På Sjælland bliver der produceret en virkelig god pinot noir. Men du skal ikke sætte næsen op efter at få fat i den

På Sjælland bliver der produceret en virkelig god pinot noir. Men du skal ikke sætte næsen op efter at få fat i den

Havde man for 10 år siden påstået, at man i dag kan sidde på en midtsjællandsk restaurant og drikke dansk kultvin, havde de fleste ment, at man var tosset. Det var ikke desto mindre tilfældet, da Skoemagerkroen nær Holbæk lagde lokaler til den hidtil største smagning af pinot noir-vine fra vingården Njord, som i blindsmagninger får vinentuasiaster til at gætte på vine fra Vosne-Romanée og Chambolle-Musigny.

Offentliggjort

Kong Christian II (1481-1559) vedtog i sin regeringstid ved lov, at der for hver anden mil (ca. hver 15. kilometer) på alfarveje skulle opføres kroer til hesteskift og bespisning af de rejsende.

Det blev begyndelsen på Skoemagerkroen mellem Holbæk og Roskilde, der i 1521 slog dørene op, og som i dag er Danmarks ældste kongeligt privilegerede post- og diligencekro.

Her kunne rejsende opstalde deres heste, mens både de og deres ejermænd fik vådt og tørt samt en god nats søvn, inden rejsen næste dag kunne fortsætte.

Mangt og meget er med sikkerhed sket i løbet af hestevognenes færd tværs over Sjælland, men vinmarker har de næppe set mange af.

Spoler vi tiden 500 år frem, har meget dog ændret sig, og på sine løbeture i området blev den nuværende ejer af Skoemagerkroen, Poul Nielsen, nysgerrig, da han for nogle år siden så en mand arbejde i nogle ganske stejle vinmarker 11-12 kilometer fra kroen.

Det blev startskuddet på den gode relation, som han har bygget op med Sune Albertsen, manden bag Danmarks mest kultdyrkede vingård, Njord, ved Tølløse, 10 kilometer stik syd for Holbæk.

Siden da har Skoemagerkroen haft Njords vine på kortet, og den foreløbige kulmination på relationen og samarbejdet kom en aften i april på Skoemagerkroen, hvor den første og største smagning af hele Sune Albertsens portefølje fandt sted.

”Jeg har længe gerne villet lave en komplet smagning af mine vine, men indtil nu har jeg simpelthen ikke haft vin nok til at kunne gøre det,” fortæller Sune Albertsen de troligt lyttende, som fylder restauranten ud til sidste plads.

Sune Albertsen har længe gerne villet lave en vinsmagning, men han ikke haft vin nok til at gøre det før nu.

Nemt at dyrke vin

Historien om Njord tog sin begyndelse i 2009, hvor Sune Albertsen lavede sin første årgang. Han begyndte med en rødvin lavet på hybriddruen rondo, som er fremstillet til at kunne dyrkes i et køligt klima som det danske, og resultatet gav ham blod på tanden.

”Det lyder måske lidt arrogant, men jeg blev overrasket over, hvor nemt det var at lave en god rødvin, når man bare sørgede for, at druerne var modne, og at man sorterede dem ordentligt. Det tændte mig.”

Sune Albertsen boede dengang i København med sin kæreste, men nu gik jagten ind på at finde et sted, hvor de skulle dyrke vin. Udstyret med et kort fra Geodatastyrelsen med højdekurver indtegnet drog de ud i det vestsjællandske landskab på jagt efter nogle passende skråninger nær noget vand – tommelfingerreglen er nemlig, at man skal ligge tæt på vand for at undgå frost. De fandt dog ikke det helt rigtige, men lidt tilfældigt kom de forbi De Sjællandske Alper inde i landet syd for Holbæk, og hurtigt stod det klart for Sune Albertsen, at det var dér, han skulle dyrke vin.

”Det er svært at finde velegnede skråninger i Danmark, fordi de fleste er kuppelformede, men her fandt vi pludselig noget interessant. Jeg bankede på hos den lokale godsejer og spurgte, om jeg kunne forpagte jorden, og han havde heldigvis ja-hatten på.”

