Hey hey, så skal vi til det. Jeg er taget på et mini-get away til Tårs på Lolland, og jeg skal love for, her er stille og roligt i sammenligning med købstaden. Men internettet står jo aldrig stille, så her er ugens liste. Come on in:
Vi starter fluks med et Kickstarter-projekt til de musikinteresserede. Folkene bag Artiphon har nemlig i flere år arbejdet på deres universalinstrument, 'Instrument 1', og det er nu blevet så godt, at det er smidt i salg. Idéen er, at Instrument 1 kan være lige akkurat det instrument, du har brug for. Hvad end det er stryger, slagtøj eller keys, kan du bruge det til dit formål.
Annonse
Du plugger Instrument 1 til din laptop, tablet eller smartphone, og så kan du enten benytte den tilhørende app, eller vælge mellem 100 andre - som fx Apples Garageband. Instrumentet er trykfølsomt, og du kan bruge din iPhone som bue, hvis du skal bruge instrumentet som stryger.
Funktionerne er mange, så tjek produktvideoen ud i linket (du kan med fordel skippe den første halvdel af videoen, den er sgu en kende overflødig). Instrument 1-projektet er blevet finansieret med et brag, så chip ind, hvis du vil have hænderne på herligheden. Mit eget musiker-jeg er i hvert fald meget imponeret.
Jeg faldt forleden over dette iPhone-cover i Hypebeasts fremragende webshop, og det er virkelig cool. Det er sydkoreanske POSH-PROJECTS, der har designet det, og de har navngivet det “Luna”.
Coveret er i beton, og det navnet stammer fra det månekrater-lignende udseende. Du kan dog også shoppe coveret uden krater, hvis du er til et mere smooth look.
Annonse
Luna passer til iPhone 6, og så er prisen ikke så tosset igen.
Det næste, vi skal til, er på nuværende tidspunkt ikke i handel, men jeg synes alligevel, det er så cool, at jeg vil smide det på listen med forhåbning om en snarlig release.
Det er Kirsten Camara, der har designet “Analog Memory Desk”. Hun har skabt dette bord ud fra filosofien om, at der er tusindevis af små ting og sager, som vi enten glemmer eller ikke dokumenterer. Udover et smukt minimalistisk design, er det derfor også udstyret med 1005 meter slagterpapir, så man altid kan skrible idéer eller bare små notits ned.
Analog Memory Desk er produceret i hårdt ahorn, og er fittet med en glasplade på toppen. Der er som sagt endnu ingen indikation på release, men bordet har været flittigt omkring på nettet, så måske er der snart købsmuligheder for øje. Fingers crossed.
Og så lidt nyt til de grafisk sjæle: Ten 1 har netop lanceret ny software, der gør det muligt at bruge MacBook’ens trackpad som en graphic tablet ved hjælp af software.
Hvordan det teknisk egentlig fungerer, må jeg hellere lade være med at gøre mig alt for klog på, men de har skabt en algoritme, der kan detektere trykfølsomhed. Køber du udover licensen også deres pogo-stick (…), kan trackpad’en mærke forskel på din hånd og sticken, så du fx kan hvile hånden, uden at den påvirker det, du foretager dig på skærmen.
Licensen kan erhverves relativt billigt, og passer til alle signifikante grafiske programmer - og så kan du også downloade en demo, hvis du vil prøve det, inden du smider penge efter software og pogo-stick.
Amerikanske Symbol Audio er ophavsmænd til dette ret imponerende møbel, nemlig “Modern Record Console”, som er et all-in-one-møbel inspireret af 1950’ernes æstetiske tilgang til design.
Møblet er udstyret med to højtalere, der besidder en række ganske imponerende specifikationer med inspiration fra ny såvel som ældre teknik. Fx finder du under låget en håndbygget pladespiller, og faktisk er alt ved møblet bygget in-house, hvilket sgu er ret imponerende. Men ønsker du blot at høre musik fra din telefon, slår du bare WiFi til og så er der trådløs streaming.
Finishen er af nordamerikansk sort valnød, piedestalen er af stål og du kan selv vælge mellem fire farver til højtalerne. Modsat lignende møbler, så er denne ikke en limited piece, men prisen kan kun ses ved forespørgsel, hvilket er lig med, at der skal godt med rigsdaler på disken, før den kan blive din. Men man kan vel drømme…
Vi slutter, som vi startede, nemlig hos Kickstarter. Og av min arm, hvor er det her produkt fedt. Det er gedigent håndværk fra Flatworks, der har skabt “PlyFly Go-Kart”: En gokart i træ.
Som udgangspunkt laver man sjældent køretøjer i træ, men Flatworks har gjort det, så det er nemmere for dig at samle - PlyFly bliver nemlig shippet i tre kasser, og så samler du den selv derhjemme med helt standard værktøj. PlyFly kommer blandt andet med justerbart sæde, skivebremser samt skumfyldte hjul - og så kan du i øvrigt selv vælge, om du vil købe gokarten med eller uden motor.
Vælger du med motor, har du to muligheder at vælge mellem: En model med 2,5 hestekræfter eller en model med 4 hestekræfter, som giver dig en hastighed på op til 40 km/t, hvilket må siges at være ret udmærket. Lige nu kan der kun shippes til US og Canada, men der findes som bekendt tjenester, der kan løse den problemstilling. De forventer at udsende første produktion i juli, og mon dieu jeg ønsker mig en.