Spaghetti, conchiglie og tortiglioni taget til nåde

En nyhed vi kan li’: Nu feder pasta ikke længere

Så skal der koges med god samvittighed.

Pasta sundt
Offentliggjort

Nogle nyheder er bedre end andre.

Og når forskere erklærer, at pasta ikke feder, ja så lyder det næsten lige så godt i vores ører som, hvis de sagde, at de havde fundet en kur mod hungersnød.

Kulhydratbomben har længe været udråbt til den smalle taljes fjende nummer 1, og hulemænd m/k fra San Francisco til Svanneke har skyet spaghettien og dens nedrige stivelsesslæng af penne, tagliatelle og linguine, som var de bærere af en smitsom sygdom.

Sågar i Italien har folk taget advarslen mod pasta til sig.

Men nu har en gruppe forskere fra den italienske region Molise foretaget en undersøgelse blandt 23.000 mennesker, der konkluderer det modsatte; nemlig at den hjemlige pasta-diæt ikke fører til overvægt, men at den tværtimod kan forbindes med et lavere BMI.

”Pasta,” siger undersøgelsens leder, Licia Iacoviello, der blandt andet forsker i overvægt og hjertekarsygdomme på Neuromed-instituttet i Molise i en pressemeddelelse, ”bliver ofte betragtet som en ting, man skal begrænse, hvis man er på slankekur. Der er endda nogle, der fuldstændig udelukker den fra deres måltider.”

”I lyset af vores undersøgelse kan vi sige, at det ikke er en meningsfuld adfærd. Vi taler om en grundlæggende bestanddel af madtraditionen i den italienske middelhavsregion, og der er ingen grund til at undvære den (…) at følge en moderat og varieret middelhavsdiæt, baseret på pasta, repræsenterer en fordel for helbredet,” siger hun.

Det er jo en besked, der instinktivt får kulhydratelskere som os selv til at svinge armene i vejret og dumpe et kilo spaghetti i gryden.

Men ligesom der skal rigelig med salt i vandet, når man koger pasta, kan det også godt betale sig at kaste et par gran efter den nævnte videnskabelige blåstempling.

For eksempel er undersøgelsen delvist finansieret af et af Italiens største pastamærker, Barilla, der dog i en meddelelse til mediet Mashable meddeler, at de ikke har påvirket undersøgelsen, og at der er andre medfinansiører.

Hvem? For eksempel det italienske økonomiministerium, der lige så sikkert som fodbold om søndagen har en verdensomspændende interesse i at genoprejse et af nationens stolteste vartegn.

Desuden må man hæfte sig ved, at undersøgelsen ikke direkte viser, at pasta skulle slanke, men snarere at middelhavsdiæten som sådan, med sit lave indhold af store kødlunser og mættet fedt, men med mange grøntsager og olivenolie, skulle korrespondere med et lavt BMI.

Desuden er de portioner pasta, som forsøgspersonerne har spist, ikke i overensstemmelse med de 125 g, som en italiensk husmor normelt ville veje af per person. Den største portion, der blev rapporteret var på 86 gram.

Dertil kommer, at der skulle have været tilfælde af fejlrapportering fra nogle af de deltagende, særligt kvinder af en eller anden grund, i forhold til kropsform og portionsstørrelser, hvilket først skulle have givet det modsatte resultat, nemlig en sammenhæng mellem pasta og overvægt.

Først efter, at svarene var blevet justeret af forskerne, endte undersøgelsen på det lykkelige budskab.

Men, alle forbehold til trods, så er og bliver det for os lægmænd en trossag, hvad der gør én tyk. Og her på redaktionen vælger vi at stole på blindt på Licia Iacoviello og hendes gode folk og æde os fordærvede i en god gammeldags tallerken aglio e olio.

LÆS OGSÅ: 9 ting du aldrig må gøre når du koger pasta

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Spis kartofler til, palæo-folk

LÆS OGSÅ: Surt øl er det hippeste du kan drikke lige nu