Taburetten er et undervurderet møbel. Oplagt som pyntegenstand i stuen, gerne med en stak bøger ovenpå, praktisk, når man mangler en siddeplads til en ekstra gæst, og suveræn som fodskammel foran fjernsynet søndag eftermiddag.
Charlotte Perriand designede taburetten 524 Tabouret Berger i 1961, og siden er den blevet et af hendes mest berømte og ikoniske siddemøbler. Inspirationen kom fra den enkle taburet, malkepiger sad på i gamle dage, men i dag går den mindst lige så fint i en topmoderne storbylejlighed. 524’eren bliver i dag produceret af italienske Cassina og kommer med ben i to længder.
Det svenske brand Magniberg er først og fremmest kendt som en tekstilvirksomhed, der gør sig i håndklæder og sengetøj. Men Magniberg gør sig også en smule i møbler, og det er både skulpturelt og pænt. Et eksempel er taburetten Fox i svensk fyrretræ, der kommer i en række gode farver.
Poul Kjærholm designede PK33 i 1959, hvilket siger en hel del om den tidløse form og funktion. Den læderbeklædte skammel er trebenet og ganske lav, hvilket gør den oplagt som ekstra møbel rundt om et sofabord. Kommer i flere farver og kvaliteter.
Hans J. Wegner behøver ingen introduktion. Han er en af de største designere i Europa og skabte over 500 stole i sit imponerende virke som formgiver. Han kunne også lave taburetter, som denne i eg og flettet papirgarn, der vil gøre sig godt både i entréer og stuer landet over.
LC8 er skabt i samarbejde mellem Charlotte Perriand, Le Corbusier, som hun var i mesterlære hos, og Le Corbusiers fætter Pierre Jeanneret – sikke en trio! Taburetten er en version af den lige så ikoniske stol LC7, men uden ryg, og vil begå sig strålende på et hjemmekontor.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.