Denne gang har vi tændt op i grillen og dækket op til den helt store fest på terrassen med nyheder til BBQ-folket fra nær og fjern. Her er griller til gas, kul, el og sol.
Danske EVA Solo har længe haft en imponerende og stilig kollektion af bordgriller og gas- og kulgriller til terrassen. Nu udvider man sortimentet med en praktisk og transportabel en af slagsen, i et karakteristisk minimalistisk skandinavisk design. Selve grillen er produceret i emaljeret stål med praktiske ogvarmeisolerende silikonehåndtag, som gør grillen nem at håndtere, både når den er tændt, og når den skal transporteres.
Grillen er desuden udstyret med en praktisk kulspand, som gør det nemt at tømme og rengøre grillen efter brug. Og det kraftige låg fungerer som stegekuppel, som man kender det fra den traditionelle kuglegrill. Under transport kan hele konstruktionen spændes sammen med den tilhørende sorte nylonrem, som fikseres nemt og enkelt med den indsyede velcrolukning. Grillen er perforeret i bunden for optimal ventilation. Og desuden udstyret med kraftige nylonfødder, som hæver grillen tilstrækkeligt til, at den kan trække den nødvendige luft.
Annonse
Er du typen, som trives bedst med orden og effektivitet, er den fine dobbelte hamburgerpresse fra Sagaform tilbehøret for dig. Del dit hakkede oksefars i ligeligt fordelte klumper, og placér herefter to portioner ad gangen i den manuelle burgerpresse. Læg kræfterne i – og voila– straks efter har du to perfekt formede og ens hakkebøffer. Lige klar til at smide på grillen. BBQ Hamburgerpresse kan også tilkøbes i en monoudgave, men i effektivitetens hellige navn har vi valgt atsatse på dobbeltudgaven.
Den danske folkegrill, amerikanske Weber, har gennem deseneste år fået tilført en række populære tilbehørsprodukter. Udviklet og designet i Danmark af det københavnske designfirma Seidenfaden Design. De stilfulgt formgivne produkterer allerede at finde i mange danske husholdninger. Og mon ikke endnu flere vil blive fristet gennem de nyeste design fra Webers 2014-kollektion.
Eksempelvis den fine multikrydderikværn med glasbeholder. Eller oliekanden med indbygget silikonepensel og den robuste olieeddikekande. Samtlige produkterer produceret i kraftig kvalitet, som gør dem perfekte tilbrug direkte ved grillen eller som del af udendørsborddækningen, når sommermåltidet skal serveres under åben himmel.
Det er altid spændende, når modige mennesker tør udfordre konventionerne og skaber noget nyt. Som fx Mirko Bocek, Martin Oberhauser og Alain Bridesons eksperimentelle Grillo-grill. En transportabel letvægtsgrill, hvor konstruktionsprincippet har fundet inspiration i noget så almindeligt som en paraply. Grillo kan foldes ud og står herefter som en trebenet skammel med et varmebestandigtnet underneden, som kan indeholde brænde eller kul. I toppen udspænder sig et blomsterlignende afsætningsplateau, som kan benyttes som grillrist. Når grillen ikke er i brug, kan den foldes sammen, så den fylder minimalt og således nemt kan finde plads i selv det mindste udhus eller kælderrum. Grillo er stadig under udvikling, men lad os krydse fingre for, at de tre tyske opfindere snart får held til at introducere produktet til et kommercielt marked.
Sydafrikanske COBB’s varemærke er produktion af havegriller, som ikke bliver varme, hvilket umiddelbart kan lyde som et tvivlsomt projekt – men der er mening med galskaben. COBB har således udviklet en konstruktion, hvor brændkammeret er placeret i midten af grillen, omgivet af en isolerende inderskål, der gør, at grillen ikke bliver varm på ydersiden. Smart, både hvad angår sikkerhed – så man ikke brænder sig på den normalt skoldhede yderskal, og komfortabelt, da det så er nemmere at flytte rundt på grillen, selv når den er tændt op.
