Brian Nygaard ”Det er ubetinget de dyreste, men også smukkeste vine jeg har drukket i mit liv”

Hvordan startede du med at interessere dig for vin?

”Der er altid blevet drukket vin i mit barndomshjem. Min far var meget frankofil, men var lidt bundet af, at min mor ikke syntes, at man skulle bruge så mange penge på det. Så vi drak meget af det samme, sådan noget fjerde-femtedivisions Bordeaux, der alt sammen smagte ens. Min nysgerrighed blev først rigtig vakt, da jeg fandt ud af, at det kunne smage bedre.”

Hvornår skete det?

”Da jeg flyttede til Aarhus for at studere på universitetet, var der en på min årgang, der arbejdede i en vinforretning på Sjællandsgade, der hed Den Blå Port. Den havde kun åbent fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Da jeg første gang kom derned og mødte ejeren, salig Steen Fiil, en utrolig sød mand og lidt af et renæssancemenneske, der både var gymnasielærer, filmentusiast og oversætter, begyndte det for alvor at tage fart. Når jeg havde penge til overs, tog jeg altid forbi og købte og smagte. Og så begyndte jeg stille og roligt at blive klogere på det.

I 2001, da jeg flyttede til Italien første gang, var jeg allerede ret meget inde i vinens verden, men det var alligevel noget andet og lidt af et privilegium at flytte til et land, der rent faktisk producerer vin. Jeg havde ikke andet end mig selv og mit arbejde at bekymre mig om, så der gik sport i at besøge vingårde og smage så meget som muligt. Siden har jeg brugt en masse tid på at opsøge faglig viden og læse om vin. Når man arbejder på et cykelhold, rejser man rigtig meget, og det har medført, at jeg har oplevet en masse vinområder og haft mulighed for at blive et par dage ekstra et sted, efter cykelløbet var slut, for at besøge nogle bestemte gårde.”

Kan du huske din første store vinoplevelse?

”Ja, det var en toskansk vin, jeg købte ved Steen Fiil. Den var lavet på kloner fra Lafite, altså et af de helt store steder i Frankrig. Den havde noget alder – jeg tror, det var en årgang 1990. Det var virkelig en oplevelse at drikke moden vin, og den smagte anderledes end noget andet, jeg havde prøvet. Jeg var også heldig at arbejde for Bjarne (Riis, red.), som også har en stor interesse i vin. Vi havde en vinklub med min storebror og nogle andre, og der drak vi nogle helt fremragende vine, hvor vi hele tiden prøvede at overgå hinanden i at tage det bedste med til bordet. Det har givet mig et bagkatalog, når det kommer til mange af de store europæiske vine og de forskellige årgange.”

Hvordan begyndte ud at arbejde professionelt med vin?

”Jeg var til cykelløb i Californien og mødte ved et tilfælde nogle mennesker, som jeg endte med at blive gode venner med. De havde nogle venner, der har en vingård i det nordlige Californien. Jeg begyndte at holde ferie i Californien hvert år, og efter nogle år tog jeg op og besøgte vingården og udviklede et ret tæt forhold til dem, så mine besøg blev hyppigere og hyppigere. For godt og vel 10-11 år siden tilbød de mig første gang det job, som jeg endte med at takke ja til 10 år senere, nemlig jobbet som direktør for vingården Stuhlmuller Vineyards.

På daværende tidspunkt sagde jeg nej, for jeg var lige blev færdig med det her kuldsejlede Leopard-Trek-projekt, og jeg var ikke helt klar til at tage et nyt, stort projekt på skuldrene, selvom det lød spændende. Men for et par år siden blev jeg far til tvillinger, og jeg tænkte, at det måske var meget godt at få et job, hvor jeg ikke skulle rejse hele tiden. Heldigvis var jobbet hos Stuhlmuller blevet ledigt igen, og de tilbød mig det. Jeg tog afsted til Californien, mens min kone og børnene tog til Danmark for lige at være hos bedsteforældrene, inden de også skulle rejse til USA. Men så kom lockdown, og jeg endte med ikke at se dem i fem måneder.

Siden har jeg skiftet direktørjobbet ud med en plads i bestyrelsen, så jeg kan være mere hjemme i Italien med min familie. Men jeg rejser stadigvæk derover, når det passer, også i forbindelse med mit eget projekt.”

Det er alligevel lidt af et skridt at gå fra at være direktør på en vingård og ranch til at skulle være vinmager selv. Hvorfor gik du ned ad den vej?

”Når man interesserer sig intenst for noget, og der pludselig åbner sig en dør på klem for, at man kan arbejde med sin hobby, så har jeg personligt haft svært ved ikke at gå ind ad den dør. Sådan var det også med cykling i tidernes morgen. Mine forskellige kontakter i Californien gjorde det muligt, og fordi jeg også var derovre i lang tid alene, hvor jeg desværre kun kunne arbejde, kunne jeg lige så godt bruge tiden konstruktivt. Men det er også noget af det smukke ved USA: Initiativ bliver ofte budt velkommen, og der er ikke så langt fra tanke til handling. Det havde været anderledes omstændigt i Italien.”

