Euroman tester måltidkasser: Den klassiske, den grønne og den nemme

Velkommen til Euromans uperfekte og komplet subjektive test af måltidskasser. Alle tests er foretaget under hverdagens stress og strabadser, virkelige forhold og under kyndig betjening af hverdagskokke af den allermest gængse skuffe. Kasserne, der er blevet testet i denne omgang, er fra Aarstiderne, Simple Feast og Eat Grim, da de repræsenterer hver deres del af markedet. Velbekomme.

-

Aarstiderne – Kvikkassen 2 pers. Til 3 dage:

Man kender dem jo. Aarstiderne. De har eksisteret siden 1999 og er på en måde synonym med måltidskasser i Danmark. Lidt ligesom Jacuzzi er det for boblebade og Post-It er det for små firkantede gule stykker papir med klister på den ene side. Og så er det næsten overflødigt at sige, at alt i kassen er økologisk – for det ved I godt.

Det første, der skal siges om Aartiderne er, at leveringen kører som smurt i økologisk ekstra jomfruolivenolie til 118 kroner stykket. Allerede klokken syv om morgenen stod den velkendte trækasse på dørtrinnet. Jeg har hørt rygter om, at Aarstidernes bude er udstyret med systemnøgler, der passer til opgangene i København, og det kunne godt tyde på, at der var noget om snakken – og at de står fandens tidligt op.

Kvikkassen til to personer i tre dage tæller både en trækasse med diverse friske grøntsager og æg og en termokasse med is, der indeholder de varer, der skal holdes kolde. På begge kasser står der, at du kan returnere dem, når buddet kommer med en ny kasse ugen efter. Godt tænkt.

Vi kastede os over alle tre retter på en gang i ren eufori over den lækre menu, og ud over at det var et mindre logistisk mareridt at kokkerere så meget mad på en gang, gav det et godt overblik over, hvor nemt Aarstiderne egentlig har gjort det for familien Danmark at få noget nogenlunde sundt indenbords i løbet af ugen. De har sågar skåret nogle af grøntsagerne ud for dig.

Det tager i omegnen af 30 minutter at lave hver ret. Opskrifterne kommer udskrevet på små stykker papir, men du kan også finde dem på nettet, hvis du er mere til den slags.

Og en kæmpe cadeau skal lyde til Aarstidernes digitale team, for der er virkelig meget information at hente online. Du kan finde hele din måltidskasse, hvad der er af indhold, hvor længe varerne kan holde sig, og hvem der har produceret dem.

Men nu til smagen.

Der skal naturligvis tages forbehold for, at vores evner ud i det gastronomiske ikke er professionelle, men mon ikke de stemmer godt overens med den gængse danske forbruger. I hvert fald kan de godt skrive retten med stegt kalvekød og lun linsesalat ud af menuen. Ikke meget smag at hente, men dog dejligt med noget chimichurri til at gøre det tørre kød selskab.

Den stegte ris med koteletter var generelt virkelig god og smagfuld, og hot dogs’ne var der i grunden heller ikke en finger at sætte på. Den syltede fennikel gik virkelig godt til kyllingepølserne, og var klart et trick, man kan tage med sig i fremtidige grill-eskapader.

Koteletter med stegte ris og kokos.

Konklusion:

Man kan mærke, at Aarstiderne ikke er nye i måltidskasse-gamet. Brugervenligheden er i den grad i top, og retterne fremstår sunde og i overvejende grad meget velsmagende. Man kunne godt ønske sig en smule mindre syltet surt nordisk islæt, men det er nok en smagssag. I forhold til emballagemængden, er den lige til den overdrevne side, når man vælger Kvikkassen, fordi så mange af råvarerne er skåret ud eller vakuumpakket i små individuelle poser. Når det så er sagt, føler man, at der er hold i bæredygtighedslovningen over hele linjen, og så betyder den gnidningsfri levering meget.

Eat Grim – Small & ugly: 2 pers., 8 varianter af sæsonbestemt frugt og grønt (ca. 4-6 kg.)

Eat Grim er opstået ud af idéen om at give forbrugeren adgang til den tilsyneladende enorme mængde af frugt og grønt, der hver dag bliver kasseret, fordi det ikke lever op til industriens standarter for udseende. Kort sagt handler det om at mindske madspild. Og så vidt vi er informeret, skulle grøntsagerne og frugterne meget gerne smage af det samme, uanset hvordan de ser ud. Ifølge Eat Grims hjemmeside, er det en tredjedel af alt frugt og grønt i verden, der bliver kasseret grundet skønhedsfejl.

Desuden arbejder Eat Grim direkte sammen med landmændene, så hele forsyningskæden bliver markant forkortet, hvilket betyder lavere priser, mere bæredygtighed og bedre forhold for landmændene.

Og det lyder jo alt sammen rigtig godt, men hvad med råvarerne? Og leveringen?

Ikke ret grim kasse fra Eat Grim.

Det skal siges, at Eat Grim er et relativt nyt koncept, der endnu ikke leverer til hele landet. Dog er det muligt selv at komme og hente sin kasse i København og Århus. På Nørrebro, hvor kassen i denne omgang skulle leveres til, bliver den afleveret mellem kl. 15-19 om tirsdagen. Resten af København er det om onsdagen.

Heldigvis var der nogen hjemme i lejligheden, da kassen blev leveret med cykelbud, men jeg er ikke sikker på proceduren, hvis man ikke er hjemme, da de på deres hjemmeside skriver, at de ikke har nøgler til eventuelt aflåste opgange. Men den tid, den sorg.

Minimalt med emballage. Stort plus.

