Forventningens glæde til årets Tour de France er gigantisk. Euroman fejrer det igen med en Cykelavis
Vi er stadig ved at vænne os til, at Danmark er så stor og stærk en cykelnation, men med den talentmasse, der skal køre Touren, er to-tre etapesejre næsten et krav, skriver chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst i denne leder.
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann
Forventningens glæde til årets Tour de France er gigantisk. Euroman fejrer det igen med en Cykelavis.
Det er en overjordisk præstation at vinde Tour de France. Men der findes en ting, som er endnu sværere: at være forsvarende Tour de France-vinder – og tilmed have verdens bedste cykelrytter som førsteudfordrer.
Det er det scenarie, vi i årets Tour de France er så privilegerede at bevidne. Og det er selvfølgelig ekstra spændende, fordi den forsvarende Tour-mester er fra Danmark. Jonas Vingegaard mod Tadej Pogačar. Fænomenet fra Hillerslev med de astronomiske watt-tal mod hundredårstalentet fra Slovenien.
Det bliver alt andet end kedeligt.
Pogačar har for vane at nedlægge alt, han udser sig. Han har i en alder af blot 24 år allerede to Tour-sejre under bæltet. Med drenget charme og ben, der er flere niveauer over konkurrenternes, kører han sig ubesværet til topplaceringer i det ene løb efter det andet. Alene i 2023 har han vundet Paris-Nice, Flandern Rundt, Amstel Gold Race og La Flèche Wallonne.
Jonas Vingegaard er endnu den eneste cykelrytter, der har udfordret Tadej Pogačar i de højeste bjerge og trukket sig sejrrigt ud af duellen. I en suveræn udgave af Touren i 2022, naturligvis farvet af starten i Danmark, de fire danske etapesejre og ultimativt Vingegaards magtdemonstration, fik vi over tre uger bedre underholdning, end nogen streamingtjeneste kan levere.
Forventningens glæde er kolossal. Og diskussionerne frem mod Touren vil være mange: Vil Vingegaards hold, Team Jumbo-Visma, sætte sig lige så tungt på snart sagt alle aspekter af løbet, som de gjorde i fjor?
Er Pogačars UAE-mandskab lykkedes med at styrke holdet med tilgang af stærke nok ryttere, der kan bistå ham? Og hvad med hans hånd, som han brækkede under Liège-Bastogne-Liège? Ødelægger den hans træningsmuligheder?
Og så har vi slet ikke snakket om de mange danske chancer, der ligger udover den gule trøje. Med så massivt et opbud af danske ryttere vil et par etapesejre nærmest være at forvente. Vi er stadig ved at vænne os til, at Danmark er så stor og stærk en cykelnation, men med den talentmasse, der skal køre Touren, er to-tre etapesejre næsten et krav.
Der er nok at se frem til!
Igen i år har vi skabt en Cykel- avis, hvor begejstringen forhåbentlig skinner igennem på siderne. Cykelkultur, udstyr, rytterne og etaperne – godt krydret med personlige anekdoter, klummer og nørderi. Vi håber, den falder i din smag.
Allez allez allez! Og god sommer.
Kristoffer Dahy Ernst
Chefredaktør
