Designer Thomas Lykke: "Et hjem er ikke et showroom"

THOMAS LYKKE ER LIGE kommet ud af et ’møde med Japan,’ siger han, da han åbner døren til sin lejlighed på fjerde sal mellem Classensgade og Rosenvængets Allé på Østerbro. Ikke hele landet forstås, men en kunde i Tokyo, hvor OEO Studio – designstudiet som Thomas Lykke ejer sammen med Anne-Marie Buemann – er i gang med at totalrenovere en luksuslejlighed i den velhavende bydel Minami-Azabu. Normalt ville Thomas Lykke selv være fløjet til den japanske hovedstad for at holde møder og følge OEO’s mange projekter i Japan, der blandt andet tæller produktdesign for en række virksomheder i landet og indretningen af Nomas søsterrestaurant Inua. Men nu tager han dem i stedet på Zoom, enten på sit kontor i Nordre Frihavn eller i hjemmet, mens hans datter på 17 har gymnasieundervisning bag en lukket dør i værelset ved siden af.

Thomas Lykke skænker kaffe og ingefær-shots i sit køkken, der skiller sig ud i den klassiske herskabslejlighed med sine rene, moderne linjer – og som nok er det rum, han er gladest for, hvis han skal vælge. Thomas Lykke har designet køkkenet, som er bygget af Garde Hvalsøe – hvor han ofte spiser morgenmad stående sammen med sin kone og datter – en åbning ind til stuen, bordplader i ’Pietra Grey’-marmor og moduler i olieret eg med detaljer i rustfrit stål.

”Man siger jo, at man aldrig skal tage hjem til designeren og arkitekten, for de bor ikke så flot som det, de laver. Det har de ikke tid til. Men lige præcis mit køkken er jeg enormt glad for, både fordi jeg synes, at det er virkelig flot og gennemført, men også fordi jeg elsker at lave mad, og fordi det er blevet et samlingspunkt i hjemmet,” siger han.

OPRINDELIG TILHØRTE lejligheden Thomas Lykkes bedsteforældre, der boede her fra midten af 1950’erne og frem til 1999, hvor de kom på plejehjem, og han fik mulighed for at overtage den. Lejligheden er derfor fyldt med minder, og blandt andet er alle Thomas Lykkes juleaftener som barn foregået her, en tradition han fører videre som vært i dag. Da han overtog herskabslejligheden, var der mørke gulve og sorte paneler og døre i stuen, men Thomas Lykke har malet dem hvide, så rummet virker større. Og da han pillede det gamle tapet af, fandt han spor af de oprindelige høje paneler i spisestuen, som han siden har genskabt.

Senest er der kommet en stor altan på i forlængelse af køkkenet, men ellers ligner lejligheden med dens tre sammenhængende stuer, brede gulvplanker og store vinduer, hvor solen står ugeneret ind om formiddagen, i grove træk sig selv. Thomas Lykke blander nyt og gammelt i sit hjem og har helt bevidst ikke indrettet det for stramt, fortæller han:

”Når jeg er med til at designe et hjem eller en restaurant for andre, er der altid en grundidé; en stemning eller en stil, vi gerne vil skabe. Mit eget hjem er mere sammensat. Selvfølgelig er der nok en stil, men jeg har både designklassikere, gamle arvestykker med affektionsværdi og en masse ting, jeg har samlet op på rejser rundt omkring. Det vigtigste for mig er, at her er hyggeligt og omfavnende.”

Thomas Lykke peger på sit spisebord, et gammelt tapetserbord helt tilbage fra dengang lejligheden blev bygget, som han fandt på loftet og stillede op på to bukke. Det skulle egentlig bare være midlertidigt, men hver gang, han har overvejet at skifte det ud med et nyt, mere moderne bord, har han fået talt sig selv fra det igen.

”Det er jo nærmest ’anti-design’. Men det har så meget patina og så meget historie – min far har for eksempel leget med tog på det, da han var barn – at jeg synes, det er sjovere end at have helt nyt, lækkert bord med Dinesen-planker, selvom det også kunne være flot,” siger han.

Ved siden af spisebordet står en gul, restaureret kinesisk skænk, som Thomas Lykke har fået fragtet hjem fra Kina. På væggene er der kunst af blandt andre Kasper Sonne, der er en af Thomas Lykkes gamle venner. Og over for hans plads ved spisebordet hænger et glasskab, som han kalder sit ’cabinet of curiosities’, der både indeholder lerfigurer, hans 21-årige søn har lavet som barn og gaver fra japanske venner, han har mødt gennem 10 års arbejde og projekter i Japan.

