Forårsopskrift: Sådan laver du jomfruhummere med æggeblomme og hvide asparges

Forår giver fornemmelse for liv, alt begynder at spire og gro. Stenbideren er med rogn, fårene får lam, fjordrejerne er til at få fat på igen, nu hvor isen langs kysterne er væk. Her får du opskriften på en luksuriøs forårsklassiker.

Jomfruhummer
Offentliggjort

4 personer

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 8 hvide asparges
  • 12 jomfruhummere
  • 4 æggeblommer
  • 150 g kantareller
  • 100 g smør
  • 2 spsk. honning
  • 1 spsk. citronsaft
  • Vand
  • Læsø sydesalt
  • Peber
  • Olie til stegning
  • Dild

Sådan gør du:

  1. Skræl de hvide asparges, og knæk de træede bunde af.
  2. Pil jomfruhummerne, og fjern den sorte streng.
  3. Læg æggeblommerne i 60 grader varmt vand.
  4. Rengør kantarellerne.
  5. Glasér aspargesene møre i smør, honning, citronsaft og vand.
  6. Tag dem op og drys med salt og et skud friskkværnet sort peber. Glaseringen spædes eventuelt op med lidt mere vand, og smag så til med mere salt og citron.
  7. Steg jomfruhummerne i olie på ryggen ved høj varme, til de har fået en flot mørkebrun farve. Vend dem kort, og tag dem af.
  8. Steg kantarellerne kort i den stadig varme olie, ryst dem med en klat smør og krydr med salt og peber.
  9. Anret med 1 lun æggeblomme til hver plus plukket dild.