Det første der slår en, når man modtager er kassen, er, at den er en fryd for øjet. Fed grafik simpelthen. Og så er der i overordentlig høj grad sparet på emballagen. Det er nærmest bare en papkasse med frugt og grønt i. Det er rart, at man ikke står med indpakning ud over hele køkkenet, før man kan gå i gang med madlavningen.

Hver søndag, inden man får leveret sin måltidskasse, modtager man en mail fra Eat Grim med tre opskriftanbefalinger til den kommende uge. Den mail fik vi os desværre aldrig tilmeldt, så vi måtte tage freestyle-hatten på i hjemmekøkkenet og gøre vores bedste med de råvarer, der var ankommet. Eat Grim er altså ikke at skyde skylden på i henhold til smag og fremtoning.

Grøntsagerne fremstod meget friske og af en hæderlig kvalitet – ikke at nogen af os er uddannet fødevarekontrollører. Der var butternut squash, bolsjebeder, knoldselleri, rød peber, artiskok og en række andre gode ting.

Endnu en gang kastede vi os over det hele på en gang. Og selvom man ikke bliver taget nær så meget i hånden med lovninger på, at det ikke tager mere end så og så lang tid at lave retterne og op og ned ad stolper med stegetid og på forhånd hakkede grøntsager, er det også befriende ikke at have helt så faste rammer som i testens andre kasser.

Smagen blev efter vores bedste evner, men udvalget var varieret og godt til årstiden, så ikke en finger at sætte der.

Nogle af retterne der kom ud af Eat Grim-kassen; bagte butternut squash, syltede bolsjebeder med ost og dampede artiskok.

Konklusion:

Genialt koncept. Det eneste, der kan spænde ben for velsmagen, er dine egne evner i køkkenet. Indpakningen er minimal, hvilket er et kæmpe plus (også på samvittigheden). Pointen i måltidskasserne er naturligvis, at det skal hjælpe travle folk til at få noget hjemmelavet på tallerkenen, men det er også rigtig rart, at Eat Grim stikker lidt til kreativiteten. Hvis man godt kan lide at få gode grøntsager ind ad døren, som man kan gøre med, hvad man vil, er denne her kasse helt klart valget at gå med. Og så er prisen også meget fornuftig.

Simple Feast – Season feast: 2-3 pers., vegetarisk aftensmad til 3 dage.

Simple Feast startede i 2014 som en app, der gerne skulle engagere danskerne til at lave mere mad derhjemme og spare på kødet. I 2017 blev konceptet udvidet til at være måltidskasser også – udelukkende plantebaserede, vel at mærke.

Den overordnede filosofi bag Simple Feast virker ikke til at være så meget anderledes end den fra Aarstiderne og Eat Grim. Det handler i høj grad om brugervenlighed, bæredygtighed og klima. Der er ingen tvivl om, når man besøger Simple Feasts hjemmeside, at firmaet har en fortid i app-verdenen. Det hele er meget stringent sat op, billederne er knivskarpe, maden stylet og den grafiske linje er i hvert fald ikke at sætte en finger på.

God vægt i papkassen fra Simple Feast.

I forhold til råvarer er det hele økologisk, og at dømme efter hjemmesiden helt utroligt bæredygtigt leveret og produceret. På den måde ingen alarm. Leveringstidspunktet for kassen er dog om søndagen mellem kl. 09-21. Lidt af et bredt tidsinterval, kunne man mene. Hvis man ikke er hjemme, stiller de kassen foran døren. Helt fint.

Kassen er fyldt til renden med ting. Især emballage. Hold da op, der er meget emballage. Vi kastede os over Season Feast, som er den eksotiske udgave, hvor kokkene bag har givet den lidt mere gas end i familiekassen. Det stramme look fra hjemmesiden går helt klart igen, når man åbner for herligheden. Alle poser og bøtter er nummererede, så man ved, hvilken dag man skal bruge tingene. Meget smart.

Den nummererede indpakning gør det hele meget overskueligt.

Hvis man synes, at 30 minutter, som Aarstiderne lover, at det tager at lave retterne, er meget, så topper Simple Feast dem med at halvere madlavningstiden til 15 minutter. Så burde vi vist også alle sammen kunne nå det. Og hvis man var i tvivl, om det nu kan passe, kan jeg informere om, at det kan det. For det hele er næsten lavet på forhånd, når du bestiller din måltidskasse hos Simple Feast.

Grillet palmekål salat, svampebourguignon med knuste urtekartofler og Tom Kha suppe med svampe og chili.

Der skal lynsteges, koges og opvarmes nogle ting, men ellers er det hele overordentligt idiotsikkert. Vi lavede alle retterne på én gang, og det var uden tvivl den nemmeste omgang af de tre kasser. Og selvom vi ikke er meget for det, var det uden tvivl også den mest velsmagende omgang. Tom Kha suppen var især værd at skrive hjem om. På hjemmesiden reklamerer de med michelinkokke bag retterne, og der kunne godt være noget om snakken.

God smag hele vejen rundt.

Konklusion:

Det smager virkelig godt. Absolut topkarakter på den front. Men de kunne godt skrue en smule ned for idiotsikkerheden. Hvis mission er, at danskerne skal lave mere mad selv, så kunne det måske være en idé, at vi ikke bliver taget så meget i hånden, at vi ikke kan finde ud af at tænke en eneste selvstændig tanke.

Og så er der alt for meget emballage. De siger på hjemmesiden, at det er produceret af bæredygtige materialer, men når affaldssorteringsguiden er så lang, at man næsten ikke orker at læse den færdig, kunne det være, at man skulle finde på noget andet?