7 tyske rødvine, du skal prøve

Det hele skal ikke være mainstream, og vi har lagt et dogme på månedens anbefalinger fra Tyskland. De må nemlig ikke omfatte spätburgunder, og det stiller stramme krav til de danske importører. Der findes ikke meget rødvin fra Tyskland på andre sorter end spätburgunder på det danske marked. I de seneste statistikker står spätburgunder for knap 12 % af landets produktion, mens næsten 70 % udgøres af hvidvin. Der mangler dermed 15-20 %, og de udgøres af en pæn flok blå druer, som alt for få kender til.

Klima og kløgt

Det er ingen hemmelighed, at Tysklands voksende succes med både spätburgunder og andre blå sorter skyldes forandrede vejrforhold med mulighed for fuldmodning i hver eneste årgang, men producenterne, vinbønderne, er også blevet langt dygtigere i marken til at arbejde efter smagsintensivering og udvælge plantemateriale, der nok giver mindre frugt end 1970’ernes mængdemaksimering, men til gengæld af højere intensitet. Tyskerne står bag en række af hybrider, som anvendes til rødvinsproduktion under nordligere himmelstrøg som eksempelvis danske, men der findes også et par håndfulde ’rigtige’ vitis vinifera-druer, som blot tidligere blev betragtet som simple og pjaskede. Nicheprægede dele af vinmarkedet efterspørger jo i stigende grad lysere vine – vine med tørstslukkereffekt, spændstige, syrestyrede og friske og gerne med moderat alkoholniveau, og her kan de tyske blå sorter være med.

Et varmere Tyskland

Klimaforandringerne er dog også klar årsag til de varmeste tyske områders voksende succes med franske sorter som cabernet franc, merlot og ikke mindst syrah, som ser ud til at trives i de varmeste dele af Pfalz. Udvalget af druer i nærværende artikel er ikke udelukkende ’ægte’ tyskere. Trollinger er eksempelvis kendt fra andre kølige egne som Norditalien, mens frühburgunder faktisk er en farisæer her, idet den formelt genetisk er samme druesort som pinot noir/spätburgunder, men bliver betragtet som en undertype, der modner tidligere end pinot noir … så den fik lov at komme med i flokken.

Württembergs claim to fame

I gamle dage var der sandsynligvis mere rødvinsproduktion i det germanske område. Op sent i det 20. århundrede var store dele af Pfalz og Rheinhessen dækket af druen portugieser, hvis vældige udbytter var gode ved indtjeningen, og den ofte lave alkoholprocent gjorde det muligt at drikke portugieser som en del af den daglige ernæring – det var ganske enkelt væske med smag.

I Württemberg er der over tid opstået en helt særlig duo, der er med til at gøre Bundesland specielt og unikt, og hvor Württemberg indtil 00’erne var den virkelig oversete (vest)tyske vinregion, så har netop tilstedeværelsen af de to druer været med til at trække regionen frem i rampelyset igen.

Trollinger

I Tyrol kalder de den vernatsch, og på den anden side af grænsen til Italien kalder de den schiava. Alt tyder på én af Europas rigtigt gamle sorter, ligesom pinot og nebbiolo, og den blev især værdsat for sin tørstslukkereffekt baseret i absurd høj syre. Trollinger har den samme syre som meget af det frugtbaserede sour-øl, der er så moderigtigt i øjeblikket. I Tyskland er det igen Württemberg, der har langt mest – det er, som om den delstat har en særlig forkærlighed for de mere kantede blå varianter. 2.160 ha med trollinger er da vildt!

Lemberger

Lemberger er virkelig Württembergs egen darling. Over de sidste to årtier har den faktisk haft fremgang fra små 500 ha til de nuværende 1.700 ha, og de er praktisk taget alle i Württemberg. Den holder af løss-jord – den samme type, som findes i store dele af de lavtliggende områder omkring Donaus forløb gennem Østrig og noget tyder da også på, at den, ligesom portugieser i øvrigt stammer fra Donaudalen. Dernede er den i øvrigt kendt som blaufränkisch eller kekfrankos. Den knopskyder tidligt og er dermed udsat for forårsfrost, og den kræver lang hængetid for at modne de til tider lidt kantede tanniner og fenoler, og regn med en mere slank udgave end de østrigske.

Schwarzriesling

I Champagne kalder de den meunier. I Württemberg kalder de den schwarzriesling, müllerrebe eller samtrott, og der findes ikke meget af den, det meste igen i delstaten med de mange røde vine, Württemberg. Til gengæld er de få eksempler ret morsomme … ja, en vin kan faktisk godt være morsom.