HELE VEJEN GENNEM lejligheden fornemmer man Thomas Lykkes fascination af godt håndværk. Uanset om det gælder lænestole fra Finn Juhl, Børge Mogensens spanske stol, Isamu Noguchis sofabord og lamper eller de mange souvenirs, han omgiver sig med. På en reol i den bagerste stue står blandt andet et ægte japansk Wakizashi-samuraisværd med træskæfte.

”Når man laver et samuraisværd i Japan, er der syv forskellige craftsmen, som laver hver deres specifikke del med en utrolig præcision. For mig er det noget af det mest ultimative håndværk,” fortæller Thomas Lykke, der også har arbejdet meget i den japanske by Kyoto og været med til at revitalisere seks japanske håndværksvirksomheder i projektet ’Japan Handmade’, der i dag er en del af de permanente udstillinger på Victoria and Albert Museum og Musée des Arts Décoratifs på Louvre.

Thomas Lykke

49 år. Uddannet tøjdesigner i København og San Francisco, men har arbejdet med møbeldesign og indretning, siden han blev interiør-redaktør på Wallpaper Magazine i 2000. Stiftede OEO Studio i 2003, et designstudie og rådgivningsvirksomhed, der står bag en lang række indretningsprojekter i både ind- og udland, særligt i Japan. OEO Studio har blandt andet været med til at designe Nomas japanske søsterestaurant Inua og Restaurant Kadeau i København, og har også designet produkter for en række møbelproducenter, heriblandt Brdr. Krüger, Fredericia Furniture og Stellar Works.

Måske stammer interessen for håndværk helt tilbage fra hans morfar, der var snedker og havde et værksted, hvor Thomas Lykke tilbragte store dele af sin barndom. Det er også morfaren, der i sin tid købte den sofa, som Thomas Lykke for nylig har fået restaureret, ompolstret og placeret ved siden af det gamle tapetserbord.

”Der er jo en masse nørderi i det, som jeg godt kan lide. En enorm dedikation til kvalitet og de helt små detaljer. Det tror jeg også, man kan se i det arbejde, vi laver i OEO Studio, uanset om det er produktdesign eller indretning,” siger han.

I lejligheden finder man også en del af OEO Studios egne produkter, men Thomas Lykke har med vilje begrænset sig, for ellers ville han ikke længere kunne kende forskel på sit hjem og på sit kontor. Hjemmet er i stedet en blanding af ting, han selv, hans kone og hans børn kan lide. Han har svært ved at beskrive stilen, men kalder det en kakofoni, hvor møblerne har skullet kunne tåle at blive udsat for både børneleg og familiens hund, og hvor alt ikke nødvendigvis behøver at være pænt – tværtimod:

”Noget herinde er nyt, noget er arvet, noget har jeg fået i gave, og der må gerne være plads til ting, som er både lidt quirky eller ligefrem grimme. Hvis din bolig er så poleret, at du for eksempel ikke kan sætte ting frem, dine børn har lavet, så har du et problem. Det skal jo være et hjem, et sted du føler dig tilpas og har det godt – ikke et showroom.”

Thomas Lykkes favorit design-items

1. ’Den spanske stol’ af Børge Mogensen

”Grundlæggende er det jo bare en fantastisk stol. Jeg elsker den måde, læderet patinerer på, så hver stol får sit eget særkende. Jeg købte den som ny for 10 år siden. Normalt er jeg stor fortaler for at købe den brugt, men i dag er vintage-modellerne blevet så dyre, at det ikke rigtig giver mening. Så medmindre man har ekstremt mange penge, kan det bedre betale sig at købe en ny og selv patinere den med årene.”

2. Tedåse af Takahiro Yagi

”Min gode ven Taka er sjette generation i familievirksomheden Kaikado, der producerer små tedåser i tin, kobber og messing. Dels har han lavet den til mig og indgraveret min datters fornavn og mit efternavn i de små skeer, der følger med, dels er den et fantastisk stykke håndværk. Umiddelbart ser den beskeden ud, men den er håndloddet med en helt vild præcision, som gør, at den er helt lufttæt. Når man sætter låget på, glider det på plads, ligesom når man lukker sidedøren i en dyr Mercedes. Taka elsker i øvrigt også biler, og ved siden af sit arbejde er han den bedste baneracer i Japan.”

3. ’Jari Chair’ af OEO Studio for Brdr. Krüger

”Vi designede denne stol til private dining-rummet på Inua. Den er produceret hos Brdr. Krüger i Værløse og er fremstillet i hvidolieret asketræ med et sæde i nubuck fra Sørensen Læder. Jeg er stolt over håndværket og over, at den står på Nomas søsterrestaurant. For mig er stolen lidt et svendestykke på det, vi laver i OEO Studio.”