Derfor skal du have dansk limoncello stående i hjemmebaren
Månedens flaske er en helt speciel limoncello produceret i København, der smager så godt, at man nemt kan drømme sig til la dolce vita.
Foto: PR
Det er nok gået de færreste læseres næse forbi, at denne redaktion nærer en stor affektion for alt, hvad der udgår fra støvlelandet i syd. Vi kunne remse op i uendelighed, men lad os bare tage deres middagsritualer for nu.
Der er ikke noget som at sidde – eller blot forestille sig det – på en lokal plads i en lille italiensk bjergby, spise en menu bestående af antipasti, primi, secondi og dolci og slutte måltidet af med – i vores verden – den bedste digestivo af dem alle: limoncello.
Denne guddommelige citronlikør, der hovedsageligt produceres i Syditalien, har haft mange oprindelseshistorier. De fleste beretninger er dog enige om, at æren skal gå til en italiensk kvinde ved navn Maria Antonia Farace, der i starten af 1900-tallet passede en have med citroner og appelsiner ved en lille kro på den i dag så luksuriøse ø Capri.
Opskriften kan variere, men indeholder som regel citronskaller, sukker, vand og alkohol i en eller anden form, og den gule livseliksir skal nydes rent – glem alt om det kætterske påfund Limoncello Spritz! – og langsomt. Det betyder altså, at du ikke skal ’skyde’ den, ved første givne lejlighed. Til det er der opfundet andre alternativer.
