Opskrift: Fire bitre cocktails til din brandert

Bitre cocktails kræver tilvænning, men når du først har fået smag for det bitre univers, er der masser af gode smagsoplevelser i vente. Vi har allieret os med bartender Diogo Ferreira, der guider til de bedste, bitre sager.

Opskrift: Fire bitre cocktails til din brandert
Offentliggjort

I gamle dage blev bitre cocktails oftest set i hånden på ældre mænd, som det fx portrætteres i tv-serien ’Mad Men’, men i takt med at cocktailscenen over hele verden er blevet mere udbredt, er de bitre drinks også blevet langt mere populære. Ser man på ranglisten over de mest solgte cocktails på verdensplan, har andenpladsen i årevis været indtaget af Negronien, som må siges at være den mest klassiske cocktail i det bitre univers, og den er kun overgået af ’The Godfather of Cocktails’, Old Fashioned.

Oprindeligt blev bitre drikke fremstillet som medicin mod fx halssmerter eller fordøjelsesproblemer. Den bitre smag kom fra helende urter, der blev præserveret i alkohol for at forlænge holdbarheden, men da kloge mennesker opdagede, at det også kunne drikkes for fornøjelsens skyld, bevægede den medicinske drik sig fra apotekerne og ind på barhylderne rundt om i verden.

I dag produceres en række bitre flasker stadig med basis i urter, som infuseres med en smagsneutral alkohol, hvorved de bitre smage fremhæves. Den mest kendte bitre urt er malurt, som fx findes i absint. Udover urter indeholder bitter alkohol ofte citrus, som fx grapefrugt, der ligeledes har en bitter smag, men også kan give balance med syre, og det er blandt andet en af grundene til, at du oftest finder en appelsin- eller citronskal i din bitre cocktail.

Ser man på den bitre smag rent biologisk, er den en af tungens fem grundsmage, som også omfatter sødt, salt, surt og umami. Den bitre smag registreres bagerst på tungen, og derfor går der ofte nogle sekunder, inden smagen vælter frem i munden, når man har spist eller drukket noget med bitre nuancer.

Mange kan i udgangspunktet ikke lide bitre smage og skal først vænne sig til dem, fordi vores immunsystem er indrettet til at reagere på bitterhed, fordi bitterstoffer ofte kan være giftige som fx i svampe eller bær. Af den grund er der ofte tilføjet bitre smage i farlige husholdningsprodukter, så kroppen med det samme reagerer, hvis man kommer til at tage en tår af dem.

Er man ikke så selvsikker på det bitre område, kan man begynde med en cocktail, som indeholder den bitre smag fra en citrusfrugt, som fx grapefrugt, i stedet for at kaste sig over Camparien med det samme, hvor den bitre smag er langt mere fremtrædende. Her er en oplagt startcocktail en Paloma, der indeholder tequila, grapefrugt og lime, som er mindre bitter og mere frisk end fx den klassiske Negroni.

Er man allerede kommet ud over den bitre startrampe, er der et hav af gode flasker. Den mest kendte er Campari, men derudover har især Aperol, der er lavet på blandt andet rabarber, vundet popularitet i de seneste år. Også den krydrede Fernet Branca går ind som en af de bitre klassikere. Andre gode spillere på det bitre hold er den bittersøde, italienske Amaro, den gyldne franske Suze og Bitter Truths Pimento Dram, der er lavet på jamaicanske krydderier.

Det mest oplagte tidspunkt at drikke de bitre cocktails på er som en aperitif inden en middag, fordi bitterheden er med til at åbne smagsløgene op for de smage, som efterfølgende skal indtages. Er du derimod mere til en bitter afslutning på aftenen, kan det selvfølgelig sagtens gå an.

Fire bitre cocktails

  • 6 cl. tequila blanco
  • 3 cl. grapefrugtsaft
  • 1,5 cl. limejuice 1 cl. agave (valgfrit)
  • Top up med grapefrugtsodavand
  • Pynt med grapefrugtskal og en saltkant på glassetdrink2.jpg
  • 3 cl. gin
  • 3 cl. Campari
  • 3 cl. sød vermouth
  • Pynt med orangeskaldrink3.jpg
  • 4,5 cl. bourbon
  • 3 cl. Campari
  • 3 cl. sød vermouth
  • Pynt med orangeskaldrink4.jpg

En mellemting, som er mindre bitter end Negronien, men sødere end fx en Martini.

  • 4,5 cl. gin
  • 4,5 cl. sød vermouth
  • 0,5 cl. Fernet Branca
  • Pynt med citron- eller orangeskaldrink1.jpg