Hvem i alverden har åbnet en dansk restaurant midt i Zambia?
Den danske kultur er en højt skattet eksportvare. I Zambias hovedstad Lusaka er det gået så vidt, at en dansk restaurant har slået dørene op. Vi har besøgt stedet, hvor der serveres ”burning love” og hygge.
JEG HAR BRUGT store dele af de seneste ni år i Zambia, og lad mig i al udansk mangel på beskedenhed konstatere, at jeg har prøvet lidt af hvert: Arbejdet med unge indsatte i landets kummerlige fængsler. Morgenbadet med krokodiller i Tanganyika-søen. Drukket lunken majsøl med alkoholikere på travle busstationer.
Forleden blev jeg dog udsat for noget helt nyt.
Frem hev jeg telefonen og kamerarullen blev hurtigt fyldt op, mens en stikkende følelse af hjemve snurrede i brystet. Ja, jeg er ikke meget for at indrømme det, men for en stund drømte jeg mig hjem til en regnfuld novemberdag langt mod nord.
Annonse
I den zambiske hovedstad fandt jeg nemlig Copenhagen Yard. En bar og restaurant, hvis vægge er indhyllet i FCK og Brøndby-logoer, og hvor bogstaverne H-Y-G-G-E pryder den ydre facade.
Spørgsmålene var flere end svarene.
Hvem i alverden har dog eksporteret vores lands ypperste kulturskatte til Afrikas inderste navle?
Det har Ornica Kabangu Merha. Hun er medejer af Copenhagen Yard, der ligger i mellem Lusaku-bydelene Mutendere og Kabulonga. Hun er opvokset i Danmark og er datter af zambiske forældre. Og sammen med sin mand Thomas Y’ire Merha slog hun i juli dørene op for Copenhagen Yard.
”Zambierne kan godt lide at føle, at de er i udlandet. Hvis kundernes telefon ringer, så siger de: ’Jeg er i Copenhagen. I Danmark, du ved’. Det gør noget for kunderne at føle, at de er i udlandet, selvom de ikke er det”, siger Ornica, da jeg møder hende på Copenhagen Yard.
DET HAR VÆRET et stort arbejde at bygge en danskinspireret bar og restaurant op. Tidligere i 2024 købte de byggegrunden af en kineser, hvis drøm om at bygge et hospital kuldsejlede under corona-krisen. Da kineseren rejste hjem til Kina, købte de stedet og bestilte inventar. Til sidst manglede de danske ejere bare at finde det rette navn.
Annonse
Copenhagen Yard blev foreslået.
”Vi har nogle zambiske venner, der spurgte: ’Hvordan udtaler man det?’ Der var ingen, der kunne udtale det, så jeg spurgte min mand, om han var sikker på, at vi skulle kalde det Copenhagen. Ingen vidste, hvad det var.”
Men valget blev på deres første indskydelse, og generelt har zambierne taget godt imod Copenhagen Yard, fortæller Ornica, selvom flere gæster undrer sig over, at parret ikke er hvide europæere, der nærmer sig pensionsalderen. Sådan er det nemlig så ofte i Zambia. Ornica er 25 år, Thomas er fyldt 30. At ejerne både er unge og mørke i huden går imod de sociale spilleregler. Men det går nu nok.
Der tages billeder ved HYGGE-væggen og spørges nysgerrigt ind til Danmark. Fredag, lørdag, og i særdeleshed om søndagen, der i Zambia er den største gå-i-byen-dag, er Copenhagen Yard proppet med glade gæster.
En DJ med dreadlocks og guldhalskæde spiller zambisk popmusik, mens en af stedets i alt 40 ansatte går i kapgang mod et bord, der forlanger flere isterninger. 27 grader i de tidlige aftentimer kræver selvsagt kolde drikke.
ZAMBIERNE VIGER DOG pænt udenom menuens danske retter, siger Ornica en anelse slukøret:
”Vi har ændret vores menu to gange nu. Der plejede at være flere danske retter, men vi så, at der ikke var mange, der bestilte den danske mad.”
Annonse
Kylling, gedekød, burgere, salater og et bredt univers af friturestegte snacks er til gengæld i høj kurs.
Den danske mad er ellers centralt fremhævet i en sandfarvet boks i midten af menukortet, men af uransagelige årsager peger gæsterne sjældent på hverken ’Danish meatballs served with roasted potatoes and Bérnais sauce’ eller ’Burning Love’, også selvom sidstnævnte beskrives som en ’comforting dish’.
Fra de få zambiere, der trods alt har begivet sig ud i det danske madunivers, har Ornica og Thomas fået positiv respons. Men, som Ornica siger, så kommer de fleste af Copenhagen Yards besøgende ikke for madens skyld:
”Og jeg som troede, at danskere drikker meget! Folk i Zambia elsker virkelig at feste.”
På bordene er de sydafrikanske øl Castle og Black Label i overtal, ligesom internationale klassikere som Corona og Heineken flittigt hældes i glassene. I en periode forsøgte Ornica at få Tuborg importeret til landet, men det var alligevel en anelse for kringlet, fortæller hun. Som et kompromis malede de i stedet ølproducentens legendariske, grønne logo på væggen.
I ZAMBIA HAR Danmark hverken ambassade eller officielle kulturprogrammer, og derfor er det ikke forkert at påstå, at Copenhagen Yard har vundet eneretten på at repræsentere de rød-hvide farver i det store land i det sydlige Afrika:
”Vi har gjort, at flere i Lusaka i dag har kendskab til Danmark. Hvis danskere kommer til landet og siger, at de er fra Danmark, så vil zambierne med det samme sige ’oh, vi har en bar, der hedder Copenhagen!’”