Mens den græske økonimi er ligger i ruiner, er landets førende vinproducenter allerede langt fremme med at lægge fortiden bag sig. Potentialeter stort og stadig i vid udstrækning uudnyttet, men de bedste græske vine er af international standard. Græsk vin er ikke længere ensbetydende med græsk tragedie.
Huset Argyros ligger på Santorini, der er kendt for at have nogle af de ældste vinstokke i Grækenland –vi taler langt over 100 år. Santorini har dermed også nogle af de laveste udbytter i landet, 50 hektoliter pr. hektar er tilladt, men i realiteten er de som regel en del lavere.
Styrken hos Argyros ligger blandt andet i de ekstremt gamle vinstokke, der år efter år giver intense, mineralske og elegante vine. I sortimentet finder vi Argyros Estate; en ikke fadlagret hvidvin på assyrtiko, der til stadighed sprudler af friskhed og vibrerende syre. Den knivskarpe profil med masser af citrus og mineralitet får næsten én til at tænke stor chablis (120 kr. hos Propperiet).
Med Argyros Estate Vareli (vareli betyder fadlagret) er man gået et trin op ad stigen. Her er noget af det absolut flotteste græske hvidvin, man overhovedet kan opdrive. Ca. otte måneder på ny eg giver assyrtikoen en fantastisk kompleksitet. Nogle vil måske hævde, at det ikke er en klassisk santorini, men BANG hvor er det godt! Som regel et brag af en vin (198 kr.).
Udover de tørre hvide er Argyros kendt for sine søde dessertvine (vinsanto fremstillet på tørrede druer.) Deres vinsanto går for at være det ædleste og dyreste, man kan opdrive i Grækenland. De er superintense med masser af rosinkarakter, fernis og sirupflankeret af den altid knivskarpe syre, der holder det hele flot på plads. Deres 12-års er eminent, men dog ikke helt billig – 540 kr. for en ½-liters. De primæredruer er her assyrtiko og aidani. Importeres af Propperiet
Costa Lazaridi - international højoktan fra Nordgrækenland
Annonse
I området Drama finder vi to Lazaridier, Nico og Constantin, som hver har deres eget vinhus. Efter min mening er Constantins Costa Lazaridi bedst. Familien blev i tidernes morgen rig på marmor og har blandt andet været leverandør til selveste Louvres.
I 1992 startede brødrene Nico og Constantin et fælles vineventyr, men splittede hurtigt op på grund af uoverensstemmelser. Costa Lazaridi er et topmoderne vineri, hvor der lægges vægt på en meget international stil. Huset får som regel et hav af medaljer i store internationale vinkonkurrencer, hvilket vidner om den generelt høje standard. Sammen med franske eksperter har man gennem moderniseret vineriet, der er spækket med både rustfrie ståltanke og franske fade fra Allier. Men også pneumatiske presser, der maser druerne ekstra forsigtigt og forhindrerbitterstoffer i vinen, har fundet vej til deres kældre.
Lazaridis vine er meget varmblodige med fuld gas fremad, og Constantin har fået konsulentbistand fra selveste Michel Rolland, hvilket bestemt godt kan smages i vinene. Markerne er beplantet med både græske og internationale druesorter. Mest spektakulær er deres Oenotriapå en blanding af syrah og den græske agiorgitiko-drue (som ellers først og fremmest er kendtfra Nemea). Oenotria, der formentlig er Grækenlands bedste vin, strutter som regel af mørke oliven ogbrombær pakket ind i en silkeblød frugtsødme.
Her taler vi verdensklasse – højoktan, men på den finessefyldte måde (ca. 500 kr. hos H.J. Hansen). De tørre hvidvine er på et lidt lavere niveau, men koster til gengæld ikke nær så meget. Lazaridi har flere serier af hvide vine. Chateau Julia og Amathystos til ca. 150 kr. er bestemt værd at prøve. Glem altom oxiderede og slappe hvidvine – her er masser af friskhed og livligt syrebid.
