Der er i den grad skred på den italienske restaurantscene i København, hvor små steder, der næsten synes mere autentiske end dem hjemme i støvlelandet, konstant slår dørene op. Bag dette sted står ægteparret Riccardo Gira Giraldo og Marta Meme Fagiuoli, og som navnet Casamadre (hjemme hos mor) mere end antyder, vil man præsentere gæsten for et hjemligt, intimt køkken.
Man bestiller enten a la carte fra kortet, der er opbygget på klassisk italiensk vis med antipasti, primi etc., eller man vælger en femretters menu til 375 kr. Åbent til aften onsdag-lørdag.
Annonse
Mirabelle Spiseria
Christian Puglisi, der selv er rundet af Sicilien, giver her Danmarks bedste bud på det sicilianske køkken, der med sine nordafrikanske og arabiske forbindelser er anderledes eksotisk end den gængse opfattelse af italiensk.
Man må ikke snyde sig selv for de gyldne og sprøde arancini og heller ikke pastaretterne, der er helt deres egne.
Enomania
Annonse
I den grad et stamkundested takket været indehaver Damiano Albertis fantastiske værtskab i de stilrene, højloftede lokaler. Menukortet er lige så enkelt, som det er overskueligt, der er altid en pastaret, en kødservering og så ikke mindst stedets efterhånden legendariske risotto, der ikke er kogt på fond.
Og så er der jo vinkortet, som er enormt. Damiano er fra Piemonte, og det ses på kortet, men han elsker også bourgogne og meget andet god vin. Han åbner gerne flasker for blot at sælge enkelte glas, for som han siger: ”Så drikker vi bare resten selv.”
Enomania er ikke uden grund blevet en institution.
Rufino Osteria
I en kælder på Christianshavn bliver der lavet guddommelig pasta. Rufino Osteria åbnede i 2016 og er bare blevet bedre og bedre siden da.
Der bliver lavet en ny portion frisk pasta hver dag i det åbne køkken, hvor de også står og jonglerer med sæsonbestemte råvarer, der både bliver importeret fra Italien og hentet fra gårde rundt omkring i landet.
Du kan vælge mellem et velvoksent a la carte-kort eller menuen, der består af fire startere, to pastaretter og en dessert. Ligegyldigt hvad, skal du nok gå pastaglad derfra.
Annonse
Circolo
Det bevidst lidt kuldslåede rum er som at træde direkte ind på sit nye yndlingssted i Toscana – sådan skal den slags steder bare se ud. Det er maden, det drejer sig om, og den er vidunderlig rustik og enkel, men aldrig banal.
Kødserveringen på det lille kort er gerne en svineudskæring af gris fra Birthesminde, og bedre svinekød skal man lede længe efter. Circolo er drømmen om Italien, drømmen om det italienske landkøkken, der er uovertruffen – når enkelheden får lov til at råde, og når der ikke bliver gået på kompromis med råvarekvaliteten.
Circolo er ikke et sted, man kun kommer én gang, Circolo er et stamsted fra første besøg.
Resto Bar
Med få virkemidler er det lykkedes at skabe et vidunderligt lokale, således man træder direkte fra Vesterbros Torv og ind et sted i Italien. Kortet er klassisk opbygget efter italiensk forbillede, mens selve retterne snarere er moderniserede klassikere, end det er de velkendte travere.
Vinkortet er italiensk og fransk, fifty-fifty. Mikkel Egelund og Morten Kaltofts, der henholdsvis er indehaver af den fremragende bistro på Gothersgade Pastis og de tre hyggelige italienske Osteria 16-restauranter på Nørrebro og Vesterbro, ret billige bud på et klassisk trattoria er i særklasse vellykket.
I efteråret åbnede de også Locale 21, ligeledes italiensk, der også er et besøg værd.
Osteria 16
Man sidder tæt, der er livlig snak og latter, støjniveauet er højt, og de mange små serveringer kommer i en lind strøm – ”spisestemningen” er intens.
Osteria 16 er indbegrebet af selskab og samvær. Et par grillede jomfruhummere med citron og olivenolie, lidt marineret blæksprutte, tomater og mozzarella, lidt charcuteri og ost ... Lokalerne er nærmest kuldslåede og uden overflødig pynt og indretningsarkitektur, men alligevel på deres egen enkle måde fuldstændig gennemført.
Mændene bag, Morten Kaltoft og Emil Alsbo, åbnede den første Osteria i Haderslevgade på Vesterbro og siden også Pesce (se under Fisk). Uanset hvilken af de tre Osteria 16 man vælger, så får man et quickfix af livslyst og kan lidt igen.
