Det skal alle mænd kunne: Smage på vin på restauranten

Det er mandens opgave, men hvordan skal du egentlig holde på glasset, hvorfor skal du stikke næsen ned i det, og hvor meget skal du rynke panden, for at vinsmagningen forløber smertefrit?

Det skal alle mænd kunne: Smage på vin på restauranten
Offentliggjort

Hvem elsker ikke at gå ud at spise på en seriøs restaurant? Hvem elsker ikke at give sig selv en lækker pakke af sanseindtryk, selvforkælelse og måske endda smukt selskab?

For slet ikke at tale om den rette vin i glasset.

Desværre er det ofte, når de første dråber drue rammer bunden af krystalglasset, at den sprøde livsnyderfilm er i fare for at knække.

Som mand bliver det nemlig forventet, at du smager vinen for, og ejer du ikke James Bonds evner til at afgøre årgangen alene på bouqueten, kan situationen hurtigt føles intimiderende.