Hjemstedet for avokadomaden åbner nyt sted i ikonisk lokale i indre København

Ingen vidste helt, hvad det var, der ramte os, dengang i 2013, da en ung kok ved navn Frederik Bille Brahe, der havde stået i lære hos grøntsagskongen Erwin Lauterbach på Saison, åbnede et lille, lettere interimistisk sted ved navn Atelier September på Gothersgade i Københavns Indre By.

Sammen med den franske bistro længere nede ad vejen, Pastis, blev caféen hurtig en faktor i området, når kom til at gøre Gothersgade til andet end hjemsted for billige branderter og indtørrede brækklatter. Men Atelier September satte også større fodaftryk end det.

Man kan ikke sige Frederik Bille Brahe uden at sige avokadomad. Sådan er det bare. Vi tør ikke at kaste os ud i postulatet om, at han ligefrem opfandt den, men Bille Brahe er som minimum skyld i dens udbredelse og store popularitet i den nordlige del af Europa. Ja, avokadomaden gik faktisk efterfølgende hen og blev definerende for den såkaldte bølge af Kinfolk food, der tager navn efter det stilrene, amerikanske livsstilsmagasin, og som efterfølgende er blevet uadskillelig med den gængse madæstetik på Instagram (medmindre du bevæger dig i det store bøf-community).

Bille Brahes version, der selvfølgelig er serveret på rugbrød, er med det baskiske chilikrydderi Piment d’Espelette, purløg, olivenolie, salt og peber.

Den tidligere dj og pladeselskabsejer har altid haft et godt øje for indretning med sin hang til det sarte og rustikke i en lille pærevælling – noget, der virkelig taler til et publikum med et blødt punkt for moderne bordopdækning og performance art. Ligesom hans forståelse for mad som et socialt rum og evne til iscenesættelse med sine pop-ups i Tisvilde under sommerboomene, modefester på Apollo og samarbejder med det lidt smarte indretningsmagasin Apartamento har tiltrukket et klientel af designere, kunstnere, forfattere, try harders og hangarounds med dertilhørende følgerskare på sociale medier, som restauranter vil give souschefens højre arm for at få fat i.

Frederik Bille Brahe har været et kulturelt epicenter, og Atelier September har været hans hus.

Derfor kom det måske også som et chok for mange, da han sidste år meddelte, at han ville lukke biksen på Gothersgade for at åbne caféen i nogle nye og andre rammer.

Oktober sidste år kom det første af stederne så, da Atelier September på Strandvejen 134, Hellerup, blev en realitet. Men tilværelsen som forstadscafé alene skulle ikke vare længe, for nu er én Atelier September blevet til to.

I den gamle Det Rene Brød-bager på Kronprinsessegade i Københavns Nyboder-kvarter, der tidligere husede det ikoniske Klinkes Bageri, er Bille Brahe nemlig rykket ind med marmorbordplader, surdejsbrød og terrazzogulv.

Vi har spurgt ham om tankerne bag.

Hvorfor valgte du at lukke den originale Atelier September for i stedet at åbne to nye steder?

”Først og fremmest blev vi opsagt i lokalet på Gothersgade. Og det kan man jo tage på forskellige måder. Jeg valgte at se det som en strålende mulighed for at komme videre med Atelier September-projektet. Jeg ville gerne bevæge mig tilbage til den originale idé, som jeg havde, da jeg først åbnede Atelier September, om at lave et rigtig neigbourhood spot. Mine børn går i vuggestue i Hellerup, og når jeg cykler dem derud hver morgen, kommer vi altid forbi Kronprinsessegade. Området er lidt mindre turistet, og der er en mere lokal følelse end på Gothersgade, så jeg blev rigtig hurtigt vild med idéen om at åbne der.”

Hvad var tanken med også at åbne caféen i Hellerup?

”Jeg er født og opvokset i Hellerup, og min søster bor i Hellerup, så jeg fandt det meget naturligt. Jeg synes også, at Hellerup manglede et sted som Atelier September, for der er mange kædebutikker, og Hellerup Strandvej er lidt blevet til et strøg. Jeg havde ingen idé, om det ville blive en succes eller ej, men det virker til, at folk derude har taget rigtig godt imod det.”

Hvordan har det været at lukke en café som Atelier September, der på mange måder dannede skole rent æstetisk og madmæssigt i årene efter?

”Atelier September på Gothersgade havde udviklet sig til et sted, som det måske ikke rigtig skulle være. Under pandemien gik det virkelig op for mig, hvor afhængig det sted var af turister, og efterfølgende har der nogle dage været kø på 15 meter ude foran. På sin vis er det jo dejligt, men det er også voldsomt. Med den nye på Kronprinsessegade bliver jeg i gåafstand fra den originale, men får forhåbentligt mere af den her lokale følelse, som jeg, indrømmet, har savnet.”