Måden vi tænker byer og bygninger er ved at ændre sig. For selvom vi i Danmark har en lang og unik tradition for at blande erhverv og bolig i samme hus, er tendensen i arkitekturen nu, at man blander endnu flere forskellige ting ind under samme tag.
Det siger i hvert fald Mikkel Kragh, der er programchef hos Dansk Arkitektur Center. Han mener, at mange af de bygninger, vi kan glæde os til står klar i 2017, har det til fælles, at de ikke kun tjener et formål, men sagtens kan bruges på flere måder – både udvendigt og indvendigt:
”Det er en spændende tid, vi lever i. Der sker noget med den måde, vi bruger byerne på: Folk skal have mulighed for at udfolde sig. Mange nye bygninger har blandet program, så kultur, butikker og boliger er blandet sammen. Og det er positivt, for så har du ikke bare ét kvarter til boliger og ét til erhverv. Det giver mere liv, og det er en tendens, jeg tror vil fortsætte.”
Annonse
Vi gennemgår her sammen med Mikkel Kragh 11 spændende bygninger, der kommer til at stå færdige i 2017:
Amager Bakke/ Amager Ressourcecenter
Tegnestue: BIG
Adresse: Vindmøllevej 6, Kbh S
I et så fladt land som Danmark er der ikke meget der stikker op. To ting, der gør er tegnestuen BIG og den af dem tegnede forbrændingsanstalt på Amager, Amager Bakke, der forventes færdigbygget i midten af 2017.
Bygningen skal kunne bruges til at stå på ski på og har derfor to grønne og en blå pist, der er lavet i samarbejde med dansk mester i halfpipe og slopestyle, David Ny. Desuden skal røgen fra forbrændingen komme ud af skorstenen i form af kæmpe røgringe med en diameter på 25 meter og en højde på 3 meter.
Annonse
Alt i alt kommer Amager Bakke til at rage godt op. 85 meter op i luften, for at være helt præcis, og der vil være mulighed for at få en kop kaffe oppe på toppen.
”Den er sjov. Bjarke Ingels Group har udviklet den mekanisme, der sender røgen op i ringe, helt fra bunden, og det er en morsom måde at gøre folk opmærksomme på, hvad de selv er årsag til. For en arkitekt er det interessant at se, hvordan Bjarke Ingels Group kommer med meget mere, end hvad bygherren havde forestillet sig. De kommer ikke kun med funktion, ikke kun rationelle beslutninger, men også med noget liv og glæde til byens mennesker.”
Bohrs Tårn
Tegnestue: Vilhelm Lauritzen Architects, Christensen & Co Arkitekter, Cobe Effekt og Nord Architects
Adresse: Flaskegade 5, Kbh V
Da Carlsberg tappede sin sidste bajer på grænsen mellem Valby og Vesterbro, lå der lige pludseligt 30 hektarer som et hvidt lærred mellem Søndermarken og Enghavevej, hvor man nu er ved at bygge en helt ny bydel i København.
Sidste år åbnede Carlsberg Station, og i år åbner det første af i alt ni højhuse, det 30 etager høje Bohrs Tårn. Med sine 100 meter bliver det den næsthøjeste bygning i København, hvor der nederst vil være butikker, kontorer og plads til en del af Professionshøjskolen UCC.
Annonse
Fra 8. sal og op kommer der til at være 88 lejligheder på 112-165 m2, der kommer til at koste mellem 6.195.000 kr. og 15.995.000 kr. Til gengæld får de nye beboere en af de bedste udsigter Kongens København har at tilbyde.
”Det er lang tid siden, vi har set så mange nye højhuse i Danmark. Man bygger typisk højhuse, fordi grundpriserne er dyre, og så dyre er de ikke i Danmark, at det er en økonomisk rentabel idé.
Dog handler det primært om, at vi har en fantastisk skyline i København, som der værnes om, og derfor gives der sjældent tilladelse til at bygge højt.
Kunsten er at kombinere det smarte ved højhusene, mange kvadratmeter på et lille område og udsigten, og det gode møde med jorden, så man ikke får problemer med vind og skygger."