Importeres af H.J. Hansen Vin/ Vinspecialisten
Grækenlands bedste hvidvinsdrue
Annonse
Assyrtiko regnes for at være Grækenlands bedste hvidvinsdrue. Den stortrives på Santorini, hvorfra nogle af de allerbedste hvidvine kommer. Assyrtiko har en fantastisk evne til at bibeholde syren i meget varme områder, men den oxiderer relativt let, hvilket gør den følsom over forfadlagring.
En del barrique-lagrede udgaver med nogle år på bagen kan således være lidt oxiderede i stilen, men vinproducenterne bliver hele tiden bedre til at styre druen gennem gæring og lagringsprocesserne. Når den er bedst, finder man smagsmæssigt masser af citruskarakter og mineralske indslag i vinene. Faktisk kan den i blindsmagning somme tider forveksles med en god chablis eller hvid bourgogne – hvis den altså kommer fra en god producent. Assyrtiko er guf, som helt bestemt kan omvende selv den største grækenlandshader.
Nogle af de bedste producenter er: Argyros, Gaia (ikke atforveksle med kongen af Barbaresco) og Boutari.
Gaia - huset alle vil måle sig med
Efter i en lang årrække at have været ansat hos Boutari valgte en af Grækenlands absolut bedste wine makere,Yiannis Paraskevopoulos, at starte for sig selv på Santorini. I starten lejede han sig ind hos andre vinhuse med gammelt vinifikationsudstyr, men i 2001 fik han sit eget vineri. Det fik øjeblikkeligt kvaliteten til at stige. Thalassitiser Gaias basisvin, der laves på assyrtiko. Ligesom hos ovennævnte Argyros, er der masser af renhed, frisk citrus og indtagende syre her.
Paraskevopoulos har også en fadlagret udgave af samme vin, der ganske enkelt smager himmelsk. Begge er enormt intense og besidder en næsten burgundisk intensitet. På rødvinssiden er der også et par spændende vine. Gaia Estate fra Nemea ér og bliver flagskibet. Her har man som regel masser af sødmefulde bær og et velafstemt fadpræg. I Nemea er der varmt, og selvom vinen er lavet i 650 meters højde over havetsoverflade, kan man godt få associationer til californisk vin.
Gaia er en af dem, der anvender ny fransk eg, og der er lagt et meget internationalt snit henover vinen. Det kan være svært at genkende den som Nemea, men superflot er den. Gaia er en af de absolutte topprofiler i Grækenland, og som bonusinfo kan vi nævne, at topvinen Gaia Estate i øvrigt vandt Decanter Magazine World Wine Awards i 2004.
Ingen dansk importør
Rødvinsdistriktet med det største potentiale - Naoussa
Kun få danskere kender navnet på bare et enkelt vindistrikt i Grækenland. Men et par områder har dog slået sig lidt mere fast end andre – Naoussa og Nemea. Det skyldes først og fremmest Grækenlands ældste vinfirma, Boutari, der har været en af frontløberne i netop disse to områder.
Naoussa udmærker sig dog, ikke mindst på grund af druen xinomavro, som har overordentligt mange lighedstræk med den italienske nebbiolo.Begge sorter har masser af stramhed og garvesyre, men også den lyse farve, de aromatiske og æteriske træk, kan minde utrolig meget om hinanden. Ligesom nebbiolo har xinomavro potentialet til at ældes med ynde, og man kan sagtens finde 10-20 år gamle flasker fra Naoussa, der har udviklet en flot skovbundskarakter samt toner af tjære, læder og tovværk.
Distriktet har formentlig de bedste betingelser for at kunne lave stor og karakterfuld vin, eftersom klimaet er køligere og mere marginalt end i resten af landet. Områdets vinmarker ligger i øvrigt 150-400 meter over havets overflade, hvilket ofte kan give forårsfrost. Naoussa er en monovarietal appellation, dedikeret udelukkende til xinomavro.