Traditionelt har COBB’s griller været kulfyret, men i 2014 har man valgt at supplere kollektionen med en gasgrill. COBB Premier Gas drives som udgangspunkt af en kompakt butangasdåse. Som på grund af den varmeisolerende konstruktion faktisk formår at holde gang i grillen i op til tre timer. Som alternativ kan man påmontere en adapter og regulator, som passer til de store gasflasker (fx letvægtsgasflasker på 5 eller 10 kg), så man ikke skal skifte flaske så tit. Som ekstraudstyr til COBB-grillen kan man eksempelvis tilkøbe bageform, kyllingeholder, grillpandeindsats, wok og transporttaske.
Annonse
Denne mobile gasgrill fra tyske Rösle er nem at flytte rundt på takket være den kompakte størrelse (68x45 cm) og en vægt på kun 8,2 kg. Den kan tilkøbes med et stort halvkugleformet låg, som fungerer som stegelåg, og er i øvrigt udstyret med elektrisk gastænder, trinløstemperaturregulator og en såkaldt Integrated flame monitor. En feature, vi ikke helt har kunnet gennemskue, hvad er.
Grillen kører på en af de kompakte 250-grams butangasflasker, som placeres under et låg i grillens højre side. En forholdsvis lille gasflaske, som dog ifølge producenten indeholder brændstof nok til maks. drift i op til en time. Som ekstraudstyr kan du blandt andet købe en praktisk transporttaske til grillen, og til folk med hang til det italienske køkken kan der ligeledes tilkøbes en pizzasten. Buddy G40 kan opnå en maksimumtemperatur på 300 grader, og da grillen er udstyret med Flame Guard, som sikrer, at fedt og madrester ikke kommer i kontaktmed de åbne flammer, er grillen faktisk godkendt til indendørsbrug i Tyskland. Du skal dog altid være ekstremt forsigtig med at grille indendørs– du må under alle omstændigheder aldrig bruge en kulgrillindendørs. Og langt de fleste eksperter anbefaler da også, at man holder sig udendørs, når der grilles over åben ild.
Her er et sjovt og miljøbevidst alternativ til den traditionelle kulgrill. Et alternativ, som dog kræver, at du tilbereder din grillmad i højt solskin. SolSouce består af en stor spejlparabol, som reflekterer solens stråler og koncentrerer dem som varmekilde, umiddelbart under den udspændte pande. Du behøver således hverken kul, gas eller el til at tilberede dit måltid, hvilket jo er en sympatisk tanke. Udfordringen er naturligvis, at vi med det skiftende danske klima kan være hæmmet af vejrforhold præget af mange skyer og begrænset solindfald. Men i højsommersæsonen bør dette ikke være et problem …
Samtidig fylder konstruktionen forholdsvis meget (1,5 meter i diameter og ca.1 meter høj), et faktum, man som bæredygtig miljøbevidst økologisk foregangsmand må forsøge at vende til noget positivt. Om ikke andet fordi det sender et meget synligt fysisk signal omkring dit helhjertedeforsøg på at rede kloden – ét måltid ad gangen.
En god grill er et effektivt tilberedningssted, men sjældent et apparatur man udstiller i haven, når det ikke er i brug. De fleste havegriller henslæber således det meste af deres tilværelse overdækket i et stille hjørne af udhus eller garage – men ikke Hot-Pot BBQ fra engelske Black & Blum. Når du er færdig medat grille, kan den kompakte bordgrill nemlig kamufleres som en potteplante, da toppen samtidig fungerer som en vækstbakke for krydderurter eller lignende. Produktet er produceret i rustfritstål, men coatet med en terrakottalignende keramikoverflade, så Hot-Pot kan ’gemme sig’ ubemærket blandt terrassens øvrige krukker og vaser.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.