Hvordan ender man med at blive køkkenchef på Bandholm Badehotel i en alder af 23 år?
”Stillingen blev ledig, og så tænkte jeg, at den kunne jeg da lige så godt søge. Hvis jeg alligevel skulle være køkkenchef en dag, kunne jeg jo lige så godt blive det nu, og det syntes Bandholms direktør også.”
Hvad har været dit livs bedste måltid?
”Mit liv har ikke været særligt langt indtil videre, så det er lidt begrænset, hvad jeg har smagt. Jeg blev først udlært for et år siden, så det der med at hive penge op af elevlommen og tage ud at spise på en masse fine Michelin-restauranter har der ikke været så meget plads til.
Men jeg er meget glad for soul food. Min livret er ramen, hvilket man kan få i alle mulige forskellige afskygninger. Min yndlingsramenrestaurant må være Ramen to Biiru, det er i hvert fald den, jeg har været på flest gange. Men nu er jeg jo flyttet til Lolland, så det er altså ikke særligt tit, jeg kommer derind og spiser mere.
Ramen er en meget kompleks ret, der er bygget op af tre forskellige baser, der har stået og kogt over flere dage, så det der med at stå og lave det derhjemme er ikke noget, jeg gør så tit. Det tætteste, jeg kommer på at lave det derhjemme, er en opgraderet udgave af kopnudler.”
Hvordan opgraderer man sine kopnudler?
”Det handler bare om at tilføje de garniturer, man gerne vil have i. Jeg tilføjer typisk lidt koriander, noget fintsnittet kål og et blødkogt æg. Det er overhovedet ikke sammenligneligt med en rigtig portion ramen, men det fungerer stadig rigtigt godt.”
Hvad lærer du omvendt aldrig at spise?
”Jeg kan faktisk lide det meste, men hvis jeg skal svare sådan lidt snobbet på spørgsmålet, lærer jeg aldrig at spise meget forarbejdet mad og mad af meget ringe kvalitet. En østers af dårlig kvalitet gider jeg ikke at spise, for jeg ved, hvordan de smager, når de er rigtigt gode. Der findes så mange gode råvarer, så jeg gider ikke at spise noget, hvor der er blevet haltet på kærlighed i processen med at lave det.”
Hvad har du så altid lyst til at spise?
”Jeg har altid lyst til en god tomatmad. En helt simpel skive rugbrød med en lille smule smør, nogle lækre modne tomater, en god mayonnaise og en lille smule løg. Det er bedst om sommeren, men det er noget, jeg altid har lyst til. Tomater er nok min yndlingsråvare, og så forbinder jeg det en hel del med min barndom, hvor min mor lavede det rigtigt meget.”
Hvad spiser du, når du har tømmermænd?
”Når jeg har tømmermænd, spiser jeg thaimad, og det er ikke rigtigt noget, jeg er villig til at gå på kompromis med: Det er altid thaimad.
Før jeg flyttede til Bandholm for et par måneder siden, boede jeg i et halvt år på Fejø, og der var altså ikke noget, der hed takeaway, så det blev til en thaiboks fra supermarkedet. Maden skal gerne være lidt stærk, så man glemmer, at man har hovedpine. Så er man hurtigt kureret.”
Hvad skal der serveres til din begravelse?
”Der skal være et flot buffetbord med masser af blomster og små forskellige anretninger med grøntsager og noget lokalt kød pyntet med en masse urter. Og så skal man bare kunne gå og tage, hvad man har lyst til.”
Hvilken ret laver du, når du skal imponere folk?
”Det er ikke så ofte, jeg laver mad for at imponere nogen. Man kan sige, at det godt kan være, at jeg imponerer folk tit, men det er ikke så tit, jeg prøver at imponere folk på den måde.
Men hvis man kommer hjem og spiser hos mig, er det ikke usandsynligt, at jeg laver hjemmelavet ravioli. Det er en god ret, hvis man vil invitere folk til at hjælpe med ude i køkkenet, for man kan nemt være to om pastamaskinen og at stikke dem ud efterfølgende.”
Hvad er din dårligste arbejdsrelaterede vane?