Kun én drue talte

Således blev de første vinstokke plantet i 2010 på den mark, som i dag går under navnet Terrassen. Det gør den, fordi marken er anlagt som terrasser, som man kender det fra fx Douro-dalen. Den er på 0,85 hektar, er sydvendt og har en hældning på 30 procent. Det var allerede planlagt på forhånd, hvilken druesort der skulle være omdrejningspunktet for produktionen.

”Pioneren inden for dansk vin, Michael Gundersen, havde skrevet en bog om alle de sorter, han havde eksperimenteret med, og da jeg læste, at det var muligt at dyrke pinot noir, kom jeg ikke videre. Hvis man kunne dyrke pinot noir i Danmark, hvorfor skulle man så afsøge andre ting?” spørger Sune Albertsen retorisk.

Det er nærmere betegnet klonen pinot noir precocé, også kendt som frühburgunder, det drejer sig om. Den modner, som navnet antyder, tidligere end den gængse pinot noir-klon i Bourgogne, og det er en fordel i et klima som det danske, hvor det hurtigt bliver koldt i vejret, når kalenderen viser efterår. Førnævnte bourgogne var også forbilledet, som Sune Albertsen stilmæssigt sigtede efter.

”Jeg har taget udgangspunkt i de metoder og den stil, man finder i Bourgogne. I begyndelsen holdt jeg mig meget til denne stil, men nu, hvor jeg har lært mine marker og vine bedre at kende, er min søgen efter at finde ud af, hvad der er særligt for lige netop Danmark, intensiveret,” fortæller Sune Albertsen, der dyrker sine marker efter økologiske og biodynamiske principper.

Poul Nielsen, der ejer Skoemagerkroen, som lagde lokaler til vinsmagningen.

Kultvin uden strategi

I 2013 kom den første årgang Njord Pinot Noir Precocé på markedet, og mens Sune Albertsen havde lagt masser af arbejde i marken og kælderen, havde han til gengæld ikke nogen klar plan for, hvordan han skulle sælge de 900 flasker, han havde produceret.

”Jeg er ikke den store købmand, så det at sælge produktet var ikke noget, jeg havde tænkt så meget over. Jeg har en god ven, der var godt inde i det danske vinmiljø, og jeg spurgte ham, hvem jeg skulle tage fat i. Han gav mig en håndskrevet liste med bl.a. en stor bourgognesamler samt nogle af Københavns førende sommelierer. Dem kontaktede jeg – i første omgang ikke med henblik på at sælge min vin, men for at gøre opmærksom på den og give dem mulighed for at smage den. Jeg tog rundt og præsenterede vinene, og stort set alle købte det.”

Hurtigt blev vinene fra Njord noget, som mange vinentusiaster serverede blindt for hinanden, ofte også i selskab med berømte vine fra Bourgogne. Pludselig var Njord blevet et kultfænomen, som blev sammenlignet med de mest elegante røde bourgogner fra kommunerne Vosne-Romanée og Chambolle-Musigny.

”Jeg havde på ingen måde nogen strategi, men set i bakspejlet er pinot noir selvfølgelig en drue, som har en helt særlig status, og det er en drue, som kan dyrkes ganske få steder. Det var selvfølgelig grænseoverskridende, at mine vine skulle serveres i sammenhæng med pinot noir-vine fra langt mere berømte appellationer, men jeg er virkelig glad for, at de er blevet taget så godt imod,” siger Sune Albertsen, der sælger sine vine via en salgsliste, hvor man som interesseret kan skrive sig op og håbe på, at man kan få del i de meget få flasker, der hvert år produceres (læs: sæt ikke næsen for højt op).

I 2013 kom Njords første årgang på markedet, og det blev en vin, som mange vinentusiaster serverede blindt for hinanden, også gerne i selskab med kendte vine fra Bourgogne. Her ses hans En Variation 2021.

