Subkulturer har altid og vil altid fascinere mig. Hvordan opstår de? Hvordan overlever de? Hvad gør de oprør imod? De fleste subkulturer er som ofte tæt forbundet med en historisk udvikling eller begivenhed. Og stilyagi er det ingen undtagelse.
”Stilyagi” var en sovjetisk ungdoms-subkultur i 1950erne, som gjorde oprør mod den konformitet, der herskede i det sovjetiske samfund. De var kendetegnet ved at være stærk apolitiske og var enten helt eller delvist ligeglade med den herskende sovjetiske moral. Stilyagi gik i særlig farvet tøj, mange kontrastfarver, havde særligt sprogbrug og en kolossal fascination af musik, dans og mode fra Vesten.
I 2008 udkom den prisbelønnede russiske film 'Stilyagi' af instruktøren Valerij Todorovskij.
Annonse
I hans fortolkning af den sovjetiske subkultur stilyagi kombinerer han på fornemmeste vis en klar narrativ fortælling og giver beskueren et fantastisk indblik i en, for mange vestlige mennesker, fuldstændig ukendt ungdoms-subkultur.
Mens Den Kolde Krig blusser op mellem Sovjetunionen og USA i 1950erne, begynder en rebelsk ungdom i 1955 i Moskva en indædt kulturkamp imod en sørgelig sovjetisk konformitet. Der oprettes i al hemmelighed små sorte markeder i de sovjetiske baggårde, de unge rebeller laver deres russiske navne om fra Boris til Bob, Mischa til Mel og så fremdeles. Der høres forbudt amerikansk musik – jazz og rock and roll. Hvorfor forbudt? Kommunistpartiet var fuldstændig klar i sin holdning til jazz. De sagde: ”Den som lytter til jazz – kan sælge sit moderland til de imperialistiske kræfter.”
I filmen finder den 20-årige kommunist, Mels, den spændende subkultur særdeles interessant. Interessen bliver ikke mindre, da han forelsker sig i en af pigerne blandt stilyagierne.
Han tilslutter sig hurtigt den nye revolutionære bevægelse og snart har han handekam, farvede habitjakker, sko med høj sål og frigjort vestlig attitude.
'Stilyagi' er virkelig en interessant ungdoms-subkultur og jeg kan sagtens få timevis til at gå med at undersøge deres præferencer.
De første stilyagi tilhørte en generation af unge mennesker i deres unge 20'ere, som havde levet under de hårde tider med økonomisk krise og 2. Verdenskrig. Det satte selvsagt sine spor og ar, og generationen var emotionelt forstyrret og usikker på, hvad fremtiden ville bringe. Særlig de mange unge mænd, som vendte tilbage til Sovjetunionen fra den vestlige front, var blevet eksponeret og påvirket af vestlig samtidskultur. Som et resultat heraf bar mange unge mænd vestlig påklædning, som de havde set på film, fotos og plakater. Langsomt men sikkert kom kvinderne også med og identificerede sig med unge kvindelige stereotyper fra Vesten.
Annonse
Hos lægen stjal eller anskaffede de unge rebeller aflagte røntgenbilleder, som de kunne bruge til at lave hjemmelavede LP’er. Hullet i midten blev ofte brændt med en cigaret. Pladerne var ofte så lette, at man skulle trykke nålen ned. Gadenavne i Moskva blev blandt stilyagierne omdøbt til vestlige gadenavne. Deres forældre tilhørte som ofte den stalinistiske elite, som enten havde adgang til vestlige produkter eller tilbragte tid som diplomater i udlandet.
Det var ekstremt farligt for ens karriere og liv, hvis KGB fandt ud af, at dit barn tilhørte den oprørske ungdomsbevægelse. Husk på, at stort set hver evig eneste familie i Sovjetunionen blev ofre for Stalins skueprocesser i 1930erne. En mand af jødisk slægt var blevet døbt Adolf, hvilket ikke just faldt i god jord efter 2. Verdenskrig - eftersom en vis Hitler angreb Sovjetunionen i 1941. Skæbne? Henrettet eller sendt i arbejdslejr. En kvinde havde ved et uheld hængt et portræt af Stalin op overfor sit toilet. Hun blev sendt i arbejdslejr under umenneskelige forhold.
Det var en kamp mellem ideologier. En kamp mellem to vidt forskellige menneskesyn og systemer. Den påtvungne uniformitet i Sovjetunionen, den politiske korrekthed samt troskab overfor Stalin var den hårde byrde under stalinismen. Derfor forsøgte stilyagi at følge en moderne ideologi og moralforståelse, for dermed at søge væk fra sovjetisk pres og dets bestialske indflydelse på samfundet.
Jeg anbefaler varmt at se denne fabelagtige film! Den findes med engelske undertekster, se første del af filmen i klippet ovenfor. Filmen er også lavet som en musical, hvilket er en genial genre til det budskab, instruktøren Valerij Todorovskij ønsker at få frem.
