I to lidt længere indlæg vil jeg nu gøre status over sæsonen indtil nu. I dag handler det om højdepunkterne, og i næste uge ser vi på skuffelserne.
Vi starter med især et af de hold, som har gjort det godt og et par andre lyspunkter. Der er selvfølgelig også negative historier i dette års sæson, desværre især skader (stakkels, stakkels Derrick Rose), men de må vente til del 2.
Indiana dominerer
Det tør siges at Indiana Pacers har videreført deres succes fra slutningen af sidste sæson. De har pt. vundet 14 ud af 15 kampe. Pacers kom ud af sidste sæson med et nederlag til Miami Heat i kamp 7 af Eastern Conference Finals. Efter at have startet sidste sæson middelmådigt, trods tabet af topscorer Danny Granger, fik holdet samlet sig omkring den nye stjerne Paul George. Deres store center, Roy Hibbert, fik også mere og mere styr på sit spil og han blev en mur nær kurven, som de fleste modspillere blev påvirket af at spille overfor. Nyd fx hans afvisning af Carmelo Anthony her:
Jeg har før skrevet om Paul George i indlægget 'NBA: De nye stjerner' og han har holdt niveauet tårnhøjt. Han skyder umanerlig godt for tiden, både på trepointsskud og halvlange topointsskud, som var et af hans svage punkter i sidste sæson.
De mellemlange to’ere, også kaldet mid-range shots, er mere og mere ildeset i dagens NBA. De er næsten lige så svære som tre’ere, men giver ikke det samme afkast. Det giver simpelthen flere point i længden at skyde 35% fra trepointlinjen end at skyde 45% på lange topointsskud. De bedste angreb prøver derfor at minimere antallet af mellemlange to’ere og skyde flere tre’ere og lay-ups. Men de største offensive talenter er nødt til at have et ”mid-range game”, som modtræk til hvad forsvaret giver dem af muligheder, og det ser ud til, at Paul George har fået det. Hvor holdbare Paul Georges skudprocenter er, må tiden vise.
Udskifterne var i sidste sæson en stor akilleshæl hos Indiana og her har de fået rettet op med nye folk som C.J. Watson og Luis Scola. Og så er der ham her:
Lance Stephenson fra Brooklyn, NY. Hans første par sæsoner var ikke noget at skrive hjem om, men i sidste sæson blev han fast mand hos Indiana. Han spiller begge guard-positioner, starter angrebet og så dækker han godt op. Det sidste ligesom resten af holdet. Indiana vinder på deres forsvar, som er et af de bedste i NBA. Deres angreb er faktisk noget middelmådigt, hvilket måske kan blive deres svaghed.
Stephenson er også fræk som en slagterhund, som det ses i videoen ovenfor. Selvfølgelig er det taunting at gøre den slags, men at skulle modtage en technical foul for det? Det er da for latterligt. Den technical er næsten på højde med Tim Duncans berømte grine-technical:
Men men men. Sæsonen har ikke varet så længe og Indiana har faktisk haft den svageste kampkalender ud af alle 30 hold. De spiller noget af de bedste bold og har pligtopfyldende smadret alle de svage East-hold, som de har mødt (og nøj, der er mange svage East-hold!), men i de næste tre uger møder de bl.a. på udebane Clippers, Thunder og Spurs, og har en home-and-away med Miami Heat. Så bliver de for alvor testet.
Lyspunkter
Portland Trail Blazers er et andet hold, som er startet forrygende. Lige nu ligger de nr. 2 i Western Conference med 13 sejre i 16 kampe. Ført an af sidste års Rookie of the Year, Damian Lillard, spiller de med et godt og kreativt angreb, der lige nu giver dem sejre. De er ikke de bedste i forsvaret, men i angrebet kombinerer de få turnovers med mange offensive rebounds til at give dem rigtig mange boldbesiddelser, som de udnytter effektivt. De har ligesom Indiana fundet udskiftere, der er noget værd til denne sæson og det er spændende, om de kan holde sig i playoffs.
Finalisterne fra sidste sæson, Miami Heat og San Antonio Spurs, brager derudaf og ligner også kandidater til titlen igen i denne sæson. San Antonio spiller noget af det bedste forsvar i ligaen og deres angreb er også rimeligt. Endda uden at Tim Duncan har bidraget med så meget. Timmy skyder 40% i sæsonen og hans rebounding statistikker er de dårligste i hans karriere. Hvis han kan komme lidt igen, så er Spurs farlige igen i år.
Miami Heat havde sidste år problemer med at skrue op for intensiteten i deres forsvar i begyndelsen af sæsonen. De spiller et hektisk forsvar, som koster kræfter og de gav sig ikke 100%. Vi har set noget af det samme i denne sæson, men de har hurtigere fået rettet op på det.
Og så mangler jeg ord til at beskrive LeBron James. Han skyder 59.8% på sæsonen. Det er helt vanvittigt flot. Mod Phoenix i mandags havde han 35 point på 14 skud. 14 skud! I går havde han 28 point på 19 skud, 8 rebounds og 8 assists. Det virker næsten trivielt. Vi har vænnet os til ham. Man ser det og tænker: ”Nåja, det er jo bare LeBron, der spiller som LeBron.” Han bliver mere og mere effektiv, som hans karriere skrider frem og det er for mig at se umuligt at argumentere for andre som MVP lige nu.
På falderebet et skud ud til Monta Ellis. Tidligere udskældt som en ineffektiv chucker, der bare tænker på sit eget skud. Det er godt at se ham som en produktiv offensiv spiller i Dallas. Talentet er der i de fleste spillere, hvis de bliver sat i den rette situation, og Ellis virker som om, at Dallas passer ham strålende.
Der er mange historier, som kunne komme med her. Golden State Warriors, inden de mistede spillere til skader. Phoenix Suns og Eric Bledsoe, der spiller friskt til uden forventninger. Kevin Love, der fører ligaen i point/kamp. Men dem må I læse om andetsteds for nu. Vi ses i næste uge til en gennemgang af hold og spillere, som ikke har levet op til forventningerne i sæsonen hidtil.
Ses!
PS: Familien kalder på ønsker til jul og jeg er lidt i tvivl. Hvilken NBA-trøje skal jeg ønske mig? En Andre Iguodala Warriors-trøje er ret vild og umiddelbar favorit. Men jeg kunne også favne min indre (og ydre) jordbærhjelm og gå med en Matt Bonner Spurs-trøje. Hvilken trøje ønsker du dig til jul?
![]()
![]()