Mangia
At træde ind på Mangia er som at træde ind på sit yndlingssted i Italien, et sted i Piemonte kunne det være. Udefra er der ikke rigtig noget at se, og så åbenbarer sig det mest vidunderlige, enkle, dybe og højloftede lokale, hvor der altid er et leben, og hvor man har lyst til at hænge i baren i det uendelige.
Pastaen spiller en central rolle på kortet, blandt andet de piemontesiske pastatyper tajarin og plin, man kun sjældent møder uden for Italien. Det er solide serveringer, der har mere fokus på smag end på at være Instagram-fotogene (selvom stedet også er gået hen og blevet et Instagram-spot).
Det store vinkort har også en del ikke-italiensk vin, og er man særligt interesseret og har den lidt større pung med, så er der også et kælderkort, man kan spørge sig frem til.
Mangia er ikke mindst stedet, hvis man bare lige vil sidde i baren og have et glas vin. Men vær forberedt på, at der er rift om pladserne.
Italo Disco
De eksklusive åbningstider, kun torsdag-søndag, gør, at der virkelig er tryk på det her lokale vesterbrosted, så sats ikke på bare at dumpe forbi. Der er kun mulighed for en hel menu, otte-ni serveringer til 500 kr., trattoria-mad, tvistet.
Fredag står den på fisk og skaldyr, engang – og mange steder stadig – tradition i Rom. Lørdag er frokost også en mulighed, og søndag kan man få sig en gang pasta og et glas vin for få penge.
Ambra
Det tog ikke lang tid for Andreas Bagh at gøre Ambra, den italienske lillesøster til Esmée (hvilket også er årsagen til det hippe publikum) til en yderst populær restaurant, hvor du skal være ude i god tid, hvis du skal gøre dig forhåbninger om et bord – i hvert fald i weekenderne.
Ambra er en italiensk restaurant, der er inspireret af det, man kan opleve på nogle af de italienske spisesteder i især New York: forholdsvis stort menukort på omkring 20-25 retter, gode klassiske cocktails og en stemning med schwung på, og det virker tydeligvis. Du kan gå i det omfattende a la carte kort og finde en pasta pomodoro til rørende 85 kroner, eller du kan vælge en treretters, der ligger i underkanten af 500 kr.
Pirlo
Pirlo må være en guds gave for det lokale opland på Amager Strand, drømmen om et stamsted, og her i sommeren er det skønt at sidde udenfor og føle, at man sidder i en smal gyde ”hjemme” i Italien. Det er helt enkelt et dejligt sted at sidde, og betjeningen er god og omfavnende – man føler sig velkommen. Antipastierne er virkelig gode, også pastaretterne.
Man kan kun glæde sig over det skub, grammofonarmen har fået, hvad italiensk mad i Danmark angår, og Pirlo er et godt eksempel på den udvikling.
Il Buco
Samme ejerskab som La Banchina og på tilsvarende vis helt særegen, både hvad spisekort og de fysiske rammer angår. Il Buco finder man i et overraskende og meget stemningsfuldt industrielt baggårdsmiljø.
Der er åbent fra morgen til aften, og rigtig meget på kortet bliver lavet fra bunden på stedet.
Det gælder bl.a. det fantastiske charcuteri af svinekød fra Birthesminde. I det hele taget fylder en lang liste af små producenter på kortet, hvis serveringer kan have noget ”voldsomt” over sig, på den gode måde; man er ikke bange for at sætte mørke serveringer foran gæsten, ikke bange for kraftige smage ...
På mere end 10. år et sted med et stort stampublikum.
Barabba
Barabba er et moderne italiensk køkken, men ikke moderne på den forfinede og pincetagtige måde, og det er heller ikke en fusion mellem Italien og Norden. Udgangspunktet er Italien og støvlelandets råvarer, og det er gerne serveringer med dyb smagskoncentration, til tider ligefrem kraftige serveringer.
Pastaretterne er kortets kronjuveler, både a la carte og hele menuer er en mulighed. Værten, venetianske Riccardo Marcon, stod tidligere for vinen på hedengangne 108, og også på Barabba er naturvin i fokus, italienske vine side om side med især franske.
Barabba er ikke mindst ombejlet på grund af sine sene åbningstider, men uanset tidspunktet, så er det også bare et vidunderligt sted at sidde i baren og få et glas vin og en enkelt servering.
Pulpo
Uformel og moderne restaurant og bar, der ikke er dogmatisk, hvad det italienske angår – der er bl.a. også spanske og latinamerikanske sager på kortet. Der er mulighed for både menu og a la carte, frokost og aften.