Tivoli Hjørnet
Tegnestue: Pei Cobb Freed & Partners
Adresse: Vesterbrogade 3, Kbh V
Danmarks måske kendteste turistattraktion havde i mange år verdens ærgerligste Hard Rock Café liggende på hjørnet, men det er allerede engang for længe siden. Nu er Tivoli ved at bygge hjørnet Vesterbrogade/ Bernstorffsgade om til noget lidt mere eventyrligt.
Pei Cobb Freed & Partners, hvis ene stifter I. M. Pei har tegnet den ikoniske glaspyramide ved Louvre i Paris, er arkitekterne bag. Ind rykker et stort food court med 30 forskellige restauranter, bl.a. Gorms Pizza, Kadeau, Cock’s & Cows og mange andre, når hjørnet åbner i slutningen af 2017.
Illums Bolighus åbner 200 m2 stor butik og på 1. og 2. Sal udvider Nimb Hotel med 21 værelser. På tagterrassen får hotellets gæster en lounge med udsigt ud over den gamle have.
”Nye bygninger skaber tit stærke reaktioner, så man kunne godt forestille sig, at et sted som Tivoli og lige det meget prominente hjørne, ville forstærke de reaktioner. Der har været en reaktion og debat, da tegningerne først kom, og nu har man prøvet at imødekomme nogle af de kritikpunkter i den endelige plan. Food court’en inviterer indenfor, og på den måde kan Tivoli komme til at virke mere velkommende på det hjørne end tidligere.”
Niels Bohr Bygningen
Tegnestue: Christensen & Co Arkitekter, Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Adresse: Jagtvej 128, Kbh N
I 20’erne og 30’erne samlede den verdenskendte, danske fysiker Niels Bohr et miljø af forskere fra fysik, kemi, matematik og biologi i København, Niels Bohr Instituttet. Det er med inspiration fra dette, at Københavns Universitet opfører Nørre Campus på Jagtvej.
Hele 52.000 m² stort og med plads til 7.000 studerende og 1.500 fuldtidsansatte bliver den nye ’vidensbydel’. Den skal huse matematiske, kemiske, fysiske og datalogiske fag, og bygges på begge sider af Jagtvej med en glasbro og en underjordisk gang imellem.
Niels Bohr Bygningen er første del af den 7 mia. kr. dyre Copenhagen Science City, der skal booste dansk forskning.
”Man kan umiddelbart undre sig over, hvorfor man ikke kan lave lige så god forskning i en allerede eksisterende bygning, så længe grej og laboratorieudstyret er der, men i universitets-verdenen handler det også om at tiltrække de rigtige mennesker.
Man skaber med arkitektur et godt miljø, hvor det er rart og være, og et miljø man har lyst til at være en del af. DTU er også ved at investere meget voldsomt i bl.a. arkitektur. MIT i Cambridge i USA har en bygning tegnet af Frank Gehry, hvilket måske kan virke ekstravagant, men førende universiteter skaber rammer, der lokker førende forskere til.”
Blox
Tegnestue: OMA
Adresse: Frederiksholms Kanal 30
Mellem to andre bemærkelsesværdige bygningsværker, Den Sorte Diamant og Langebro, er man snart ved at lægge sidste hånd på en bygning, der får Den Sorte Diamant til at ligne et parcelhus i Køge: Blox.
Det nye hus er 27.000 m2 stort, og når det til vinter er færdigt har det taget 11 år at bygge det. Det er tegnet af den hollandsk baserede tegnestue OMA, der bl.a. er kendt for Seattles hovedbibliotek, koncertsalen Casa da Música i Porto, Portugal og masterplanen for Waterfront City i Dubai.
Blox er designet til at ligne en masse klodser (blocks) ovenpå hinanden – deraf navnet. Udover DAC kommer der bl.a. til at være butikker, restauranter og boliger.
”Det bliver en slags by i sig selv med kontorer, restauranter, fitness center, boghandel, café, beboelse og alt muligt komprimeret ind i en bygning. Det har den fordel, at der er liv døgnet rundt, og stedet ikke ’slukker’ midt på dagen, men først og fremmest at vi mennesker godt kan lide, og at der er liv omkring os. Vi bliver inspireret af, at der sker noget andet omkring os, end det vi selv laver, og det gør der her.”
