Det er efterhånden mange år siden, at man drak øl, når det skulle være en billig brandert, og vin, når det skulle være fint.
Med de sidste omtrent 15 års indtog af specialøl har vi vænnet os til, at øl er en luksusvare, og at en flaske IPA fra Amager, sagtens kan koste mere end en flaske Riesling fra Alsace.
Dilemmaet er, at vi er blevet mere forvænte i forhold til, hvor meget karakter vi ønsker af en øl, samtidig med, at vi ikke nødvendigvis vil tillade os at bruge de helt store summer på en hverdagsbajer.
Annonse
For at afhjælpe problemet har vi her udvalgt en stribe øl, som du kan tillade dig at drikke til daglig - både smagsmæssigt og økonomisk. Uden at de er vanvittigt komplekse i udtrykket, giver de dig en god oplevelse til en overkommelig pris:
Brooklyn-bryggeriet har med sine pæne etiketter og velsmagende bryg været med til at introducere den amerikanske IPA-mode herhjemme. Deres lager er lidt mindre kendt og dufter lidt mindre blomstret end IPA’en. Men den er næsten lige så tør. En rigtig god hyggeøl til alle fans af det bitre.
En af de drigstigste danske mainstream-IPA’er kommer fra Albani. Den er brygget på humlesorten Mosaic, der er fremavlet specifikt med henblik på denne øltype. Det gør den meget californisk i sit udtryk: på en gang tør, læskende og frugtig, for eksempel med noter af mandarin.
En mild og cremet øl med behageligt sødlig karamelmaltsmag og behersket bitterhed. En venlig trædesten, hvis man gerne vil udforske brown ale og mørkere øl som porter og stout.
Vigtigheden af Ale no 16 kan næppe overdrives. Den fynske brown ale var med sin lette drikkelighed med til for alvor at bane vejen for en lang række af små bryggerier på supermarkedernes hylder og til at øge interessen for specialøl i det hele taget. Den har en behageligt blød mundfølelse og en god balance mellem sødme og bitterhed. Noter af rugbrød.
”Som at koge suppe på Fregatten Jylland. Røg, tjære og tovværk træder tydeligt frem.” Sådan beskriver en ølhandler Limfjordsporteren. Det er et flot billede, men øllen er faktisk ikke så utilgængelig, som det kan lyde. For dens bitterhed er i fin balance med sødmen, og det kan også lade sig gøre at smage behagelige noter som kaffe og lakrids. Et fund til prisen.
Weissbier er kommet lidt i modvind. En del ølnørder rynker på næsen af det og kalder det for dameøl. Der er i vores øjne ikke noget i vejen med at have lyst til den frugtige duft i næsen og den bløde fylde i munden. Erdinger kommer med karakteristisk kraftig gærsmag og noter af appelsin og banan. En god mainstream-weissbier.
Denne betalelige sag fra Boston-mærket er en god måde at komme ind i IPA-universet. Den er ikke påtrængende blomstret og giver samtidig en prøve på genrens strenge bitterhed, uden at den skræmmer nogen væk.
Den har virkelig ikke noget særligt raffineret ry, men den blå cola er bestemt anstændig og ligger temmelig godt i feltet af danske discountpilsnere med en god balance mellem sødme og humlet bitterhed med en anelse flødekaramel i udtrykket.
Måske den mest betalelige pale ale, du finder på markedet, og pale ale-fans vil nok blive lidt skuffede over den kortere eftersmag. Den smager mere som en ekstra humlet pilsner og som sådan udmærket, med en del citrusduft.
Bryggeriet Vestfyen Støckel Pale Ale. Pris: 10,75 (50 cl)
Tuborgs nye økologiske, ufiltrerede pilsner har et uklart udseende og en vis behagelig mundfylde. Let ferskenduft, mere udtalt gærsmag end i den grønne Tuborg.
