Bo Bech æder livet råt

BO BECHS store, bløde, kødfulde hænder arbejder hurtigt, præcist og uden pause. Han læner sig ind over bordet og justerer, monterer og arrangerer med nøje afmålte bevægelser. Han er tavs og har været det de seneste mange minutter. Vi er nået til det tidspunkt på aftenen, hvor man som internationalt respekteret stjernekok har skruet ned for al unødvendig snak og udelukkende kommunikerer med sine nærmeste medarbejdere med enkle, letforståelige ordrer for at mindske risikoen for fejl og misforståelser i et køkken.

Klokken har passeret 18, om en halv time begynder middagen. De første gæster er ankommet, og mens de hænger vinterjakkerne på bøjler i garderoben, er Bo Bech gået ud på terrassen for at tilse grillen, hvor flere af aftenens i alt ni retter skal tilberedes. En mandag i december, få dage inden statsminister Mette Frederiksen for anden gang på et år lukker ned for store dele af Danmark, har Galleri Bo Bjerggaard i Kødbyen inviteret en lille gruppe kunstsamlere og venner af galleriet til en gourmet-aften i selskab med Bo Bech. Galleriet repræsenterer John Kørner og Tal R og en lang række andre danske og internationale kunstnere, og det er galleriejer Bo Bjerggaards erfaring, at mennesker, der interesserer sig for kunst, er sanselige mennesker, som sætter pris på at spise godt. Aftenens gæster tilhører landets kreative, akademiske og finansielle elite. De ved ikke, hvad der venter dem. De ved kun, at de skal tilbringe nogle timer i selskab med Bo Bech, som har placeret sit anretterbord i et hjørne af galleriets aflange, hvide lokale med neonrør i loftet. Gæsterne skal sidde ved tre runde borde med hvid dug. På hvert bord står et flere kilo tungt turkisfarvet glasfossil som dekoration, men ud over det er bordene tomme.