Lego tilføjer nye hjelme til deres Star Wars-kollektion

Måske dit næste projekt under coronakrisen?

Lego tilføjer nye hjelme til deres Star Wars-kollektion
Offentliggjort

Mange har genfundet glæden ved analog tidsfordriv under coronakrisen. Folk bager brød, hugger brænde, lægger puslespil og samler Lego-figurer som aldrig før.

Hvis du allerede er blevet færdig med at samle de 2.545 legoklodser til piratskibet ’Black Seas Barracuda’, som blev genudgivet 1. april, kan du passende gå videre til næste projekt - Stars Wars-hjelmekollektion i Lego.

Her har man netop opdateret med tre nye samleobjekter, så du kan samle hjelme til Stormtrooper, TIE Fighter Pilot og Boba Fett. Alle tre profiler kommer i deres forskellige farvekombinationer af hvidt og sort, sort og sølv og grønt og rødt. Der er mellem 600 og 700 dele til de enkelte hjelme.