Citronsoufflé med fennikelis og lakridskage

Det er senvinter, eller tidligt forår om man vil, om ikke andet må vi vente lidt endnu på de danske frugter og bær. Dessertkok og konditor Nikolaos Strangas tyr derfor til fennikel, lakrids og citron i denne fabelagtige senvinter dessert.

Citronsoufflé med fennikelis og lakridskage
Offentliggjort

Frossen citronsoufflé med kandiseret fennikel og fennikelis, lakridsgelé og lakridskage

3 citroner

1 dåse kondenseret mælk

300 ml fløde



Riv 2 af citronerne. Pres saften af alle 3 citroner. Bland citronsaft, -skal og dåsemælk.



Pisk fløden let, og vend alt i flødeskummet. Hæld på 4 forme, og frys ned.



Vend de frosne souffleer ud på hver deres tallerken. Top dem med et stykke lakridskage, og server kandiseret fennikel, fennikelis og tern af lakridsgelé til.




140 g brunt sukker

10 g bagepulver

270 g mel

10 g lakridspulver

140 g smør

60 g æg

170 ml mælk



Bland alle de tørre ingredienser sammen.



Kom smør i tern i blandingen, rør derpå æg og mælk. Når dejen er homogen, kommes den i en dyb form og bages i ovnen ved 150 grader i 30 minutter.



Når kagen er afkølet, skæres den i små stykker.




1 fennikel

500 ml vand

250 g sukker

1 citron – saften heraf



Skær fenniklen i små stykker, der koges i vand sammen med sukker og citronsaft. Lad det koge til fenniklen bliver transparent og blød.



Blend lidt fennikel med lidt kogelage til en sauce, og si den. Hæld saucen på en flaske.




500 g kaffefløde

90 g æggeblomme

100 g sukker

1 vaniljestang

Fennikelfrø



Miks halvdelen af sukkeret med halvdelen af æggeblommerne. Kog den anden halvdel af begge dele op med fløde og fennikelfrø, og når det koger, hældes alt sammen. Køl hurtigt ned, og når det er ca. 4 grader, hældes det på en ismaskine.




500 ml vand

100 g sukker

50 ml lakridslikør

4 blade husblas



Kog vand, sukker og lakridslikør, og tilsæt gelatine, når væsken er tilpas nedkølet. Hæld på plastikbeholder, der kommes i køleskabet, til den bliver kold og stiv.



Skæres derpå i tern.





Nikolaos Strangas er tidligere dessertkok hos Era Ora og ejer og driver nu sig eget konditori og 'cakeaway' i København.



Conditori & Cakeaway, Åboulevard 7, 1635 København V, Strangas.dk