Tre stjerner: Denne restaurant på Vesterbro tryller velsmag ud af køkkenet, men desværre holder niveauet ikke hele vejen
For nylig åbnede den grøntsagsbaserede restaurant Far på Vesterbro, der har fået det navn, da de to ejere, Rasmus Faber og Thor Birkedal, begge mistede deres fædre for nylig.
Far er blevet grøn og kødfri! I hvert fald den Far, der skrives med stort F og holder til i en høj kælder på Vesterbrogade i København.
Kælderen har tidligere dannet rammen om vinbaren 3100, og det er den ene af 3100’erne, Rasmus Faber, der står bag, sammen med Thor Birkedal, som før har huseret i køkkenet på bl.a. Nr. 30 og Pauli.
Far (navnet skyldes, at både Rasmus og Thors fædre for nylig er gået bort) er nyrenoveret, men pladsen er stadig trang og stemningen intim – man undgår ikke nabobordenes snak om ”mit næste dj-job i Berlin” og ”nede på smykkeværkstedet”. Men her er også hyggeligt og Rasmus Faber har kurateret et glimrende naturvinskort.
Annonse
Vi lagde ud med et glas siciliansk orangevin (Sfera, Macerato), som passede smukt til seksrettersmenuen (400 kr. og eneste valgmulighed), hvis første element var en ”charcuteri”-tallerken, hvor skinke og pølser var erstattet af henholdsvis saltede og confiterede auberginer, varmsyltede gulerødder, der trak syre og sødme frem på bekostning af det salte, koldsyltet fennikel og endelig fermenteret melonradise med amarantspirer på toppen – det hele med en spændstigsød gochujangcreme til at dyppe i.
Fra det lille ekstraudvalg af snacks havde vi for 50 kr. tilkøbt en chilipotent nordisk kimchi lavet på bladbede og gulerod med ristede sesamfrø samt en creme på svampefond og cashewnødder.
En virkelig god start, der kun blev endnu bedre af aftenens bedste ret: en fuldstændig forrygende silkeblød rødbede-gazpacho, der var blandet med kapers, chili, majs, fennikel og emulgeret med timianolie, confiterede tomater, ristede mandler og valnødder samt lidt bronzefennikel på toppen. Det var en ret i perfekt balance med umami skrevet over det hele, der bare skreg på mere.
Den var svær at komme efter, og til sammenligning smagte vores praliné på solsikkekerner med feta og spinat med blancherede grønne bønner vendt i en vinaigrette på confiterede hvidløg pyntet med ristede sesamkerner og tallerkensmækker mere hverdagsagtigt. Og den efterfølgende frillicesalat med orange dutter af græskarcreme, syltede radiser, græskarkerner og lynsyltede hyldebær i en sennepsvinaigrette direkte ordinær.
I glasset skiftede vi nu til rødvin. En ung blaufränkisch med saftig mørk frugt – blåbær og kirsebær – fra Matic i Slovenien, gæret i amfora og lagret under flor, der matchede svampene i vores næste ret, hvor kartofler i en majs- og misopuré var parret med bl.a. shiitake, skælhat og koralpigsvamp.
Sidstnævnte var rå og havde en glimrende bitter smag hen ad peberrod. Desværre var misoen kedelig og de i svampeolie confiterede kartofler ikke særlig sjove.
Annonse
Det var til gengæld retten, der blev præsenteret som ”vores bøf med løg”. Her havde de store løg, der var bagt i smør og hvidvin hovedrollen sammen med en sauce lavet på den brune, karamelsmagende myseost. Lidt shisoblade, kørvel og ristede boghvedekerner gav kontrast uden dog helt at fjerne længslen efter en god, gammeldags hakkedreng, som løg og brun sovs øjeblikkelig vakte.
Far
Godt hjulpet af et velkurateret naturvinskort lykkes det duoen Faber og Birkedal at trylle masser af velsmag ud af de gode, grønne sager, hvor både charcuteri og ”bøf med løg” er blevet vegetarisk.
Hvad fatter gør, er altid det rigtige, men desværre holder niveauet ikke hele vejen.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
