En tæt mousse, men boblerne synes ikke desto mindre aftagende. Det er dog ikke negativt, tværtimod, det er en stor vin, der er ved at finde sit leje, hvorfra der ikke vil være det store hastværk med at nyde den. En ret kødfuld vin med en vis blomstrende og floral eftersmag. Prisen er hamper og en forhindring for den femte stjerne.
Når man kender Bollingers ret ’tunge’ og svampeduftende stil, så er det overraskende, hvor let i anslaget denne her elegante, laksefarvede vin er. Ulig andre rosévine i herværende omtale er den ikke selvudslettende og anonym, men superelegant og forførende parfumeret uden den mindste sødme. La Grande Anné er klart en større vin, men NV er til prisen et bedre køb og således tættere på de fem stjerner end La Grande Anné!
Fyldig og nærmest sødmefuld rosé med en parfumeret duft med mindelser om jordbær. En ret blid mousse – måske ligefrem så blid, at det nærmer sig det selvudslettende. Til prisen vil man måske hellere have en rigtig god rosévin uden bobler – eller snarere to! Det ligner umiddelbart et ret okay glas vin, men den flader altså for hurtigt ud.
Markant rød bærsmag og noter af rabarber. Synes noget til den søde side, også lige sød nok til min smag. Skal absolut være tilpas kølig for at fungere. Den savner elegance og stringens, der er for meget parfumeflasker-der-er-sprunget-læk-i-toilettasken over den.
Der skal lægges mindre end 100 kr. for en årgangs-Deutz i forhold til en non vintage, og de penge er altså givet rigtig godt ud. Mens Deutz NV synes at stritte i alle retninger, hvad det parfumerede angår, så er 09 en harmonisk buket med en vidunderlig spæd duft af jordbær, der i munden folder sig ud med en kant af en let jordet og moden smag. Jeg ville nok ikke turde gemme den så længe, men det skal den ikke høre ét ondt ord for.
Dom Pérignon laver nogle af de bedste roséchampagner, som i store år udvikler sig fuldstændig fantastisk. Roséchampagne er desværre også helt vanvittigt prissat, en prispolitik, der går helt grassat, når vi taler prestigecuvéerne som her. Men bortset fra det, hvis man kan se bort fra prisen – så er det et fuldstændig vidunderligt glas, selv her i en ikke så voldsom stor årgang, hvor Dom P. ikke desto mindre performer ret godt.
Det er som at drikke et virkelig godt glas bourgogne med bobler, chambolle-musigny eller vosne-romanée – en vidunderlig ’jordet’og let røget pinotsmag. Nu skal 04 nok ikke gemmes i umindelige tider, men lad den ligge et halvt års tid, så man glemmer prisen, for den er og bliver uhyggelig.
Rosé Brut-udgaven af Drappiers Zero Dosage er et ret genialt glas – og til prisen et FULDSTÆNDIG genialt glas. Rosé-udgaven begejstrer ikke på samme måde. Det er, som om frugten i pinot noir’en svøber sig om det ellers knastørre udtryk – nærmest udligner det, så smagsudtrykket går i nul. Den har prisen med sig, men når den ikke smager af så meget, så er det en lidt ringe trøst.
Jacquesson Terre Rouges 2008 - 899,95 kr ud af 6 stjerner
Jacquessons Terre Rouge er en af de vine, der falder en ind, når man af og til kan få sin tvivl om roséchampagnes berettigelse! Det er også en vin, der kan snyde i smagninger, for smagt blindt giver den – moussen til trods – associationer til stor bourgogne. Og moussen er i øvrigt nærmest subtil og med alderen stadig aftagende. På blot 1,35 hektar laver Jacquesson blot 10.000 flasker alt i alt af Terre Rouges – en vin, der er helt sin egen i Champagne, og en vin, der bestemt ikke er skabt for at please. Næsen er umiskendelig pinot med sin duft af kirsebær, jord og læder, men i munden er den overraskende eksotisk med en smag af te med bergamotte, altheabolsje og noget røget. Der så mange smagsnuancer i den her vin, der samtidig er bentør og nådesløs.
Terre Rouges har som en af de ganske få champagner på markedet fået sin røde farve ved gæring med skalkontakt og ikke blot ved at tilsætte rødvin, og mon ikke det også har gjort sit til smagskompleksiteten? Det er en stor, stor vin, og prisen er berettiget. Man kan få ligegyldig prestigecuvé-rosé til langt flere penge.
Ruinart med sin ældgamle historie er i Danmark et champagnemærke, der har levet noget urimeligt i skyggen af større ’standardmærker’, som Ruinart snildt overgår. Ruinart er ret fremragende på rosé og slipper bedre end de fleste af sted med at lave en ’tøset’ jordbær/hindbærsmagende champagne. Og det gør de, fordi smagen er mere kompleks end som så – der er en bagvedliggende syre og ballast. Det lette, sommerlige bærpræg følges til dørs, efterladende mindelser om en ret beset temmelig rank og stålsat vin. Det er sommerbobler, men seriøse bobler!
Selv om det er god tone at afskrive Clicquot som værende banal ’industrichampagne’, så er jeg ret glad for årgangs-Clicquot, især når de har fået noget alder. Jeg må dog ganske erkende, at 04’eren i rosé ikke decideret imponerer. Bevares, det er en behagelig vin, men nok mere behagesyg end karakterfyldt. Jeg savner simpelthen smag, og det er immervæk en vin til 599 kr.