Syrah

For 10 år siden troede kun de vildeste fantaster på seriøs syrah i Tyskland. I dag skal druen tages komplet seriøs som et bud på fyldig mørk rødvin, indtil videre fra de varmeste dele af landet som Baden og Pfalz. På gode dage kan tysk syrah sagtens forveksles med syrah fra Crozes-Hermitage eller Saint-Joseph, men flere tyske syrah-tilhængere vælger i stedet sammenligningen med schweizisk syrah fra Vallais-dalen. Så cil man da også være niche.

Dornfelder

Dornfelder ligger på tredjepladsen efter spätburgunder og portugieser i mængde og areal, og de voksede oprindelig i Württemberg, hvor den faktisk blev udviklet i 1950’erne specifikt som farvegiver til de andre blegere tyske røde sorter. I dag er det dog Pfalz og Rheinhessen, der har flest hektar med sorten. Dornfelder har højt niveau af det blåfarvede anthocyanin og dermed også ret højt indhold af tannin, som flere producenter med succes håndterer ved let oxidativ lagring på nye eller delvist nye barriques.

Frühburgunder

Den tidlige burgunder. Genetisk er det samme druesort som spätburgunder, men spätburgunder/pinot noir har vokset i så mange århundreder i de franske og germanske områder, at den har muteret indtil flere gange – og flere gange med succes. Mutationerne bliver nye ’fænotyper’ – det vil sige genetisk den samme sort, men af ydre forskellige. Frühburgunder modner markant tidligere end spätburgunder, og de få producenter, som holder af den, tager den endog meget seriøst og pusler omkring den. Frühburgunder minder umiskendeligt meget om spätburgunder, men har normalt mere skovbæraroma, og der er ca. 330 hektar med druen. Landets stærkeste vin på sorten fremstilles af Sebastian Fürst i Franken, men andre kan være med.

Portugieser

De taler seriøst om portugieser igen i Rheinhessen og i Franken! På det berømte Roter Hang langs Rhinens forløb syd for Mainz voksede der i gamle dage pæne mængder portugieser, men de blev revet op eller ompodet til riesling. Nu er der et voksende marked igen for blegrøde vine med moderat alkohol og sommersyrlige bær, og man skal bestemt ikke generalisere og påstå, at portugieser ikke kan være seriøs eller afspejle sit voksested. Portugieser kommer ikke fra Portugal! Og den indgår i vældig mange af de tyske krydsninger, som har været testet op gennem det 20. århundrede.

Cabernet, merlot, regent og domina etc.

Jeg har ikke plads til dem alle, men kort fortalt er der nu en del eksempler på fuldmoden cabernet franc og cabernet sauvignon og merlot i Pfalz. Man kunne spørge hvorfor? Jeg spørger i hvert fald. Der er efter min mening ingen grund til at dyrke de druer, som de gør så godt og meget bedre andre steder i verden. Listen med koldklima, frost- og virusmodstandsdygtige hybrider er lang, og der er ingen af dem, som vækker rigtigt opsigt. Regent går det vist ganske godt, og når de nordtyske delstater for alvor får gang i vinproduktion, sker det nok på regent og rondo, domina og de andre sært modne og alligevel umodne druer. Domina bliver spanket en del i øjeblikket.

7 røde vine fra Tyskland, du skal prøve

88 point

125 kr.

I nogle tilfælde forveksler man nemt trollinger-baseret rødvin med rosé. Der er ingen formel farvekodedefineret grænse mellem rødvin og rosé, men Grafen Neippergs intro til Württembergs darling er det, jeg vil kalde lys rødvin. Den kunne gå for en let macereret bourgogne. Den ligger under skruelåg og har klare mindelser om kirsebærvin på stevnsbær. Positivt sur, rustik og jordet næse med bærfriskhed, bark og te. Læskende og enkel, men afvis den ikke for hurtigt. Med luft antager den noget, der minder mig om sangiovese-klæder, gammeldags sangiovese-klæder med jernoxid i kold suppe på tranebær og let medicinske noter.

90 point

199 kr.

