Autentisk mad, smukke hoteller og hyggelige gårdhaver: Her spiser, drikker og sover du godt i Marrakech
Marrakech har for længst etableret sig som en storbydestination med lige så mange gode restauranter, designhoteller og konceptbutikker, som der er trætte turistfælder og støvede sidegader i souken. En række nyåbninger på hotel- og restaurantscenen, som bl.a. tæller en tech-millionærs kunsthotel i en kroget medina-gyde og en ung marokkaners femte pletskud i gallerikvarteret Gueliz, viser, at byen kun lige er kommet i omdrejninger. Vi guider dig i retning mod bedste nye adresser i Marrakech.
Hvis man skal pege på én mand, der mere end nogen anden har drevet udviklingen på restaurantscenen i Marrakech, er Kamal Laftimi et godt bud.
Annonse
Den unge marokkanske entreprenør voksede op i medinaen, åbnede Café des Epices i hjertet af souken i 2005 og har siden da åbnet fire af byens mest populære restauranter: Nomad, Le Jardin, Le Kilim, og nu Pétanque Social Club. Restauranten ligger halvgemt i en gårdhave i Gueliz, omringet af nogle af byens bedste gallerier og designbutikker.
Det er nemt at fortabe sig mellem appelsintræerne, bålstederne, petanque-banerne og cocktailbaren i gårdhaven, men man bør også bevæge sig indenfor: Her finder man bl.a. en pejsestue, et bibliotek, og en af byens smukkeste barer.
Menuen er en blanding af opdaterede marokkanske klassikere og europæiske bistroretter, cocktailkortet tæller klassikere og variationer som en Sahara Spritz, og der er et fint lille udvalg af vine.
Restauranten kunne virke som kronen på værket, men den hyperaktive restauratør hviler ikke på laurbærrene: Tidligere på året åbnede han også DaDa, en kæmpemæssig restaurant, tagterrassebar og udstillingssted i udkanten af Djemaa el-Fna-pladsen.
70 Boulevard El Mansour Eddahbi, Guéliz,Marrakech 40000
Det er ikke til at se, når man ankommer til denne designbevidste restaurant, men hos Sahbi Sahbi er det traditionerne og bedstemødrene, der styrer showet.
Væggene er beklædt med et kube-agtigt mønster af gyldent træ, møblerne er polstret med cognac-farvet læder, og hele lokalet er badet i et blødt lys grundet de mange stearinlys og den levende ild i det åbne køkken.
Annonse
Her står en gruppe kvinder i forskellige aldre og fra forskellige regioner og kokkerer; nogle bager brød i den kæmpemæssige ovn, andre snitter grøntsager til de marokkanske salater, og nogle tilbereder de tagines med lam, kylling og aubergine, der allerede er blevet kendt som nogle af byens bedste.
Desserterne og vinkortet er lidt mere internationalt; her finder man bl.a. europæiske vine og bagværk med kardemomme- og kanel-is.
Nok er der tale om en af Marrakechs nyeste restauranter, men det er nogle af scenens mest respekterede veteraner, der står bag.
Restauranten er designet af Studio KO, der også har designet Yves Saint Laurent-museet i Majorelle-haven, og den er en del af samme familie som det ikoniske franske brasserie Grand Café de la Poste, der ligger et par gader væk og ligner en kulisse fra ’Casablanca’.
For at finde denne restaurant skal man bevæge sig gennem medinaen, forbi Place des Epices, ned ad en sidegyde, ind i en opgang og op ad en smal trappeopgang.
På tagterrassen bliver man til gengæld belønnet, først med udsigten – de bredstribede parasoller, grønne flisevægge og mange planter gør sig godt mod et backdrop af bjergtinder og minareter – og så med maden.
Annonse
Menuen er eklektisk, for selvom den tager udgangspunkt i de bjerge af grøntsager, krydderurter og krydderier, der kan købes i souken, er den ikke bange for også at lade sig inspirere af fjernere himmelstrøg.