”Det må jo nok være at snakke kokkesprog. Jeg kan godt finde på at sige ’bagom’ til folkene i supermarkedet, når jeg går bag dem, eller sige ’ja tak’ til min mor. Det sprog er blevet en del af mig.”
Hvornår synes du, det har været hårdest at være kok?
”Jeg er meget perfektionistisk, så det er hårdest, når den lille perfektionistiske dame oppe i hovedet siger til mig, at det, jeg gør, ikke er godt nok. Det med at stå op flere timer i streg og at skulle skynde sig, synes jeg faktisk ikke, er så hårdt. Men den mentale del med at skulle levere noget, som skal være perfekt, og hvor jeg ikke selv synes, at det er det, for perfekt eksisterer ikke. Det er hårdt.”
Hvad er det bedste ved dit job?
”Det er, når jeg kan se på folk, at de bare har haft en sindssyg god oplevelse. Når de er glade for at have oplevet det, vi stræber efter at give dem; det motiverer mig til at blive ved. Det, jeg kan, er at give nogen en god oplevelse.”
Har du mødt nogle fordomme om at være en 23-årig kvindelig køkkenchef?
”Det har jeg ikke endnu, men det er også stadig ret nyt, og jeg har koncentreret mig rigtig meget om køkkenet og ikke så meget om, hvad andre synes og siger.
Jeg ved faktisk ikke, om der overhovedet er nogen, der har sagt noget til eller om mig, men jeg er sådan set også lidt ligeglad med det. Jeg har ikke selv oplevet nogen modstand ift. at være en ung kvinde i faget, men jeg tror, at vi kvinder kan være lidt mere bevidste om, hvor vores grænser går, og det kan give nogle udfordringer.
Forleden snakkede jeg med en kvindelig kollega, der fortalte, at hun havde været et sted, hvor køkkenchefen havde kastet noget efter hende. Hun valgte at sige op på stedet. En af hendes mandlige kollegaer sagde så til hende, at han syntes, det var enormt svagt af hende, at hun ikke kunne klare mosten. Men jeg synes omvendt, at det er svagt at blive et sted, hvor man accepterer, at ens grænser bliver overtrådt hver eneste dag.”
Hvordan ender man med at blive køkkenchef på Bandholm Badehotel i en alder af 23 år?
”Stillingen blev ledig, og så tænkte jeg, at den kunne jeg da lige så godt søge. Hvis jeg alligevel skulle være køkkenchef en dag, kunne jeg jo lige så godt blive det nu, og det syntes Bandholms direktør også.”
Hvad har været dit livs bedste måltid?
”Mit liv har ikke været særligt langt indtil videre, så det er lidt begrænset, hvad jeg har smagt. Jeg blev først udlært for et år siden, så det der med at hive penge op af elevlommen og tage ud at spise på en masse fine Michelin-restauranter har der ikke været så meget plads til.
Men jeg er meget glad for soul food. Min livret er ramen, hvilket man kan få i alle mulige forskellige afskygninger. Min yndlingsramenrestaurant må være Ramen to Biiru, det er i hvert fald den, jeg har været på flest gange. Men nu er jeg jo flyttet til Lolland, så det er altså ikke særligt tit, jeg kommer derind og spiser mere.
Ramen er en meget kompleks ret, der er bygget op af tre forskellige baser, der har stået og kogt over flere dage, så det der med at stå og lave det derhjemme er ikke noget, jeg gør så tit. Det tætteste, jeg kommer på at lave det derhjemme, er en opgraderet udgave af kopnudler.”
Hvordan opgraderer man sine kopnudler?
”Det handler bare om at tilføje de garniturer, man gerne vil have i. Jeg tilføjer typisk lidt koriander, noget fintsnittet kål og et blødkogt æg. Det er overhovedet ikke sammenligneligt med en rigtig portion ramen, men det fungerer stadig rigtigt godt.”
Hvad lærer du omvendt aldrig at spise?
”Jeg kan faktisk lide det meste, men hvis jeg skal svare sådan lidt snobbet på spørgsmålet, lærer jeg aldrig at spise meget forarbejdet mad og mad af meget ringe kvalitet. En østers af dårlig kvalitet gider jeg ikke at spise, for jeg ved, hvordan de smager, når de er rigtigt gode. Der findes så mange gode råvarer, så jeg gider ikke at spise noget, hvor der er blevet haltet på kærlighed i processen med at lave det.”
