Der er noget med høje kælderlokaler og traditionelle københavnske smørrebrødsrestauranter! Der er også noget med, at traditionelt smørrebrød, uanset hvor veltillavet det er, har det med at være voldsomt og for overlæsset. Det er på ingen måde tilfældet her, hvor der ikke excelleres i innovation og narrestreger, men hvor anslaget er meget klassiske og samtidig elegant og velafstemt. Det er ikke stykker, der kører en over!
Annonse
Snapsekortet er endog meget omfattende, og prøv gerne en af de mange hjemmelavede, eksempelvis peberrodssnapsen til et stykke roastbeef med … peberrod, selvfølgelig.
HOS
2021 har været et godt år for madtemplet i Odense, hvis man altså lige ser bort fra corona-nedlukningerne, naturligvis. Dårligt nok havde HOS vundet prisen Årets Smørrebrød ved Årets Ret-konkurrencen, før de også vandt Årets Sild i Hirtshals.
Jakob Spolums klassiske gourmetkøkken viser sig på smørrebrødsfronten fra sin virkelig gavmilde side med massiv og intens velsmag og med udsyn i forhold til den danske smørrebrødstradition. Michelle Bøgelund Hemme er, udover at være en nærmest sprudlende tjener, uofficiel ’snapsesommelier’ og har et enormt og fristende batteri af hjemmelavede snapse.
Remouladen
Det er måske lidt en tilsnigelse at kalde Remouladen for restaurant Lysts lillesøster, men de to steder er ikke desto mindre rundet af samme tankesæt, og Lysts køkkenchef, Daniel McBurnie, blev da også hentet fra Remouladen, der som Lyst også er ejet af Kirk Johansen-familien.
Annonse
Ligesom på restaurant Lyst er der fokus på økologi og bæredygtighed, og der trækkes i vid udstrækning på forsyninger fra små producenter i nærområdet. Alle stykkerne er præget af grønt, friskhed og sprødhed.
Mortens Kro
Morten Nielsen er en veteran på Aalborgs restaurantscene, og som frokostgæst skal man ikke lade sig narre af restaurantens lidt natklub-agtige fremtoning. Stedets smørrebrød er byens bedste, og faktisk så godt, at Mortens Kro bl.a. har vundet konkurrencen Årets Sild og har været nomineret til Årets Ret i kategorien Smørrebrød.
Morten Nielsens smørrebrød tager afsæt i det klassiske smørrebrød, men det tvistes i en moderne retning, bl.a. havde den gammeldagsmodnede sild (i sensommeren) stikkelsbær, tykmælk og mandler. Stykkerne, der koster 75 kr., er ret rustikke i deres udtryk, ikke mindst fordi det gode rugbrød skæres i dejlige solide stykker.
Aamanns Replik
At tale om smørrebrød i Danmark uden at nævne Aamann svarer til at glemme Geranium og Noma, hvis talen falder på michelinstjerner i København. Med Aamanns Replik er det ret ’uoverskuelige’ foyerrum i Skuespilhuset endelig faldet på plads som et sted, der er rart at være. Aamanns anretninger er smørrebrødets Rolex, præcist som intet andet og med så meget gåen for sig på så begrænset plads. Mange smagskomponenter på hvert enkelt stykke mødes og går op i perfekt harmoni, og vegetarmenuen er nærmest genial – den viser så overbevisende, hvor langt man kan komme smagsmæssigt uden kød.
Palægade
Annonse
Genopstået efter branden og har med det samme genindtaget positionen som et af byens allerbedste smørrebrødssteder – et sted, man ikke kan undgå at ville gøre til stamsted. Den mere end 20 numre store smørrebrødsseddel er ikke for de vægelsindede, man har lyst til det hele!
Tradition og innovation går hånd i hånd – de traditionelle stykker har gerne et tvist, og de innovative er virkelig noget for sig, som eksempelvis ’Hamachi tun på ristet rugbrød med tørrede og syltede tomater, pebermayonnaise og mexicansk oregano’.
Øl og snapsekortet er imponerende, og det er vinkortet i den grad også, hvis man skulle have lyst til at gå ned ad den vej.
Ingrid
Tidligere i år besluttede de på Hotel Frederiksminde at dele restauranten i to, så den til frokost hedder Ingrid og til aften er gourmetrestauranten Frederiksminde med det helt store michelinudtræk. Dette lille delingsstunt kan dog ikke dække over, at smørrebrødet på Ingrid har et umiskendeligt præg af gourmetkøkken – eksempelvis ’Saltet helleflynder med ristet muslingeemulsion, sommersylt og grillet kål’, og ’Lune stegte sild med bløde løg og fermenteret sennep’. Frederiksminde har gennem årene opdyrket en betydelig køkkenhave, hvilket serveringerne i høj grad bærer præg af.
Det Røde Pakhus
Man kan sige meget godt om den gastronomiske udvikling på Bornholm, men hvad smørrebrød angår, der kan øen ikke rigtig være med. 1B i Svaneke gør det godt, men skal det virkelig være skarpt, så skal man på Det Røde Pakhus i Rønne, hvor smørrebrødet ikke står tilbage for København.
Der er et lille udvalg, hvor stykkerne er flot og præcist anrettet og balancerer perfekt mellem det forfinede og det rustikke. Aftengourmetkortet titter frem her og der, eksempelvis på sildeserveringen og over hele linjen i form af kompromisløshed, hvad råvarevalg og udførsel angår. Med rette kandidat til Årets Smørrebrød ved Årets Ret i år.
Anx
Anx er frokostannekset til restaurant Frederikshøj, altså gourmetkongen af Århus’, Wassim Hallal, hjemmebane. Hallals kendetegn gennem mange år er perfektion og et markant touch af luksus, der til tider kan nærme sig det overdådige.
Det mærkes også på det meget gavmilde smørrebrød (det anbefales, at man lægger forsigtigt ud med to stykker), hvor eksempelvis tataren kommer med trøffel og en laksemad med hollandaise. Den gammeldags modnede sild serveres med jordskok og wasabi.
Dessertkortet er lysår længere fremme, end man normalt ser det på frokostrestauranter, så overvej at spare lidt på appetitten undervejs til det.
Møntergade
Et flagskib på den københavnske restaurantscene, både til frokost og til aften. Flere af Karina Pedersens serveringer er allerede blevet klassikere, det gælder blandt andet hummertataren med friteret æg og den lune stegte sild med sennep, kapers og fedtegrever (som sammen med den stegte sild på Barr konkurrerer om at være byens bedste).
Øl- og snapsekortet lader ikke noget tilbage at savne, og så er Møntergade et perfekt sted at få sat vin til sit smørrebrød, ikke mindst sherry, som Simon Olesen har en stor faible for – og et vidunderligt stort udvalg af.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.