En af hofretterne er tacos med tagine-tilberedt kylling; en anden lammeskulder med myntesauce og nødder. Som de fleste andre restauranter i medinaen serverer L’mida ikke alkohol, men det glemmer man nemt, når man får serveret mocktails som den med hindbær, basilikum og citron.
Der er noget amerikansk østkyst over denne lille, lyse restaurant, hvor væggene er beklædt med fliser, de joviale tjenere sætter tonen, og hvor man kan sidde i baren og spise, mens man betragter de travle kokke.
Det skyldes nok, at parret bag, canadiske Stacy og marokkanske Aniss, har tilbragt de seneste ti år i Montreal.
Menukortet har to sider; på den ene finder man de brunchretter, restauranten med rette er blevet kendt for, og på den anden en række retter, der mere lader sig inspirere af bistrokøkkenet.
Uanset om kokken tilbereder tostadas med blæksprutte og koriander-labneh, ravioli fyldt med kyllingelever, shrimp rolls eller en croissant fyldt med æg og trøffel, er tilgangen kreativ, grænsende til det legesyge.
Annonse
Her er altid proppet til brunch i weekenden, så book et bord i forvejen, hvis du vil være sikker på at få plads.
Det er ikke særlig længe siden, Blue Ribbon åbnede, men det kombinerede bageri og cafés overdækkede gårdhave er allerede blevet fast dagligstue for et farverigt klientel: Her kan man møde pariserinder, som holder frokostpause fra shoppingturen i Gueliz-kvarterets små butikker, venindegrupper af hijab-klædte fashionistas, der rutineret poserer for hinanden, og amerikanske expats, som begejstret hilser på nabobordene.
Folk kommer unægteligt til dels for at kigge og hilse på hinanden, men menukortet og bagværket vejer lige så tungt.
Bageriet laver nogle af Marrakechs bedste kager, croissanter og surdejsbrød, og menukortet består af en blanding af bagels, sandwiches og salater; prøv fx salaten med marineret halloumi og bagte cherrytomater.
Grøntsagerne kommer fra gården Sanctuary Slimane, der også har en lille gårdbutik i nabolokalet. Blue Ribbon udvidede i foråret med restauranten Farmers, der er et lige så godt sted at spise og kigge på mennesker, som caféen er.
Magasin #12, 96 Rue Mohammed el Beqal,Marrakech 40000
Hassan Hajjaj er en af den slags kunstnere, der virker til at have magiske fingre – ikke så meget fordi alt, han rører ved, er kreativt, farverigt og legesygt, men fordi alt, han involverer sig i, bliver en succes.
Af samme grund er det også passende, at han kaldes Marokkos svar på Andy Warhol; ligesom det amerikanske ikon er det popkunsten, han beskæftiger sig med, og ligesom Warhol udvisker han elegant grænserne mellem det kreative og det kommercielle.
Det gælder også på denne restaurant, der med sin eksplosion af farver og mønstre ligner en kulisse fra ’Alice i Eventyrland’, og desuden er udstyret med en butik og et udstillingssted for moderne kunst.
Maden er til gengæld klassisk marokkansk: Her kan man få gode berber-omeletter, marokkanske salater, grillet kød og couscous. Jajjah ligger i Sidi Ghanem-kvarteret lidt uden for centrum. Her er en række af byens bedste designere og butikker rykket ind i de gamle lager- og fabrikshaller.
Er man heldig kan man spotte Hajjaj selv, men han er en travl mand: Hans portrætfotografier var for nylig udstillet på det toneangivende National Portrait Gallery i London, og han har desuden mange andre butikker – bl.a. Riad Yima – i medinaen – alene i Marrakech.
Man mister nemt tiltro til rygterne såvel som Google Maps, når man bevæger sig gennem en række usædvanligt mørke, øde gyder i jagten på medinaens mest hypede nye addresse.
