Der er mange, der gerne vil kåre verdens bedste restauranter.
Michelin er den mest klassiske bedømmer. Dækfabrikanten har uddelt stjerner til særligt gode spisesteder siden 1926, og guidens inspektører kommer ud i stadig flere kroge af verden, blandt andet var de lykkelige for et besøg i vores egen Præstø tidligere på året.
De senere år har den lille røde imidlertid fået konkurrence fra San Pallegrinos kåring af World’s Best Restaurants, der af kritikere bliver betegnet som en liste, ikke over verdens bedste restauranter, men over de mest hypede.
Annonse
Samtidig har vi i Norden White Guide, der har ry for at være meget seriøs, men samtidig er forblevet lidt af en branchehemmelighed.
Nu har verden så fået endnu en kåring af bedste restauranter.
Det er det anerkendte business- og livsstilsmagasin Monocle, der mener, at vi har brug for endnu en liste over de bedste restauranter i verden. Og bladet positionerer sig i forhold til verdens andre lister over verdens gode restauranter, som de mener,
“alt for ofte er usmageligt pompøse sager, hvor nyhedsværdi og prætentioner bliver ophøjet til tegn på kvalitet og landvindinger.”
Annonse
I stedet satser Monocle med egne ord på gedigne steder med god stemning, skøn mad og gammeldags god service.
”Listen er garanteret modedille-fri,” skriver Monocle i sin intro.
Og hvad er det så for en slags steder, der ligger i top på Monocles liste?
Jo, hvis man kigger på guld-, sølv- og bronzeplaceringerne, så danner der sig et billede af, at italiensk og fransk mad er det mest saliggørende. Hvis den ikke bliver lavet i Italien og Frankrig, vel at mærke.
Det kan lyde lidt underligt, men det er to japanske og et engelsk etablissement, der ligger i top 3.
Marmoreret højreb hos vinderrestauranten, Le Cignale.
Som nummer tre finder man således Tokyo-restauranten Beard, der er en slags fransk bistro drevet af Shin Harakawa, der blandt andet har udviklet sin sans for Frankrig og fransk mad på den tostjernede restaurant La Madeleine i Bourgogne. Monocle kalder hans mad for ”ekstraordinær, men nede på jorden.” Hvis man skal smage den, skal man skynde sig, idet han lukker Beard til vinter for at åbne en ny restaurant i Tokyo.
Annonse
Andenpladsen indtages af London-institutionen The River Cafe, en italiensk restaurant, der er berømt fordi Jamie Oliver har arbejdet der, men endnu mere for sin vedvarende gode mad – og høje prisniveau. Ruth Rogers, der åbnede restauranten i 1987, har i løbet af årene skaffet stedet en Michelin-stjerne, men det har, som Monocle med foragt for det pompøse skriver, ikke ændret noget: ”Hun behandler stadig ingredienserne, der ankommer i hendes køkken, og som er berømte for deres velsmag, med nænsomhed.”
Øverst på listen er endnu en japaner – i italiensk forklædning. Toshiji Tomori, der driver restauranten Cignale Enoteca, har trænet sit italienske cucina i fire år i pastalandet. I dag laver han alt, fra pasta til limoncello-likør (!), selv. “Menuen veksler og kan byde på lækkerier som stegt Kinka-gris med italienske sommertrøfler eller marmoreret søtungeceviche. Der er garanti for en god middag, men ikke for en reservation, desværre,” skriver Monocle.
Der ser ud til at være god stemning omkring det åbne køkken på Enoteca Cignale.
