Jonas Vingegaard: ”Jeg kan godt mærke presset. Der er flere øjne, der hviler på mig”

Jonas, må jeg ikke bare starte med at sige, at jeg var til stede på Col du Granon på 11. etape i Tour de France sidste år, hvor du og Primož Roglič lavede de indledende angreb på Tadej Pogačar.

”Okay, fedt!”

Jeg sad med i en af følgebilerne. Og det var, for nu at sige det mildt, ret vildt at overvære.

”Ja. Det var også vildt for mig. Jeg får faktisk kuldegysninger bare ved at tænke på det. Det var en vanvittig dag, også for os som hold. En dag, hvor det hele gik op i en højere enhed, og hvor vi iværksatte de her nålestiksoperationer på Pogačar. Hvor jeg kiggede på de andre og tænkte: ’Så angriber vi.’”

Havde I planlagt de nålestiksoperationer ned i mindste detalje?

”Inden Touren var planen faktisk, at det var mig, der skulle angribe ham først. Vi havde regnet med, at jeg så ville tabe noget tid, måske 20 sekunder. Men så styrtede Primož og røg bagud i klassementet.

Derfor aftalte vi, at han angreb først på Col du Granon-etapen, og at han bare skulle blive ved med at prøve. Men på et tidspunkt, hvor vi befandt os på et forholdsvis fladt stykke, var vi pludselig to mod én. Altså os mod Pogačar, fordi han ikke havde nogle hjælpere tilbage.

Der sagde mit instinkt mig, at nu giver vi den alt, hvad det kan bære. Det kan jeg takke min tid på Team coloQuick for (Vingegaard kørte for coloQuick fra 2016-2018, red.).

Der lærte jeg rigtig meget om taktik, og om hvad man gør i de forskellige situationer, der kan opstå i løbet. Og at bevare overblikket. Jeg besluttede, at vi måtte blive ved med at angribe ham på skift. Og det gav jo mening.”

Har din lederrolle på Jumbo-Visma ændret sig frem til nu?

”Ja, helt klart. I 2021 blev jeg jo ligesom kastet ind i denne her rolle som leder på holdet. Det var svært, det skal jeg være ærlig at sige, for det kom meget pludseligt. Men jeg tænkte meget over, hvad jeg selv har oplevet tidligere med andre kaptajner, og hvordan de har været over for mig.

De vigtigste forcer som kaptajn, synes jeg, er, at man er meget klar og tydelig i sin kommunikation. Både i holdbussen på startstregen, men også under selve etaperne. Det er vigtigt, at man er klar i spyttet og siger: ’Det er sådan her, jeg gerne vil have det.’”

Tror du, at der er forskel på, at du i år skal forsvare sejren end at skulle erobre den?

”Selvfølgelig er der det. Jeg kan godt mærke presset. Der er flere øjne, der hviler på mig, fordi jeg er forsvarende vinder. Men sådan rent cykeltaktisk, så ved jeg ikke, om der er den store forskel i år i forhold til sidste år.

Sidste år var vi udfordrerne og skulle vinde Touren for første gang. Men taktisk er det jo et helt nyt løb denne gang. Vi skal stadig prøve at slå Pogačar. Jeg tænker ikke, at dynamikken i løbet har ændret sig så meget. Men på det mentale plan er jeg et helt andet sted i år end sidste år.”

En del har talt om, at ruten i år er mere fordelagtig for Pogačar? Hvordan ser du den?

”Jeg ser det som både og. Sidste år var der mange korte afslutninger, hvor det gik en-to kilometer opad, og hvor det endte i en spurt i en gruppe. Der har jeg ikke en chance mod ham. Men den type etaper er der ikke rigtig nogen af i år. Man kan sige, at der er mindre, der passer til ham, men at der også er mindre, der passer til mig.”

Er der nogle specifikke nøgleetaper, du har udset dig?

”Ja. Grand Colombier og enkeltstarten. Og så selvfølgelig 17. etape til Courchevel. Det er nok den, der ligger allerbedst til mig. Det er en lang etape, og det bliver en vanvittigt hård dag med mere end 5.000 højdemeter. Vi slutter af på et af de hårdeste bjerge i hele Frankrig i 2.300 meters højde, så den passer mig rigtig godt.”

