Jabra Revo Wireless

På trådløs hjemmebane med danske Jabra

Jabra Revo Wireless
Offentliggjort

Trådløse høretelefoner er en af tidens hotteste produktkategorier. Heldigt for danske Jabra, som her er på hjemmebane. Revo Wireless er en kompakt ’on-ear’ model i usædvanlig solid konstruktion med stålhængsler og alu-ramme.

Både hovedbøjle og ørekopper er behageligt polstret, og musikken reguleres med en let fingerbevægelse på højre ørekop, der ligner en gammeldags lp-plade. Klangen vil stille langt de fleste tilfreds, men du får endnu bedre lyd med det medfølgende kabel.

LÆS OGSÅ Verdens bedste tv

NFC (Near Field Communication) er også om bord for lynhurtig parring med moderne mobiltelefoner. Revo spiller fint sammen med både Android og iPhone/iPad, og den tilhørende app giver rig mulighed for at justere klangen.

Pris: 1.994 kr. link