Det maksimale høstudbytte er 70 hektoliter pr. hektar, men daxinomavro er meget følsom over for høje udbytter og let får en aggressiv tannin, vælger de fleste et væsentligt lavere udbytte. De godeproducenter ligger tit på ca. halvdelen.
Bedste producenter: Kyr-Yanni, Boutariog Dalamaras
Gerovassilou - inspireret af Guigal
Huset ligger i Epanomi lidt sydøst for Thessaloniki. Gerovassilous winemaking beskrives ofte som særklasse. Den kendte vinskribent Steven Spurrier har oven i købet grupperet ham i samme liga som selveste Marcel Guigal, som da også er forbilledet.Vinene herfra smager meget fransk, hvilket egentlig ikke er så mærkeligt, eftersom Evanghelos Gerovassiliouer uddannet i Bordeaux, hvorefter han tog tilbage til hjemlandet for at løfte kvaliteten af landets vine.
Det må man så sandelig sige, at han har gjort. Vinene bliver bedre år for år, jo ældre vinstokkene bliver. En af de bedste græske hvidvine finder vi hos Evanghelos. Den er gjort på druen viognier og hedder såmænd bare Viognier. Næsen og smagen strutter af abrikos og forekommer nærmest parfumeret i sin friskhed. Referencen er helt klart Condrieu-distrikteti den nordlige Rhône-dal, og den kan snildt hamle op med selv store kanonslag herfra (179 kr. hos World of Wine).
Topvinen Evangelo er inspireret af føromtalte Guigal, mesteren af Côte Rotie. Her har vi en blanding af både syrah og viognier (369 kr.). Det er ubestridt en flot vin, men så sandelig også meget international. Imin optik er den almindelige og lidt billigere syrah til 229 kr. faktisk mere interessant. Frugten forekommer friskere og er mere syrahsk uden at miste sin græske egenart. Selvom der er både græske og internationale drue sorter i vinmarkerne, må man konstatere, at det er de franske klassikere, der klarer sig bedst på Domaiune Gerovassilou.
Importeres af World of Wine
Kyr-Yanni - enfant terrible
I Naoussa finder vi en af de mest fremtrædende vinpersonligheder (læs: enfant terrible) i den græske vinbranche – Yiannis Boutari fra familiedynastiet ved samme navn. Hans personlige stil har altid været kontroversiel for familien Boutari. Eksempelvis opfordrede han engang vinbønderne på Santorini til IKKE at sælge deres druer til firmaet, men derimod selv at forsøge sig som vinbønder. Og i 60’erne købte han den højestbeliggende vinmark i Naoussa,Yianakohori, uden familiens samtykke.
Da uenighederne mellem familiens to brødre med årene blev større, fik Yiannis den omtalte vinmarkog afskrev sig samtidig alle rettigheder til Boutari-navnet. Hans egen vingård kom til at hedde Kyr-Yanni. Udover fremragende xinomavro, der kan minde meget om den hårde nebbiolo drue, laves her flere forskellige blends. Kyr-Yanni var blandt de første til at forsøge sig med at hælde en smule merlot i vinene for at gøre dem en anelse blødere og mere drikkevenlige. Umiddelbart skulle man måske ikke tro, at det var en succes, men gennem årene har der været en hel del eksempler på, at det kan være en fremragende kombination.
I dag er huset gået lidt væk fra blandingen af lige netop de to druer. Topvinen Blue Fox er et mix af hele syv druer: syrah, merlot, cabernet sauvignon, cabernet franc, malbec, petit verdot og xinomavro. Det fineste udtryk for området finder man i deres rene xinomavro-vine, heriblandt den prisvenlige Ramnista. Der laves i øvrigt også gode hvide hos Kyr-Yanni. Eksempelvis Samaropetra, en blanding af den lokale roditis og sauvignon blanc.