IZZA ligger i et stille, støvet kvarter nord for medinaens travle stræder, og det føles som en portal til en anden verden, når man endelig træder gennem porten til designhotellets lobby. Her bliver man budt velkommen af en venlig receptionist og kunstværker af fotografen Leila Alaoui.
Ligesom resten af hotellet er lobbyen udsmykket med dele af den kæmpemæssige kunstsamling, som ejerne, Silicon Valley-millionæren Neil Hutchinson og hans kone, Hollywood-skuespillerinden Jessica Stroup, har opbygget.
Er man så heldig at bo her, kan man bruge dagevis på at udforske kunstsamlingen, biblioteket, de to pools, hotelbaren i stueetagen og de lounge-områder, der ligger spredt mellem hotellets virvar af gårdhaver, tagterrasser og etager.
For alle andre er det kun tagterrassen, der er tilgængelig. Her er der en bar og en restaurant, der blander middelhavskøkkenet med det marokkanske. Og så – selvfølgelig – en masse kunstværker.
46 Driba Laarida, Sidi Ahmed Souss, Marrakech 40000
Siden den belgiske designer Laurence Leenaert og hendes mand, Ayoub Boulam, lancerede LRNCE i 2013, har de fået opmærksomhed for deres håndmalede keramik, mønstrede tæpper og legende malerier.
Deres showroom i Sidi Ghanem-kvarteret har længe været et fast stop for stilbevidste rejsende, og nu har designduoen åbnet et lille hotel.
Deres riad, Rosemary, ligger i den sydlige del af medinaen, tæt på Bahia-paladset. Hele riaden er udsmykket med en blanding af LRNCEs egne kreationer, antikke møbler, og lokalt kunsthåndværk: Mere end 20 lokale kunsthåndværkere hjalp duoen med at føre deres designdrømme ud i livet.
Forelsker man sig i riadens tekstiler, kunstværker eller keramik, kan det ofte købes med hjem. Det er også muligt på forespørgsel at spise et lokalt, sæsonbaseret måltid fyldt med smag. Udvalget går fra moderne, vegetariske retter til traditionelle marokkanske klassikere.
I modsætning til de fleste af Marrakechs designhoteller ligger MORO ikke i medinaen.
Alligevel er det svært at finde et hotel med bedre beliggenhed; hotellet har Jardin Majorelle som baghave, og halvdelen af hotellets værelser har kæmpemæssige private tagterrasser, der har fri udsigt over den verdensberømte have.
Til den anden side ligger hotellets pool og gårdhave, og så selvfølgelig den smukke konceptbutik og café, der er hjertet af det hele. Hotellet har kun ti værelser, der til gengæld er kæmpestore – de fleste spreder sig over to etager, og de er indrettet med en blanding af design- og vintage-møbler, beni ouarain-tæpper og kunsthåndværk.
Det hele er udvalgt af makkerparret bag MORO, to unge marokkanere. De begyndte med at lancere hudpleje-produktet The Moroccans og har nu et helt lille designimperium på Rue Yves Saint Laurent bestående af hotellet, to konceptbutikker og en café.
Morgenmaden er blandt byens bedste og kan indtages ved poolen eller på ens private tagterrasse.
Det bedste skud kaffe i Marrakech har længe været en espresso eller en nuss nuss, halvt espresso-shot og halvt mælk. De seneste år er der opstået en lille kaffescene, der selvfølgelig har hjemme i Gueliz.
”Marrakech deserves better coffee,” står der på klistermærkerne hos Kartell Kollektiv, som selv forsøger at gøre noget ved sagen: Stedet serverer god kaffe, avocado-toasts og hjemmebag.
Thirty5ive ligner noget fra L.A. med sine vinylplader, protein-smoothies, kunstværker og solbeskinnede terrasse, og det gør klientellet også.
L’Blassa er egentlig et coworkingsted, men caféen, der serverer god kaffe og har borde både inden- og udendørs, er åben for alle, og et godt sted at møde byens kreative lokale og expats.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.