Copenhagen International School
Tegnestue: C.F. Møller
Adresse: Levantkaj 4, Nordhavn
Når første etape af Nordhavn, Århusgadekvarteret, lige om snart er bygget færdigt kommer her til at bo mellem 2.500 og 3.000 mennesker, og den nye bydel i København kommer dermed til (i princippet) at være Danmarks 197. største by.
Det kræver selvfølgelig en Netto eller to og en ny skole. Copenhagen International Schools nye campus står klar i år og har med sine 25.000 m² god plads til de 1.200 elever i aldersgruppen 3 – 19 år. Dermed er skolen den største i København.
Facaden på Copenhagen International School er beklædt med 12.000 solcellepaneler, der kommer til at dække mindst halvdelen af skolens årlige elforbrug – svarende til ca. 70 parcelhuse. Skolens havnepromenade, park og boldbane skal være offentligt tilgængelige.
”For det første udmærker Copenhagen International School sig ved at ligge et meget spændende sted, altså i den spritnye bydel Nordhavn. Derved har arkitekterne kunne udtrykke sig ret frit, fordi det ikke skal passe ind noget allerede eksisterende, som det ville være nødt til, hvis skolen fx skulle ligge på Østerbrogade. Desuden ved det bæredygtige design, som kan være med til at gøre vores unge mennesker opmærksom på dén dagsorden, og som er en integreret del af strukturen.”
Havnevigen
Helhedsplan: PLOT og West 8 Urban Design and Landscape Architecture
Strandhusene: NOBEL arkitekter
Byhusene: Vandkunsten
Lejlighedstårnene: Arkitema
Adresse: Islandsbrygge
Ved Sydhavnen på Islandsbrygge er de ved at skifte grus og byggerod ud med sandstrand. For når Havnevigen er færdigbygget senere på året, bliver det med kunstig vig med sand i kanten og vand pumpet ind fra Københavns Havn.
Rundt om vigen opføres lige under 400 ejerboliger fordelt mellem tre typer huse: Tre ovale lejlighedstårne med 16 etager og omsluttende altaner, 26 treplans-strandhuse lige ud til vandet og 49 byhuse med tagterrasser.
Helhedsplanen er lavet af PLOT, der sidenhen er splittet op i BIG (Bjarke Ingels Group) og JDS, der har været med til at lave Isbjerget i Aarhus og Københavns Havnebad. Allerede nu er alle boligerne solgt.
”Hele projektet er meget tidstypisk: Man blander det rationelle med noget irrationelt. I dette tilfælde er det rationelle at bygge boliger med en attraktiv beliggenhed med nogle økonomisk og teknisk fornuftige løsninger, og så blande det sammen med det irrationelle, fx at føre havnen ind blandt boligerne og også at give bygningerne identitet vha. balkonernes organiske udformning.”
Frederiks Plads
Tegnestue: C.F. Møller
Adresse: Spanien 20, Aarhus C
Der sker så meget i Aarhus. Udover Ingeniørhøjskolens nye domicil, Navitas, det store nye bibliotek Dokk1, letbanen, der også åbner i 2017, er de ved at bygge en stort anlagt plads med, for Aarhus ret sjældne, højhuse rundt om.
Frederiks Plads er opkaldt efter hans H.K.H. Kronprins Frederik og skulle være indflytningsklar 1. oktober. Her kommer til at være 150 boliger og 35.000 m2 erhverv fordelt over i alt 48.500 m2. Imellem husene er der planlagt at være et torv, der om vinteren skal kunne skøjtes på.
Idéen har været at skabe en bedre forbindelse mellem Frederiksbjerg og Midtbyen, end DSB’s værksteder har kunnet gøre det tidligere. Desuden er der planer om at omdanne den seks meter højre kulbro, der før i tiden fragtede kul rundt på havn til en grøn gangbro, som de bl.a. kendes fra New York.
”At genopfinde et område synes jeg ser spændende ud. Man skaber et behageligt område med lidt natur inde i byen, hvor der både er boliger og erhverv, så det er liv hele dagen lang. Men det at bygge nyt blandt eksisterende er også et følsomt emne.
Vi er rigtigt dygtige i Danmark til at give det nye en identitet og ikke prøve at efterabe det gamle. Det er en kunst at biddrage med noget positivt, og når det virker, hjælper det nye med at forstærke det gamles udtryk.”
