Ren lykke og let kvalme: Findes der en restaurant, der indfanger dualiteten af at leve bedre end et steakhouse?
Skaldyr, cocktails og masser af kød. Den amerikanske steakhouse-kultur er indbegrebet af dekadence og dårlig samvittighed. Men vidunderligt er det. Madskribent Jonas Cramby tager dig med på et traditionelt bøfhus og byder på den amerikanske drømmemiddag.
Foto: Lennart Weibull og Alamy
Den hvide dug ligger stadig ren og uplettet foran dig.
En ældgammel tjener med sort butterfly og smokingjakke blander med rutinerede og næsten trætte bevægelser en cæsarsalat ved bordet ved siden af. Salaten hænger i luften. En guldring glimter i halvmørket.
Menuen er læderindbundet og stor som en gammeldags morgenavis, og du skimmer igennem den, mens du tager et sip af din første Manhattan. Den øverste del består af skaldyrsretter. Østers, krabbekløer og rejecocktails. Der er også salater, men ikke så mange og alle dækket af så meget skimmelost og bacon, at det vejer op for eventuelle vitaminer.
Det mørke træpanel, bruset fra restaurantens gæster, den sagte klirren af glas og personalets velindøvede bevægelser får det til at føles, som om du betragter en opvisning. Og der, midt på menuen, finder du stjernen. Kødet. Det er opdelt efter vægt og udskæring. Sirloin, strip og chateaubriand. Dernæst kød til to. Ribeye med ben, tomahawk.