Nyt fokus på terroir

Siden de første plantede stokke i 2010 er flere marker kommet til, hvilket betyder, at Njord nu består af 2,5 hektarer fordelt på fire forskellige marker. Derudover er 2,1 hektarer blevet plantet i 2024, så inden for få år vil Sune Albertsen altså råde over 4,6 hektarer vinmarker – nok til at ansætte to medarbejdere foruden ham selv. Med udvidelsen af arealet og de forskellige markers placering lancerede Sune Albertsen for første gang i 2020 fire vine fra fire forskellige terroirs.

”Jeg ville simpelthen se, om der var potentiale til at sælge vinene som dansk terroirvin. Jeg forventede egentlig, at tilbagemeldingen fra mine kunder ville være, at det ikke gav mening, og at jeg året efter ville være tilbage ved blot én enkelt vin. Tværtimod er det blevet virkelig vel modtaget, og jeg mener også selv, at det giver god mening.”

De fire terroirs ligger alle i De Sjællandske Alper. Ens for dem alle er, at de er formet for cirka 18.000 år siden, da istiden nærmede sig sin afslutning, og at jordbunden består af sand og grus – nogle steder helt ned til 100 meters dybde uden at nå grundvandet. Den såkaldte topjord varierer i dybde – halvanden meter, hvor den er dybest og blot 30 centimeter, hvor den er lavest. Det er med andre ord et fattigt næringsmiljø for vinene at trives i, men det er netop det, der får dem til at slide ekstra meget for at nå de gode næringsstoffer, så de kan sætte tilstrækkeligt delikat frugt til, at nogle dyr vil komme og spise druerne og placere deres efterladenskaber fyldt med kerner på mere næringsrige steder.

Godt 11 år efter sin første årgang er Sune Albertsen fortsat påpasselig med at drage konklusioner, for hans fire forskellige terroirs’ udtryk stemmer ikke altid overens med de teorier, der ofte florerer i vinens verden.

”Jeg er meget ydmyg i forhold til mit terroir. Et godt eksempel er, at man skulle tro, at vinene fra min mark Issø, der har det højeste indhold af ler, skulle give de mest koncentrerede og mørke vine, men tværtimod kommer de letteste og mest elegante af vinene derfra,” fortæller han.

Vinbonde på fuld tid

Kendetegnene for de enkelte marker og vinene derfra vender vi tilbage til i smagenoterne. I mellemtiden kan man se frem mod, at de 2,1 hektarer, som er blevet plantet i år, leverer druer, der kan anvendes til vinproduktion. De er blevet beplantet med mere pinot noir precocé samt en særlig klon af chardonnay, som Sune Albertsen vil bruge til at lave mousserende vin med.

”Inden nogen derude bliver for tændt på idéen, må jeg bare sige, at det er for koldt i Danmark til at dyrke chardonnay. Jeg har dog fundet én klon, som trives her, og jeg tager med mig i graven, hvad det er for en,” siger Sune Albertsen, som allerede har været forudsigende og lagt pinot noir-baserede vine til side fra årgang 2014 og 2015, som kan være med til at give rygrad i vinene, når de nye chardonnay-stokke er klar.

Sune Albertsen kommer fra forsikringsbranchen og har arbejdet for den internationale virksomhed AIG. Dér slog han også sine folder, indtil han for halvandet år siden besluttede at klippe navlestrengen til jobbet i København for at blive fuldtidsvinbonde. Han lægger ikke skjul på, at det ikke ligefrem har gavnet hans økonomi, men det er heller ikke nødvendigvis meningen med livet, fastslår han.

”Livet i den branche kommer hurtigt til at handle om, hvilken bil du kører rundt i, og hvor dyre ferier du kan tage på; men hvis det ikke tænder dig, kan du lige så godt finde på noget andet. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg aldrig kommer til at tjene mange penge på at lave vin. Faktisk har de første 12 år med én undtagelse givet underskud. Nu ser det dog ud til, at det i hver fald begynder at gå i nul, og jeg er virkelig glad for min nye tilværelse.”