Hvad har du så altid lyst til at spise?
”Jeg har altid lyst til en god tomatmad. En helt simpel skive rugbrød med en lille smule smør, nogle lækre modne tomater, en god mayonnaise og en lille smule løg. Det er bedst om sommeren, men det er noget, jeg altid har lyst til. Tomater er nok min yndlingsråvare, og så forbinder jeg det en hel del med min barndom, hvor min mor lavede det rigtigt meget.”
Hvad spiser du, når du har tømmermænd?
”Når jeg har tømmermænd, spiser jeg thaimad, og det er ikke rigtigt noget, jeg er villig til at gå på kompromis med: Det er altid thaimad.
Før jeg flyttede til Bandholm for et par måneder siden, boede jeg i et halvt år på Fejø, og der var altså ikke noget, der hed takeaway, så det blev til en thaiboks fra supermarkedet. Maden skal gerne være lidt stærk, så man glemmer, at man har hovedpine. Så er man hurtigt kureret.”
Hvad skal der serveres til din begravelse?
”Der skal være et flot buffetbord med masser af blomster og små forskellige anretninger med grøntsager og noget lokalt kød pyntet med en masse urter. Og så skal man bare kunne gå og tage, hvad man har lyst til.”
Hvilken ret laver du, når du skal imponere folk?
”Det er ikke så ofte, jeg laver mad for at imponere nogen. Man kan sige, at det godt kan være, at jeg imponerer folk tit, men det er ikke så tit, jeg prøver at imponere folk på den måde.
Men hvis man kommer hjem og spiser hos mig, er det ikke usandsynligt, at jeg laver hjemmelavet ravioli. Det er en god ret, hvis man vil invitere folk til at hjælpe med ude i køkkenet, for man kan nemt være to om pastamaskinen og at stikke dem ud efterfølgende.”
Hvad er din dårligste arbejdsrelaterede vane?
”Det må jo nok være at snakke kokkesprog. Jeg kan godt finde på at sige ’bagom’ til folkene i supermarkedet, når jeg går bag dem, eller sige ’ja tak’ til min mor. Det sprog er blevet en del af mig.”
Hvornår synes du, det har været hårdest at være kok?
”Jeg er meget perfektionistisk, så det er hårdest, når den lille perfektionistiske dame oppe i hovedet siger til mig, at det, jeg gør, ikke er godt nok. Det med at stå op flere timer i streg og at skulle skynde sig, synes jeg faktisk ikke, er så hårdt. Men den mentale del med at skulle levere noget, som skal være perfekt, og hvor jeg ikke selv synes, at det er det, for perfekt eksisterer ikke. Det er hårdt.”
Hvad er det bedste ved dit job?
”Det er, når jeg kan se på folk, at de bare har haft en sindssyg god oplevelse. Når de er glade for at have oplevet det, vi stræber efter at give dem; det motiverer mig til at blive ved. Det, jeg kan, er at give nogen en god oplevelse.”
Har du mødt nogle fordomme om at være en 23-årig kvindelig køkkenchef?
”Det har jeg ikke endnu, men det er også stadig ret nyt, og jeg har koncentreret mig rigtig meget om køkkenet og ikke så meget om, hvad andre synes og siger.
Jeg ved faktisk ikke, om der overhovedet er nogen, der har sagt noget til eller om mig, men jeg er sådan set også lidt ligeglad med det. Jeg har ikke selv oplevet nogen modstand ift. at være en ung kvinde i faget, men jeg tror, at vi kvinder kan være lidt mere bevidste om, hvor vores grænser går, og det kan give nogle udfordringer.
Forleden snakkede jeg med en kvindelig kollega, der fortalte, at hun havde været et sted, hvor køkkenchefen havde kastet noget efter hende. Hun valgte at sige op på stedet. En af hendes mandlige kollegaer sagde så til hende, at han syntes, det var enormt svagt af hende, at hun ikke kunne klare mosten. Men jeg synes omvendt, at det er svagt at blive et sted, hvor man accepterer, at ens grænser bliver overtrådt hver eneste dag.”
