Relanceringen af Finn Juhls 77-stol er alt andet end ikonisk

Ærlig markedsføring. For House of Finn Juhl, som denne sommer netop har sendt 77-stolen fra Finn Juhl på gaden, kalder slet og ret stolen for Finn Juhls nok mindst ikoniske design.

Relanceringen af Finn Juhls 77-stol er alt andet end ikonisk
Offentliggjort

De store møbelproducenter elsker at fortælle om ikonisk design. Om de store designere, der lavede ikoniske møbler, der revolutionerede vores forståelse af gode møbler og satte dansk møbeldesign på det internationale verdenskort.

Men sådan er det ikke med denne relancering: For House of Finn Juhl, som denne sommer netop har sendt 77-stolen fra Finn Juhl på gaden, kalder slet og ret stolen for Finn Juhls nok mindst ikoniske design.

Finn Juhl er kendt for sit organiske og frie formsprog. Men 77-stolen er ifølge House of Finn Juhl hans måske mest underspillede design, der med et enkelt udtryk trækker klare paralleller til Bauhaus-periodens formsprog:

Det er et stykke Finn Juhl-design, der er uden hans karakteristiske og organiske ’schwung’, men som i stedet har et stramt, grafisk formsprog. Vi tror faktisk, at vi vil komme til at se, at 77-stolen transcenderer tidens begrænsninger, netop fordi den har denne underspillede relevans.”