Den svenske tech-producent Teenage Engineering fortsætter med at designe gadgets, som du egentlig ikke har brug for (eller for den sags skyld råd til), men som du alligevel bliver nødt til at eje. Gadgets, der er designet til at gøre én ting rigtig godt.
Som den helt nye TP-7 – en digital båndoptager med et karakteristisk design og i en smart, lille størrelse. Den er perfekt til podcastoptagelser, interviewsessioner, voice memos eller til at indfange flygtige sangidéer i øvelokalet.
En anden virkelig god feature på TP-7 er den automatiske transskriptionsfunktion. Par fx optageren med app via Bluetooth eller USB, start appen, og nyd synet af lyd, der konverteres til tekst, uden at du behøver at skulle løfte en finger. Det lille vidunder har desuden syv timers batterilevetid, 128 GB lagerplads, en indbygget mikrofon og højttaler, tre tovejsindgange til mikrofoner ogheadset.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.