Alle kender det. At skulle op på arbejde eller præstere på anden måde efter at have nyt et glas for meget aftenen forinden. Men i nogle brancher er fristelserne bare tættere inden for rækkevidde. Til gengæld kan kuren også være det.
Vi har talt med fem folk, der arbejder i restaurationsbranchen, om hvordan de overvinder symptomerne dagen derpå.
Humberto Saraiva Marques, indehaver af cocktailbaren Curfew :
”I dag har jeg et ansvar for min bar, og jeg kan dårligt tillade mig at drikke mig rigtig fuld. Men da jeg var ung og arbejdede som bartender i London i årene 2002-2010, skete det tit, at vi gik ud, selvom vi skulle arbejde næste dag. Vi brugte som regel kuren, som englænderne kalder the hair of the dog, som vil sige at drikke alkohol for at mindske symptomerne. Det er ikke videnskabeligt bevist, men jeg synes til en vis grad, at det virker. Drinken skal bare ikke være for stærk. Det skal være en blød genstart. Klassikeren er selvfølgelig Bloody Mary, men min foretrukne reparationsdrink er en michelada, en mexicansk opfindelse, der blander øl med masser af krydderier. Jeg laver en version af den, hvor jeg også kommer en puré af grøn peber i for friskheden og rå vagtelæg for at gøre det til et måltid. Vagtelæg har dobbelt op på alt det gode i forhold til hønseæg: vitaminer, fedt, protein.”
“Curfew Michelada”
Fyld et glas med:
20cl tomatpuré
15cl grøn peber, blendet helt fint
Salt, sort peber, tabasco, worcestershire sauce, citronsaft
2 vagtelæg
Top op med kold pilsnerøl
Thomas Albertsen, barchef på Byens Kro:
”Jeg har arbejdet på barer og værtshuse i omkring 25 år. I mange år kunne jeg drikke igennem uden problemer. For en ti år siden begyndte jeg at få nogle forfærdelige tømmermænd. Måske er det alderen, måske er det fordi jeg har givet den så meget gas i så mange år, at kroppen reagerer nu, haha. Når mine tømmermænd i dag er værst, har jeg ondt i hovedet og en følelse af at være nødt til at ligge helt stille, hvis jeg ikke skal brække mig. Jeg kan ikke engang holde ud, at folk rører ved mig eller taler til mig. Det, der virker bedst for mig, er at stå op og spise noget, gerne bacon og æg, chicken nuggets eller noget andet ulækkert, men det er jo ikke altid ved hånden, og så sove videre. Ellers løber jeg det væk. Jeg elsker at løbe. Nogle gange må jeg stoppe op for at brække mig. Men så er det også det. En anden kur er selvfølgelig at drikke videre. Det er meget sjældent, jeg gør det i dag, men det virker altid. Dog skal det være noget, jeg kan få ned. White Russian og kaffe med masser af Bailey’s er to favoritter.”
Daisuke Uki, medejer af den japanske restaurant Bento og sammen med bryggeriet Mikkeller af de to ramen-restauranter Ramen to Biiru:
”Mine forældre er japanere, jeg er fra Amager. Men jeg har boet i Japan i fire år, og er der nogen, der har mange måder at håndtere tømmermænd, så er det japanerne. Fra naturens hånd har de svært ved at udskille alkohol, og samtidig kan de godt lide at drikke. Det er socialt accepteret. Der er ingen, der synes, at du er en fyldebøtte, fordi du sidder og sover i metroen eller ind over dit skrivebord på dit arbejde, selv om chefen sidder ved siden af. Det er en del af arbejdsmoralen, at man møder op, selv om man har tømmermænd. I Japan sørger folk altid for at få noget at spise, inden de går i seng oven på en druktur. Men hvor det herhjemme måske er et pizza slice eller pølsehorn, så spiser de typisk ramen-suppe med nudler. Der er altid et ramen-sted, der har åbent om natten. Fonden, som suppen er lavet af, har alt det, som kroppen skal bruge: salt, fedt, mineraler, væske. Mange japanere lader nudlerne være og drikker kun suppen, når de har tømmermænd, fordi den er så let at optage og mætter på en behagelig måde. I Danmark er der desværre ikke nogen steder, der sælger ramen midt om natten, så der gør jeg som alle andre og spiser en burger eller en pizza, inden jeg kommer hjem. Men dagen derpå er ramen-suppen rigtig god. Og sundere.”
Tore Gynther, medstifter af bryggeriet To Øl :
”På et tidspunkt besluttede min makker, Tobias Emil Jensen, og jeg os for at brygge den perfekte reparationsbajer. Vi begyndte at mødes for at brygge hver søndag, når vi havde tømmermænd. Hver uge smagte vi, evaluerede og justerede brygget, indtil smagen var i øjet. Resultatet blev en pale ale, der er brygget med store mængder newzealandsk humle med masser af tropiske frugtnoter, og en smule afrundende karamelmalt. Virkningen er frisk og ganerensende og tager smagen af den dårlige tequila, du drak i går. Samtidig har den en balanceret sødme og mundfylde, den er hverken for besk eller bitter. En blød start på den kommende uge.”
Du kan købe reparationsbajer her.
Claus Christensen, restauratør og køkkenchef på restauranten Gl. Mønt , der uden fedtforskrækkelse serverer klassisk dansk/fransk kogekunst:
”I min høje alder varer tømmermændene jo tre dage: Den første dag er du syg i kroppen, den næste dag er det sjælen, den er gal med, og den tredje dag har krop og sjæl brug for at komme i balance. Så selv om vi af og til får lidt vin efter service, forsøger jeg at begrænse de dage, hvor jeg skal op næst e dag og arbejde med tømmermænd. Sidste gang er nok tre uger siden. Men i kokkebranchen er der jo ikke noget, der hedder sygdom, der siger vi, at er du en stjerne om natten, må du også være en stjerne om dagen. Du må op på slæden igen og cykle derudaf. Det eneste, der er at gøre, er at koncentrere dig så meget på dit arbejde, at du ikke tænker for meget på smerten. Og så spise en masse salat. Der er mange, der synes, at de har brug for en triple cheeseburger, men det synes jeg, man bliver for sløv af. Jeg vil hellere have noget let: en tomatsalat, noget humus, avocado. Måske en omelet eller et blødkogt æg, men ikke noget bacon eller chili con carne. Til gengæld må det gerne smage af meget. Chilipeber, vineddike, masser af salt og peber.
Jeg har aldrig forstået folk, der drikker for at komme ovenpå igen. Du smider ny gift ned til leveren, der i forvejen er i gang med at udskille gift. Det er det værst tænkelige du kan gøre.”
LÆS OGSÅ: Drikke-tendens: Put øl i din cocktail
LÆS OGSÅ: 9 lette øl der faktisk smager af noget
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Martin Kongstad er rystet over, hvor godt saucen smager på Kong Hans