Mange taler om – måske mest inden for naturvinsgenren – at når man laver vin, forsøger man at fange en stemning og få den ned i flasken. Er der er en bestemt stemning forbundet med din nye vin?

”Jeg kan godt lide det udtryk, uden at jeg er en del af den ’bevægelse’. For mig personligt er vinen blevet til i en meget svær periode, fordi jeg var adskilt fra mine kone og børn, så den reflekterer nok en form for forløsning, fordi det var og er vigtigt, at der kom noget konkret ud af, at jeg var i USA i lang tid uden at se min familie. Det er aldrig forgæves at rejse om på den anden side af jordkloden og arbejde, men jeg ville gerne have, at der var mere i det end det. På den måde er det også en form for ydmyg afspejling af mine egne ambitioner og drømme.”

2020 Diurnal Shift Old Vine Chenin Blanc

Hvidvin lavet i Mendocino, Californien på druen Chenin Blanc, der tidligere var populær i Californien, men i dag er udkonkurreret af Chardonnay.

”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med Chardonnay på et tidspunkt, men jeg er ikke sikker på, at jeg er dygtig nok til det nu, og det sidste, jeg har lyst til i nogle som helst sammenhænge, er at overvurdere mine egne evner. Der er lidt færre ting, der kan gå galt, når man arbejder med hvidvin, og så har jeg en ven, der har erfaring med Chenin Blanc, som kunne hjælpe mig igennem hele processen. Så på den måde har jeg også haft en lidt pragmatisk tilgang til det.”

Vinen koster 285 kr. og kan købes hos H.J. Hansen Vin.

Hvor er det bedste sted i verden, du har drukket vin?

”I forbindelse med cykelløbet Californien Rundt var jeg og resten af Team CSC på træningslejr på den anden side af Santa Monica i bjergene i nogle uger. Vores cykelsponsor dengang ringede og spurgte, om en af deres kunder i området måtte komme og køre med holdet på hviledagen. Det var vi altid åbne for, især på hviledagen, hvor rytterne normalt altid bare triller en tur. Han viste sig at være lidt ældre, end jeg selv havde regnet med – han var nok i starten af 70’erne – og så beholdte han sine underbukser på inde under cykelshortsene, hvilket jeg tydeligt husker, at jeg studsede over. Rytterne nærmest skubbede ham under den halvanden time lange tur, men han var meget glad for oplevelsen. Efterfølgende stod vi og talte lidt sammen, og af en eller anden grund – det er måske en tendens, jeg har – kom vi til at tale om vin. Han endte med at invitere mig hjem til ham og drikke vin den efterfølgende fredag, hvor nogle af hans andre venner også ville komme. Det var en oplagt mulighed for at komme ud af hotellet, hvor vi allerede havde været i to-tre uger på det tidspunkt.

Jeg troede selv, at jeg skulle få mig transporteret hjem til ham, men i stedet blev jeg hentet af en limousine. Jeg kender Los Angeles nogenlunde, og jeg kunne godt se, at vi var på vej ind i det meget velhavende område. Lidt efter kørte vi ind ad en kæmpeport til et milliardærhus. Det viste sig, at det var den tidligere borgmester for Los Angeles, Richard Riordan, der også har gjort karriere som investeringsmand, som jeg havde lavet en aftale med. Han viste mig rundt i huset, hvor han blandt andet havde to biblioteker: et til førsteudgaver og et til almindelige bøger.

Da vi satte os til bords, hev han nogle helt vilde vine op fra kælderen. På det tidspunkt havde jeg allerede smagt mange store vine, men det her var og er nogle af de allerstørste flasker i verden. Der var blandt andet en Domaine de la Romanée-Conti ’Richebourg’ fra 1978, som til dato er noget af det allerstørste, jeg har smagt. Der var også en gammel flaske Petrus og en masse andre særlige vine. Det er ubetinget de dyreste, men også smukkeste vine, jeg har drukket i mit liv. Det var helt surrealistisk at opleve, men også meget typisk det, der kan ske i den del af verden. Der er ikke så langt fra, at folk fatter sympati for dig, til at du bliver inviteret steder hen. Sådan vil jeg også gerne selv være over for mennesker, jeg møder. Selvom jeg ikke kan byde dem på Romanée-Conti.”

Du flyttede tilbage til Italien fra USA og bor nu i den toskanske by Pietrasanta. Er det blevet hverdag for dig at sidde på det lokale torv og drikke et glas eller to?

”Nej, ikke hvis ’hverdag’ er lig med at tage sine omgivelser for givet. Jeg er meget bevidst om det privilegium, det er at bo i en by som Pietrasanta, og derfor er jeg også villig til at arbejde ekstremt hårdt for at få det til at hænge sammen. Men selvfølgelig nyder jeg virkelig at sidde på torvet og drikke vin, også selvom jeg ikke engang ved, hvem der har lavet det, fordi det er husets vin, der bliver sendt ud i en karaffel. Det er stadigvæk en stor oplevelse, fordi det ofte er der, at jeg reflekterer over, hvor heldig jeg er at bo her med min kone og vores børn. Det behøver ikke altid at være en ceremoni, når man skal drikke vin, hvor alle skal tie stille. I mange tilfælde er definitionen på en god vin, at man er i godt selskab og gerne vil have et glas mere.”