Fem stjerner: Restaurant på Frederiksberg har potentiale til at blive et nyt stamsted

Alf er navnet på et loddent rumvæsen med stor krum næse, orange pels og hele otte maver samt en stor appetit på at spise katte – og i øvrigt hovedperson i en amerikansk sitcom fra sidst i 1980’erne.

Hvilken af de egenskaber, der har givet kokken Malte Sørensen tilnavnet Alf, skal jeg ikke kunne sige, men nu har han åbnet en restaurant på Gammel Kongevej på Frederiksberg under sit kælenavn.

Så mit gæt er, at det relaterer sig til de otte maver, for der var hverken spor efter katte eller orange pels på menuen, da vi besøgte Alf.

Her blev vi i øvrigt glimrende betjent af restaurantchef og medejer Jeppe Nørfelt, som kender Malte fra deres fælles fortid på Geist, hvor Jeppe var sommelier.

Ham så jeg sidst stå bag disken i naturvinhandlen Volatil, og det er derfor ingen overraskelse, at vinkortet er velassorteret og -kurateret med både traditionelle og svovlfrie vine til absolut fornuftige priser.

Jeppe er også god til at parre dem med maden – når man altså kan høre ham, for akustikken i det aflange lokale med glasloft og -facade er katastrofalt ringe.

Ren umamieksplosion

Det af Jeppe anbefalede glas chenin blanc fra en af de tidlige biodynamikere, Chateau Passavent i Loire, gik fint til vores indledende snacks, hvor især en mos på limabønner kunstfærdigt anrettet i form af en sol med sprødristede limabønneflager, der var fint smagssat med lime og piment d’espelette, udmærkede sig.

Det gjorde også de milde og cremede Countainvillaise-østers fra producenten Père Gus nær Mont St. Michel i Normandiet, toppet af en habanero-chili-kosho med kiwi, hvis frugtsødme klædte skaldyrsmineraliteten.

Malte har en fortid hos David Toutain og neobistroen Septime i Paris, og som køkkenchef for Bo Bech på Geist. Inspirationen fra både Paris og København var tydelig i de næste to småretter.

Den perfekt dampede mørksej med havesyre i limefløde besad alle det franske køkkens klassiske kvaliteter; dyb, dyb velsmag i perfekt balance.

Mørksejen var saltet til kant, og et moderne tvist i form af jalapeño-chili satte flødefedmen i karakter uden at overdøve. Mens blæksprutte i båndspaghettiform på Bo Bech-vis var smagsat med grillet noritang og ikke mindst saltlagte solbær. Det lyder mærkeligt, men fungerer rigtig fint i munden, hvor solbærrene tilfører bløddyret både syre og salt og ender i en ren umamieksplosion.

Dertil anbefalede Jeppe Nørfelt en rød gamay fra Julienas, som med friske bærnoter og et touch af skovbund matchede solbær og grillet tang smukt uden at slå sprutten ihjel.

Et spøjst match

Næste ret førte os tilbage i det klassisk frankofile: Velsoignerede og præcist tilberedte kalvebrisler med en kartoffelmos så lind, at det var tydeligt, at den udover masser af smør også var tilført sødmælk.

I glasset 5 cépages, en blanding af fem røde Bordeaux-druer (cabernet sauvignon, merlot, cabernet franc, petit verdot og carménère), som gav en blæksort vin med alle de klassiske Bordeaux-karakteristika; solbær, cigaræske, blyant.

Ganske vist ikke fra Chateau Margaux som skrevet på hjemmesiden (det havde også været vildt til en glaspris på 140 kr.), men fra Chateau des Graviers, som ligger i Margaux.

Med sidste salte ret var vi tilbage i Bo Bech-land: Grillet havtaskehale i barbecueglasering serveret med salat af grillede rosenkålblade med bagt hvid chokolade.

Igen et spøjst match, men det fungerede perfekt. Den sprøde chokolade gav både brændt crunch til salaten samt sødt modspil til den bitre kål.

Sødt med kant

Den søde afslutning bød på en ikke helt så sød udgave: Grillet blodappelsin med låg af fløde og gul chili. Og så en meget sød: Den bedste og sprødeste brunsviger smagt længe med is på tonkabønner, som med sin smag et sted mellem vanilje og marcipan supplerede brunsvigerens karamelsødme smukt.

Til kaffen nuppede vi også lige det marengskys, som af uransagelige grunde er opført som snack på kortet. For ”kysset” er sødt og lige inden servering penslet med chartreuse, og selvom det også er lavet med chiliflager, så gør det sig nok bedst i slutningen af måltidet.

Tak til Alf, som er et supergodt bekendtskab med alt det, der skal til for at have stamstedspotentiale: Vinkortet er velkurateret og venligt prissat, råvarerne af høj kvalitet og maden skarp og i perfekt balance, også når der leges med at blande uvante ingredienser.

Men det, der i den sidste ende hiver Alf op på de fem stjerner, er prisniveauet. Mørksej og blæksprutte til 130 kr. og hovedretter til 225 kr. i en kvalitet, der føles som sendt fra himlen – hvem der bare havde otte maver!

Alf

Alfs bistroagtige retter blander klassisk fransk velsmag med overraskende smagskompositioner.

Solbær med blæksprutte, rosenkål og hvid chokolade eller jalapeñochili i flødesauce. Det hele laves med ultraskarp præcision.

Sammen med et velkurateret vinkort med både klassiske og svovlfrie vine og ikke mindst et særdeles sympatisk prisniveau gør det Alf til et overordentligt behageligt og forhåbentligt varigt bekendtskab.

Alf, Gammel Kongevej 86A, 1850 Frederiksberg, restaurantalf.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Restauranter og Anmeldelser