Mens nogle bruger påsken på at fordybe sig i bøger, der sender tankerne på langfart, og andre finder tid til at begive sig på museum, findes der også dem, som bare ønsker at slappe af foran fjernsynet. Men også her kan man komme på en forunderlig rejse, hvis man lytter til Casper Hindses råd: Skynd dig at se 'Carnivále'.
Lad det være sagt med det samme: ’Carnivàle’ er brillant. Jeg aner ikke helt hvorfor, men det er serien ganske enkelt bare.
Hvis ’Carnivàle’ selv kunne tale, ville serien nok heller ikke kunne svare på, hvorfor den er så tiltrækkende. For det helt særlige er nemlig, at historien om et omrejsende cirkus under Den Store Depression i USA’s 1930’ere forsøger at skabe en sammenhæng mellem noget, der strider og slider for ikke at hænge sammen.
Det hele er som et Salvador Dali-billede, hvor malingen endnu ikke er tørret. Er det meningen, at fortællingen driver ned ad filmlærredet? Er det rent faktisk selve idéen? Eller er idéen en helt anden? Det er ikke til at sige, og det er netop dét, der gør serien så eminent.
For ’Carnivàle’ er fantastisk. Ikke fantastisk i modeordets fremmedgørende betydning, men fantastisk med ordets oprindelige mening. I det omrejsende cirkus udspiller der sig nemlig overfantastiske samt mindeværdigt uforklarlige tryllerier og seancer.
På denne elegante måde får serien flået den amerikanske drøm fra hinanden, fordi de fleste amerikanere rent faktisk led under fattigdom og human nedsmeltning på den tid. I kampen for overlevelse er det omrejsende cirkus et formidabelt sindbillede.
Der opstår kontroverser mellem det mulige og det umulige, mellem det ukristelige og det rettroende – og mellem stort set hvert eneste medlem i cirkustruppen, mens samtlige billeder i ’Carnivàle’ lægger op til fortolkning.
Derfor er ’Carnivàle’ heller ikke en serie, man lige binger på én enkelt aften. På trods af sine kun to sæsoner er her nemlig så meget stof til eftertanke i blot et eller to afsnit, at man ganske enkelt ikke kan overskue mere, hvis man altså skal kunne nå at absorbere seriens mange lag.
Alt er mystifistisk, alt er til diskussion, og man kan aldrig helt finde ud af, om man skal holde med personerne eller trække sig væk fra dem. Det sidste er imidlertid svært, for man suges mærkværdigt langt ind i serien på en ret distanceret måde, netop fordi man konstant skal tolke sig frem til en dybere mening. Intet bliver serveret let, alt skal sluges råt for usødet.
Sådan er det også med seriens persongalleri. Hver eneste person i ’Carnivàle’ repræsenterer noget udstødt. Eksempelvis hedder cirkuslederen ganske ironisk Samson, selvom han er en skaldet dværg, mens seriens skæggede dame også er en højst afvigende personage.
’Carnivàle’ undersøger i hver eneste af sine personer, hvordan man ser på det unormale, og som seer bliver man konstant udfordret, fordi disse mærkværdige skabninger rent faktisk er dem, vi skal følge.
Der kommer ikke nogen hunks eller chicks ind fra højre her. Næh, vi skal sådan set opleve det unormale hele tiden, og det er ganske enkelt dybt fascinerende, fordi serien netop ikke behandler sine personer med kærlighed, men ofte med dyb foragt og et blik, der er så atypisk, at man ikke kan gøre andet end at frydes over den komplekse fortællestruktur. Det hele er spøgefuldt, men samtidig dybt alvorligt i ’Carnivàle’, som både driller sine personer og os, der sidder og ser på dem.
Alt i ’Carnivàle’ er en gåde. Her er ofte skingre religiøse kommentarer (særligt i første sæson), men sommetider føler man nu også, at hele samfundet er opposition til denne tro, mens man i andre scener fornemmer, at alle er dybt indoktrinerede i håbet om, at en bedre fremtid kan opstå ud af troen på noget større end én selv.
Dette afspejler cirkusset igen på fremragende vis, fordi det bliver et billede på et omvandrende samfund, hvor alt kan bevæge sig, men naturligvis kun i en retning, som ingen kender.
’Carnivàle’ dehumaniseres ganske enkelt jo længere, man kommer ind i den, og på den måde lægger serien mere og mere op til debat og til, at alle ens mystifistiske censorer aktiveres. Se ’Carnivàle’ (!), den er ganske enkelt en kæmpemæssig oplevelse - også selvom man ofte ikke helt forstår hvorfor.
’Carnivàle’ kan streames på HBO Nordic.
LÆS OGSÅ: Seks sublime streamingfilm netop nu
LÆS OGSÅ: Referencerne flyder om kap med blodet i ’American Horror Story’
LÆS OGSÅ: Seks serier du skal glæde dig til i 2015
Bliv ven med Euroman på Facebook.