Odeon
Tegnestue: CF Møller
Adresse: Odeons Kvarter 1, Odense
Det oldgræske ᾨδεῖον (Ōideion) betyder ’syngested’ eller ’bygning for musikkonkurrencer’, og det er lige det, Odeon i Odense skal være. Huset vil indeholde fire sale, herunder en stor koncertsal med plads til 1.740 siddende eller 3.000 stående mennesker.
Der vil være 29 møde- og konferencelokaler, en café, en restaurant, på etagerne ovenover vil Syddansk Musikkonservatorium og Skuespiluddannelsen Odense få hjemme, der vil være torve, et supermarked og 42 ungdomsboliger i Odeon – i alt 32.000 m2 midt i Odense med åbning 1. marts.
”Et kulturhus er et godt greb, hvis man gerne vil skabe noget liv i byen. Et kulturhus har ofte en positiv afsmitning på det omkringliggende område, som vi fx har set i Aarhus med Dokk1. Med Odeon prøver man at skabe et lille, kreativt og spændende univers med fokus på musikken.
Derfor er det vigtigt, at der også sker ting, der har relevans for folk uden koncertbillet, så det ikke kun er for en lukket kreds, hvilket torvene, supermarkederne og beboelsen hjælper med.”
Legohuset
Tegnestue: BIG
Adresse: Gammelbro, Billund
Der, hvor Billunds gamle rådhus indtil for få år siden lå, er klodsfabrikken ikke bare ved at lave et rådhus, men deres eget svar på Det Hvide Hus, nemlig Legohuset, der er tegnet af Bjarke Ingels Group. Byggeriet er ikke så underligt inspireret af legoklodser og ligner derfor 21 af slagsen, skævt stablet ovenpå hinanden.
Når huset til efteråret er klar til at åbne, vil der være adgang både med og uden billet. Uden billet kan man besøge et Lego-ficeret bytorv, komme op på tagterrasserne, besøge den obligatoriske gift shop og spise på restauranterne, der laver mad med et ’Lego-twist’, hvad det så end betyder.
Har du indløst billet, får du adgang til fem oplevelseszoner: I den røde handler det om kreativ leg, social leg i den grønne, byplanlægning og logik i den blå, i den gule kan du lave dyr og i den hvide kan du se mesterlige Lego-kreationer fra hele verden.
”Bjarke Ingels bruger her legoklodsernes iboende sprog: Det er sjovt, og det er kreativt. Han har også flere gange udtalt sig om, at det er lidt af en drøm at få lov at bygge med Lego. Generelt set er det sådan, at vilde idéer ikke altid ser lige så spændende ud om 20 år, men med Legohuset konkret, er der et meget fornuftigt indhold, som jeg ikke tror, vil gå af mode, hvilket er lige så vigtigt.”
Multikulturhuset
Tegnestue: AART Architects A/S og ZENI Arkitekter A/S
Adresse: Nørre Havnegade 66, Sønderborg
I Sønderborg samler de biblioteket, kunstskolen, center for kultur og andre kulturinstitutioner under ét tag, og forvandler byens gamle industrihavn til et dynamisk kulturområde. Når byggeriet står færdigt, vil det udgøre 5.500 m2.
Byrådet afsat 95,4 mio. kr. til det nye multikulturhus, hvilket er omkring halvdelen af kommunens samlede investeringer på 180-190 mio. kr. til fornyelse af havnen.
Huset består af et allerede eksisterende, Ewers Pakhus, et nyopført hus og et mellemled, der skal understrege visionen om at forbinde det nye og det gamle – både hvad angår Multikulturhuset og Sønderborg generelt.
”I gamle dage brugte man udelukkende byens havne til industri, men det har de seneste 20 år ændret sig til, at man nu bruger havnene som rekreative områder. Fx i København, hvor havnen er et skoleeksempel på, hvordan byens gamle havn kan bruges. Det ene er, at vi kan godt lide at opholde op nær vandet, der giver en naturlig ro.
Det andet er, at når industrien flytter ud, er der nogle meget attraktive byggegrunde til overs, og tit også nogle spændende, gamle bygninger. De har noget identitet, de minder os om historien og giver os en fornemmelse af stedet. Der er også det miljømæssige aspekt i, at hvis der er en smuk bygning i forvejen, så lad os da beholde den.”