Og ja, selvfølgelig er der pulpo, blæksprutte, på kortet. Oplagt sted at tanke op i forbindelse med en tur til Amager Strandbad.
La Buca degli Artisti
Man bliver ikke overrasket og præsenteret for aha-oplevelser på La Buca, men man bliver glad for at møde et uforfalsket trattoria-køkken, der bliver taget alvorligt og ikke forfalder til at gøre sig misforstået moderne med bjerge af rucola, balsamico-skridspor og paprikadrys på store firkantede tallerkener ...
Og faktisk er det efterhånden svært at finde de helt klassiske trattoria-serveringer i København, altså lavet på en ordentlig måde.
La Buca gør sig ikke til, men vil ”bare” være en trofast stamkunderestaurant i et yderkvarter eller københavnsk forstad, om man vil. Det kan man leve længe på, hvis man gør det ordentligt, og derfor skulle der mere end en brand for et par år siden til at slå La Buca ud efter 30 år på stedet.
Og så er der lige det med vinkortet (enormt), som kan gøre besøget til noget ganske særligt. Og maden er ikke dyrere, end at man godt kan få råd til at skeje lidt ud på vinen.
Boutique Emilia
Der er gået kult i Noemi og Stefanos lille kælderpastarestaurant i Frederiksholms Kanal i Københavns Indre by, og det forstår man godt, når man først har været der. Den står på både klassiske og innovative pastaretter fra Emilia-Romagna-området, hvor værtsparret også selv er fra, nærmere bestemt madbyen Bologna.
Der er ikke mange pladser i kælderlokalet lige ved Nationalmuseet, så du skal være ude i god tid.
Bæst
Pizza spiller en central rolle på Bæst, hvilket udsigten til de brændefyrede pizzaovne fra Napoli med al tydelighed viser. Christian Puglisi er født på Sicilien, og kortet hælder mod Italien, men der er faktisk nærmest endnu flere danske indslag – for ikke at sige meget lokale indslag.
Det kan være ostene, mozzarella og burrata, der laves i huset, det hjemmelavede charcuteri og i det hele taget produkter fra Puglisis eget gårdprojekt, Farm of Ideas. Bæst er først og fremmest et meget populært og livligt Nørrebro-sted og i øvrigt med guldmærke i økologi.
Hos Fischer
David Fischer arbejdede engang under Heinz Bech på trestjernede La Pergola i Rom. Siden åbnede han sit eget såkaldte ”pastaværtshus”, en betegnelse, han vistnok er gået væk fra. Men det italienske løber stadig som en rød tråd gennem menukortet – med fantastisk pasta, oste og charcuteri.
For nylig flyttede David Fischer sin pizzarestaurant Maupa, der tidligere i Store Kongensgade, også ind ind, så den hver søndag og mandag nu står på sprøde romerske pizzaer. Østerbro er nok det mindst interessante af byens brokvarterer, hvad restauranter angår, men Hos Fischer gør sit for at modsige dette.
Famo Saxo
Den første Famo-restaurant, der åbnede tilbage i 2005, og som stadigvæk både serverer bundsolid og traditionel trattoria-mad og er garant for en dejlig intim og tæt atmosfære.
Det traditionelle anslag gør ikke Famo forudsigelig på kedelig vis, for dertil skifter kortet for ofte i forhold til sæson og udbud. Faktisk ret ulig mange (turistorienterede) restauranter i Italien, hvor sæsonerne kan synes at gå fuldstændig hen over hovedet på dem.
Siden kom også Famo Carne (på Gammel Kongevej på Frederiksberg) og Famo Metro (Lille Triangel på Østerbro) til. Og ikke at forglemme Dal Forno på Værnedamsvej (Frederiksberg), hvor den står på pizza, slices m.m.
Locale 21
Beliggende lige midt i det nordsjællandske ambassadekvarter på Ny Østergade i Indre By, side om side med bundløse forretningsmiddage og plastikopererede frokostaftaler blandt ligesindede med ulovligt parkerede Maseratier ude foran, åbnede Morten Kaltoft (Osteria 16) og Mikkel Egelund (Pastis), der også har Resto Bar sammen, sidste år Locale 21.
Det er, for at være helt ærlig, et ret smart sted, hvor du kan forvente at sidde side om side med tøjdesignere og topkokke, som bare gerne vil nyde en omgang pappardelle med kaninragout og en løs, afslappet stemning, der på mange måder kendetegner den type København K-restauranter.
Du kan gå a la carte (priserne spænder fra 85 kroner for en crostini til 325 kroner for en tagliata di entrecote) eller tage menuen på otte serveringer for 495 kroner.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
