Eksotisk ricepudding med salt butterscotchsauce og romrosiner

Få opskriften på eksotisk ricepudding med salt butterscotchsauce og romrosiner.

Eksotisk ricepudding med salt butterscotchsauce og romrosiner
Offentliggjort

200 grødris

1 l sødmælk

100 g sukker

1 dåse kokosmælk

1 stang vanilje

1 nip salt

4 stænger hel kanel

8 kardemommekapsler

100 g usaltede pistacienødder

100 g ristede kokoschips

Kom ris i en tykbundet gryde med mælk, sukker og kokosmælk. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom både korn og vaniljestang i gryden sammen med salt, kanelstænger og kardemommekapsler. Lad risene koge til grød ved svag varme under låg i ca. 40 minutter. Rør i gryden flere gange undervejs. Lad risene køle ned. Fisk herefter kanelstænger og vaniljestang op og de kardemommekapsler, du kan finde.

Grofthak pistacienødderne. Servér ricepuddingen med lun salt butterscotchsauce med pistacier, kokoschips og romrosiner henover.

Tip:

Husk at sige til dine gæster, at der kan være hele kardemommekapsler i maden! Det er ikke meningen, at man skal tygge i dem.

Salt butterscotchsauce:

125 g smør

200 g lyst muscovadosukker

¼ l piskefløde

½ tsk. groft salt

Kog alle ingredienser sammen i et par minutter. Lad saucen køle lidt af, inden servering, så den bliver tyk og lækker.

Romrosiner:

¾ dl mørk rom

100 g rosiner

Hæld rom over rosinerne, og lad dem trække 1 døgn.

Sunday roast - syv lækre opskrifter