Du genkender måske efternavnet. Neipperg-familien, greveslægten, ejer også berømte slotte i Saint-Emilion i Bordeaux, ikke mindst det gevaldigt stilfornyede Canon la Gaffelière, hvor Stephan von Neipperg har sin residens. På hjemegnen ved Schwaigern er der stejle skråninger, og efter sigende har familien været involveret i vinproduktion siden 1300-tallet. Her gælder det kommune-lemberger aka blaufränkisch. Den er dybfarvet, granat med lilla skær i kanten. I Østrig er druen splittet mellem sin syrahske side og sin burgundiske side. Neippergs version ligger midtimellem. Sort peber på toppen af vild hindbær og brombær. Gæret sort te, kininbitterhed, cremet moden frugtighed, komplet balanceret alkohol og diskrete fadindslag til sidst.

93 point

369 kr.

Otte år gammel lemberger er ikke ældet vin. Lemberger lagrer ret godt forudsat, at udbytterne holdes i ave, og det skader ikke at sørge for velbevaret syre som antioxidant. Schlossberg-marken ligger ved familieejendommen, er stejl og både solvarm og vindomsust. Den kombination giver ofte nerve. Württemberg har lemberger med i gruppen af druer, som må bruges til Grosses Gewächs, og det forstår man godt med Schlossberg i glasset. Vel er der tydeligt pind i vinen, nellike, men der er også dyb læderpræget kirsebær, tomatkoncentrat og pæon. Smagen er slank, smygende lækker med både tannin fra træfad og drueskind og eftersmagen bliver ved og toner ud på mynte.

94 point

499 kr.

Herrenberg oven for landsbyen Rech ligger i bunden af en lille dal på et forbjerg med eksponering mod både sydøst og syd. Skifer selvfølgelig, hva’ ellers… vi er jo i Ahr. Jean Stodden eller rettere unge Alexander Stodden er i Tysklands top 5… måske endda top-3 for frühburgunder. 18 måneder på både nye og brugte barriques har gjort sin indflydelse, men skovfrugtkoncentrationen kan bære det. Decideret ædel, tanninen er silkeagtig, intensiteten er hjertestoppende, men bemærk: Her er intet bulder. Jeg forfalder til musiske udtryk, velklang, samklang, harmoni, ubekymret melodi og vekselvirkning mellem pianissimo og fortissimo. Splitteragende moden. Netop IKKE overmoden og har skiferens røgede mærke i eftersmagen.

90 point

125 kr.

Gaudenz Knipser var byplanlægger i 1500-tallet, såmænd. Det var, før familien kom til Pfalz, dengang boede de i Tirol, men rødvinen her er en hommage til en af familiehusets stamfædre. Huset ligger i Laumersheim i den varme del af Pfalz, hvor man de seneste år er lykkedes med fuldmodning på både merlot, cabernet franc og cabernet sauvignon. Gaudenz ligger på brugte barriques og består af hovedsagelig cabernet franc/sauvignon og dornfelder. Den er lillafarvet i kanten og optræder som en letbenet venstrebredsbordeaux a la cru bourgeois i Médoc… og så alligevel ikke helt. På trods af Pfalz’ notoriske sommervarme er der faktisk coolness her; solbærblade, tobak og te.

87 point

499 kr.

Den pibler frem. Syrah. Længe blot eksperimentalbeplantninger, men efterhånden står det skræmmende klart, at Tysklands varme områder har så meget sensommervarme og lunhed i foråret, at den nordrhôneske drue kan modne helt. Den holder 13 %, og det er som en fornuftig côte-rôtie. Den mangler dog det steds unikke højaromatiske og pebrede kendetegn. Druens ret udtalte syre er her og dens kendte læskende eftersmag med tetannin, sorte oliven og rygeost. Den virker dog en kende for overhåndteret, ekstraheret, og fadet er til den grove side. Ca. 2/3 nyt fad, og det er for meget i dette tilfælde. Prisværdigt forsøg, og sæt den da endelig ind i blindsmagning – ingen vil gætte tysk syrah.

91 point

149 kr.

Philipp Kuhn laver heftig spätburgunder i Pfalz. Ved et par blindsmagninger har jeg placeret hans vine højt, og det selv om fadpræget er ret udtalt. Han driver vingården efter økologiske principper og anvender udelukkende træ til hele rødvinsproduktionen. Incognito er, som navnet indikerer, blandet af flere forskellige lokale og internationale druesorter, som Philipp Kuhn bevarer som en hemmelighed. Jeg vil dog indædt hævde syrahs tilstedeværelse. Den er vildt pebret, fuld af brombæryoghurt og røg. Prisen er god, faktisk imponerende med det smækkys af in-your-face-frugt, som Incognito leverer. Er der mon spätburgunder i blandingen også…