Mange kalder Pogačar for verdens bedste cykelrytter. Men hvad ser du som hans styrker og svagheder?

”Han er en fantastisk cykelrytter. Og han har jo ikke rigtig nogen svagheder. Han er så hurtig i spurten og god opad. Jeg tror ikke rigtig, nogen bliver overrasket over ham længere. Jeg har også på fornemmelsen, at han bliver ved med at udvikle sig. Og selvom jeg ingen anelse har om, hvem de tager med til Touren i år, så er der ikke nogen tvivl om, at han har et stærkt hold bag sig. Specielt i bjergene.”

Ligger alt dit fokus på Pogačar i forhold til at kunne genvinde Touren?

”Han har selvfølgelig mit største fokus. Men jeg holder selvfølgelig også øje med andre ryttere. Alt andet ville være dumt. For hvis al fokus kun er på ham – og på mig – så kan der jo komme en tredje, der lige pludselig udnytter det. Så jeg er også opmærksom på Simon Yates og på Egan Bernal, som jeg kan forstå, kører Touren igen i år. Men jeg har også en masse selvtillid og tro på mig selv.”

Hvordan er din form lige nu?

”Den er god. Jeg har udviklet mig fysisk og står bedre, end jeg normalt har gjort i foråret. Sidste år led jeg en del af sygdom og skader, men i år har jeg ikke været ramt af det. Jeg har kørt rigtig gode watt i hele opstarten, og jeg stoler så meget på mit eget niveau og har så meget tiltro til mig selv, at hvis jeg gør alt rigtigt, så kan jeg køre med om sejren igen.

Min styrke ligger jo i bjergene på de lange stigninger, hvor jeg kan udnytte min udholdenhed. Og så har jeg arbejdet meget på det mentale plan, hvor Trine (Vingegaards kæreste, red.) har hjulpet mig meget.

Det har gjort, at jeg har fået noget hår på brystet, og at jeg ikke bliver slået ud af alting. Folk kan mene om mig, hvad de vil, men så længe jeg selv tror på, at det, jeg gør, er rigtigt, og det, vi tror på som hold, er rigtigt, er det det eneste, jeg skal tage hensyn til.”

Kommer din familie, Trine og din datter, til at være lige så tilstedeværende under Touren i år?

”Ja. De vil ikke være med i Pyrenæerne, men i størstedelen af Alperne er de der på alle etaper. Det betyder alt for mig, at de er med. At de er der for mig, og at de støtter mig. Bare det, at de gider at komme med og se cykelløb, giver mig et kæmpe mentalt overskud. Selvom det kun er to minutter efter hver etape, hvor jeg lige kan se dem, så giver det mig meget. Selvom det bare er et kram. Og et kys.”

Vinder du Touren igen?

”Jeg har i hvert fald en tro på, at jeg kan være med til at køre om sejren igen. Der er mange ting, der kan ske. Det kan være, at Pogačar bare er bedre end mig. Men det kan også være, at jeg er bedre end ham. Det ved man aldrig. Hvis alt går, som det skal, og alle mine forberedelser forløber, som de skal, så tror jeg på, at det bliver spændende. Og tæt.”

Jonas Vingegaard

(f. 1996) Opvokset i Hillerslev i Thy. Som 10-årig begyndte han at cykle i Thy Cykle Ring. Siden gik turen til Aalborg Cykle-Ring og Odder Cykel Klub, før han kom på kontinentalholdet Team coloQuick i 2016. To år senere skrev han kontrakt med det hollandske cykelhold Team Jumbo-Visma.

I 2021 kørte han sit første Tour de France og endte på en samlet andenplads. I 2022 blev han den samlede vinder af Tour de France foran Tadej Pogačar. Både i 2021 og i 2022 blev han kåret som Danmarks bedste cykelrytter.

Han bor i Glyngøre med sin kæreste Trine Marie og datteren Frida.