Dansk virksomhed kan bringe marmor i den bedste kvalitet fra Italien direkte hjem til dit dørtrin
Med et ben i både kunst og arkitektur har marmorindustrien gennem århundreder bidraget til at gøre verden smukkere. En ny dansk virksomhed forkorter afstanden mellem toscanske marmorbrud og indretning i private hjem.
Marmor er et af de mest sagnomspundne og eftertragtede materialer, vi har. Verdens mest kendte skulpturer, eksempelvis David af Michelangelo, blev formet i marmor for over 500 år siden. Fortidens bygherrer tyede til marmor, hvis noget skulle være imposant og skabe genlyd, og i dag er marmor stadig et af de mest foretrukne materialer, når arkitekter og entreprenører virkelig skal give den gas.
Men hvad gør du egentlig, hvis du skal købe marmor til din egen bolig? Hvem ringer du til, hvor går du hen, hvad er udvalget? Lige nu går du ikke rigtig nogen steder hen, for deciderede marmorudbydere, der ikke sælger andet, er svære, for ikke at sige umulige at finde.
Indtil nu.
Annonse
For det har Morten Stevn, Carl Emil von Arenstorff og Cathrine de Lichtenberg sat sig for at ændre. Sammen har de rejst Toscana tyndt på kryds og tværs, lært sig selv et nogenlunde italiensk for begyndere og er ganske enkelt taget fra marmorbrud til marmorbrud for at kile sig ind hos leverandører, der vil levere sten til deres projekt.
Resultatet kalder de for MarmoMarmo, og målet er at gøre afstanden fra de mastodontiske marmorbrud i syden til folks private boliger langt kortere, end den er i dag. At valget er faldet på netop italiensk marmor, er ikke nogen tilfældighed:
”Marmor findes i mange lande i verden, men den italienske marmor regnes blandt den bedste,” indleder Carl Emil von Arenstorff.
”Dels fordi den er ren og har en holdbarhed, der slår mange andre materialer, men også på grund af dens æstetiske kvaliteter. Marmor har været brugt af verdenshistoriens største skulptører og arkitekter til kunstværker og bygninger, og det har været stærkt medvirkende til at løfte marmor op i den liga, som materialet befinder sig i i dag: Modstandsdygtighed kombineret med det ypperste, kunsten har skabt, er en ret god blåstempling.”
Størstedelen af den italienske marmor bliver udvundet i de apuanske alper i det nordlige Toscana, hvor også Carrara-bruddene, der har produceret mere marmor end noget andet sted i verden, ligger. Skalaen på et marmorbrud er ufattelig, forestil dig en grusgrav i Danmark, men erstat det ikke særligt kønne grus med den smukkeste klippevæg, du nogensinde har set, tilsæt 2.000 højdemeter og du nærmer dig.
Annonse
Gigantiske Caterpillar-maskiner, der på grund i marmorbruddenes størrelse ligner små gravkøer, flytter nyudskårne blokke af marmor rundt i bruddet og gør dem klar til afhentning. Hvidt støv fra savklingernes utrættelige skær ligger som en let sky overalt, og langsomt men sikkert bliver stykke efter stykke af klippevæggen skåret fri. Hver eneste udskæring er anderledes end den forrige og den næste.
Det er poetry in slowmotion, og man forestiller sig levende, hvordan hver enkelt blok af marmor bliver forarbejdet, skåret ud til bordplader og efterfølgende sendt ud i verden til krævende kunder, der forventer lidt mere af indretningen.
”Marmorbrud er en ressource nedarvet gennem generationer, glem alt om at bryde med traditionerne hvis din far og hans far og faderen før ham også arbejdede med marmor: Det er dit lod i livet at skære det ud af bjergene, forfine det og sælge det til arkitekter, ejendomsudviklere og privatpersoner verden over. Vi vil gerne være med til at formidle den dybe viden og den historiske kvalitet, marmorindustrien og de folk, der udgør den, gennem århundreder har stået for, men samtidig gøre det på en måde, hvor oplevelsen for slutbrugeren er tænkt på en helt ny måde,” forklarer Carl Emil von Arenstorff.
MarmoMarmo henter deres marmor fra brud i Toscana, og hvis du troede, at marmor kun var hvid eller sort, kan du godt genbesøge din geologividen. Marmor spænder fra den helt mælkehvide, meget rene farve, over både gul, rød, grøn, lilla og blå farvespil i stenen. Det er en kliché, men det gør det ikke mindre sandt: Ikke to sten er ens, og det levende spil i strukturen gør, at man vitterligt sidder med et stykke natur i sin dagligstue.
”Der findes så ufatteligt meget marmor, som aldrig bliver eksponeret til den almindelige slutforbruger, fordi de store møbelproducenter fokuserer på de sten, der falder i flest menneskers smag,” forklarer medstifter Morten Stevn.
At forstå forskellen i kvaliteterne og mulighederne med forskellige typer marmor har været essentielt for MarmoMarmos fundament, fortsætter han:
”Den mere spændende marmor har traditionelt været sværere tilgængelig, for hvor går man hen, hvis man skal have et spisebord på mål, som man gerne selv vil sætte sit aftryk på? Det vil vi gerne være løsningen på.”
Annonse
Og løsningen, den bygger på to ben: En dyb forståelse for muligheder og tilgængelighed, hvilket man kun opnår ved at have sin faste gang i marmorbrud og en tæt dialog med italienske forretningsmænd, der igennem generationer har ejet og drevet marmorbrud. Og så en enkel, digital platform, hvor slutforbrugeren på elegant vis får åbnet øjnene for det univers, MarmoMarmo tilbyder. Væk er mellemmænd og ’pris på forespørgsel’, som i stedet er erstattet af fleksible løsninger i faste rammer:
”Vi har bygget en platform, hvor man kan lave sit eget spise- eller sofabord, vælge mellem en lang række marmortyper, og med det samme se det endelige produkt på skærmen,” forklarer Carl Emil von Arenstorff.
Produktporteføljen består lige nu af spiseborde, sofaborde og sideborde, som kan konfigureres i en lang række størrelser og udskæringer. Se mere på marmomarmo.dk
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.