I en 200 år gammel københavnerlejlighed har 25-årige Jannick Pihl Rasmussen indrettet sig med noget af det bedste design fra hele verden

DET FØRSTE, der møder øjet, når man træder ind i Jannick Pihl Rasmussens lejlighed, er et komfur. Vejen dertil er gået ad smalle, skæve trapper fra porten i Studiestræde og gennem den gamle bygning fra 1798, hvor den unge marketingkoordinator hos tekstilvirksomheden Kvadrat har boet i lidt over tre år – uden en egentlig entré.

På et blus står en lille kedel og koger vand til kaffe, mens Jannick Pihl Rasmussen, der er klædt i mørkeblå strik, løstsiddende habitbukser og Birkenstock-sandaler, viser vej ind til en lille spisestue med et stort, aflangt træbord og et blandet udvalg af designstole, inden store dobbeltdøre åbner ind til dagligstuen og soveværelset, som ligger længst fra indgangen.

Der er højt til loftet, og lyset står ind gennem de store vinduer i den 115 kvadratmeter store herskabslejlighed, som har gennemgået så mange ændringer i årenes løb, at der er blændede døre i alle rum.

Jannick Pihl Rasmussen flyttede oprindeligt ind på det, der i dag er garderobe og gæsteværelse, og han har delt lejligheden med flere venner på skift, inden han i marts i år overtog den selv.

Siden har han indrettet stedet med sin efterhånden store samling af møbler og designobjekter – der ofte bliver flyttet rundt og skiftet ud, når han med jævne mellemrum får lyst til at lave om eller falder over noget på en auktion – men også med respekt og interesse for lejlighedens historie, som viser sig tydeligt i aftrykkene fra de gamle døre og passager i væggene omkring ham.

”Jeg blev hurtigt nysgerrig på stedets historie og begyndte at google alle mulige mærkelige ting om både bygningen og gaden,” fortæller Jannick Pihl Rasmussen.

”Blandt andet fik jeg gravet mig frem til, at her i 1800-tallet boede en digter og væver ved navn Johan Jørgensen Jomtou, og jeg kan godt lide tanken om, at han har siddet her og skrevet sine digte, eller at der måske har stået en væv ovre i hjørnet. På samme måde kan man ude på bagtrappen se de forskellige lag af maling, helt tilbage til de gamle, oprindelige pigmenter.”

HANS EGEN HISTORIE begynder i Aarhus, hvor Jannick Pihl Rasmussen som 19-årig, skoletræt efter gymnasiet, fik job som ekspedient i en af Hays butikker – med egne ord ’uden at kunne kende forskel på eg og bøg.’

Mens hans venner begyndte at læse videre på universitetet, lod han sig langsomt opsluge af designbranchen, og efter at have stået i butikken i halvandet år blev han ansat til at rejse rundt og sælge Verner Panton-lamper og møbler i Østeuropa.

”Jeg havde kun jobbet et halvt år, men jeg tror, det var nok til at vække en sult i mig for at komme ud og se noget andet end Aarhus,” siger Jannick Pihl Rasmussen, der som 21-årig, i 2017, flyttede til Berlin for at arbejde for Acne Studios.

Han havde siden teenageårene haft en stor interesse for mode, og den ’nysgerrighed’, som han selv kalder det, forgrenede sig siden til arkitektur, design og kunst. I stedet for at bruge alle sine sparepenge på garde-roben begyndte han at opbygge en samling af møbler og designobjekter.

”I Kreuzberg flyttede jeg ind i en 45 kvadratmeters lejlighed og tog min første Noguchi-lampe med, fordi jeg havde læst, at han havde sagt, at når man flytter hjemmefra, har man brug for to essentielle ting: en futon og en Noguchi-lampe,” siger Jannick Pihl Rasmussen.

I dag sidder han omgivet af en hel samling af den japanske kunstner og designers ikoniske rispapirlamper, som går igen i hele lejligheden, men ellers er der ingen overordnet rød tråd i hans indretning. Den tæller møbler og objekter fra designere i hele verden, som han parrer på kryds og tværs for at skabe sit eget udtryk.

I Berlin var han begrænset af få kvadratmeter, men efter at Jannick Pihl Rasmussen – der blev ansat hos Kvadrat i februar 2019 – er flyttet til København og har fået mere plads omkring sig, har han for alvor fået mulighed for at skabe et hjem efter sit eget hoved, hvor der er plads til kreativitet, og hvor der gerne må rode lidt.

I HALVANDET ÅR har Jannick Pihl Rasmussen ikke mærket meget til det natteliv, der ofte får beboere i ’Pisserenden’ og andre steder i Indre by til at brokke sig over fulde, larmende bargæster, knuste flasker og opkast på kantstenen.

Men efter, at byen er genåbnet, er han begyndt at se turistbusserne parkere i gaden på ny, ligesom han har mærket en spirende trang til helt at forlade byen og flytte på landet. Det kan synes mærkeligt for en 25-årig, der interesserer sig for design, kunst og mode, men Jannick Pihl Rasmussen har i det hele taget ikke fulgt den samme vej som flertallet af sine jævnaldrende.

”Hvis jeg sidder til middag med fire-fem venner, som alle studerer, kan jeg godt have svært ved at følge med i samtalen,” siger han.

"Hvis snakken falder på det, jeg laver, bliver den hurtigt lukket ned, fordi de slet ikke har den samme hverdag, som jeg har. De første par år var det angstprovokerende for mig at fravælge en uddannelse, men efterhånden har jeg fundet ro i det, ligesom jeg har fundet mig til rette i at være den yngste på de fleste af de arbejdspladser, hvor jeg har været.”

Af samme grund er Jannick Pihl Rasmussen nok også lidt længere fremme i andre facetter af livet end sine venner, der studerer. Han er med egne ord stoppet med at gå i byen og foretrækker en middag og et par flasker vin i godt selskab.

I en tidlig alder har han fundet ud af, hvilken retning han gerne vil bevæge sig i, og en del af den plan indebærer at bytte Københavns centrum ud med skov og marker inden for en overskuelig fremtid.

”Jeg er glad for at bo her, men jeg drømmer om et stråtækt hus og en brun labrador. Jeg ser mig selv søge mere og mere mod natur og mod ro, og måske er det for at finde en modvægt til det hektiske arbejdsliv, jeg efterhånden har været i gang med i lang tid. Når jeg taler med mine venner, synes de, at tanken om at flytte på landet om fem år lyder vild, men sådan har jeg det ikke. Nogle af dem siger: ’Kan du ikke bare købe dig et sommerhus?’ Men jeg vil gerne gå all in.”

Jannick Pihl Rasmussens tre favorit design-items

1. Benskinne af Charles og Ray Eames

”I 1942 designede Charles og Ray Eames en benskinne til at transportere sårede amerikanske soldater under anden verdenskrig. Jeg købte den på Den Blå Avis. Det var, mens jeg stadig boede hjemme i Aarhus, og jeg kørte til København for at hente den i min farfars gamle Volvo. Den var i perfekt stand med den originale emballage, som jeg passer lige så godt på som selve benskinnen. Jeg synes, det er et fantastisk stykke design, og jeg kan godt lide, at en af de skinner, der blev til overs efter krigen, nu hænger i min stue.”

2. ’Sofi Stool’ af Mathias Mentze og Alexander Ottenstein

”Mine to venner Mathias og Alexander har designet denne stol til Frederik Bille Brahes bageri i Berlin, Sofi the Bakery. Den er lavet af elmetræ, og jeg synes, den er et virkelig flot stykke håndværk. Jeg kan godt lide at have noget, som er lavet af to gode venner, og så går det lidt op i en højere enhed, når den er designet til et bageri i Berlin og på den måde minder mig om byen, hvor jeg har boet.”

3. ’L’Oiseau’ af Ronan & Erwan Bouroullec for Vitra

”Jeg har det normalt lidt svært med dyrefigurer som Kay Bojesens abe eller duer, men jeg synes, at ’L’Oiseau’ kan noget specielt, og jeg har påvirket min familie, som alle har den stående i dag. Jeg har den også tatoveret på mit ene lår. I dag møder jeg ofte Ronan og Erwan i forbindelse med arbejde, men første gang, jeg mødte dem, var til åbningen af en udstilling i Kunsthal Aarhus, hvor de endte med at stå og tage billeder af mit lår omme bag en stak paller klokken 23.30 en fredag aften. Den oplevelse er nok også med til at gøre den til noget særligt for mig.”

Jannick Pihl Rasmussen

25 år. Er født og opvokset i Aarhus. Blev som 19-årig ansat i Hay i Aarhus som butiksassistent og fik senere job som international sælger for Verpan, der producerer og sælger design af Verner Panton. Flyttede i 2017 til Berlin for at arbejde for det svenske modebrand Acne Studios som visual merchandiser, inden han i 2019 rykkede til København for at arbejde for Kvadrat, først som show-room manager og i dag som marketingkoordinator med særligt fokus på de mange kunstprojekter, som tekstilvirksomheden fra Ebeltoft driver.