Hvordan ser Rom ud efter corona?

Den sidste dag jeg frit og frejdigt kunne gå gennem Roms gader, var den 11. marts i år. Det var en onsdag, solen skinnede, og foråret var på vej. Det, der desværre også var på vej, var en corona-tsunami. Den var startet i det små og havde ganske langsomt vokset sig større og større.

Den dag var Rom allerede mere end halvtom, og på de to historiske cafeer Rosati og Bar Canova, der begge ligger ved Piazza del Popolo i byens hjerte, var der kun ganske få gæster at se. De sad udenfor i forårssolen og naturligvis i behørig afstand.

Om aftenen talte premierminister Giuseppe Conti til nationen, og dagen efter var alt, restauranter, pizzeriaer, barer og cafeer, lukket ned. Alt.

Dermed ændrede Italien og italienernes sociale liv sig dramatisk fra det ene døjeblik til det andet. Der var dagen før den 11. marts, og der var dagen efter.

Før lys, nu skygge. Før liv, nu stilhed. Før konstant bryggende kaffemaskiner og svedige kokke i travle køkkener, nu nedrullede skodder overalt.

Piazza delle Rotonda ved Pantheon, normalt et af de steder i Rom, hvor trængslen er tættest.

Kampen for overlevelse

At tale om en vanskelig situation ville være en høflig underdrivelse, og det første spørgsmål, der melder sig, er da også: Hvordan kan man i det hele taget overleve et sådant skrækscenarium, hvis man indgår i kategorien restaurantejer?

Det spørger jeg Fabio Baldasarre om. Han er ejer af to restauranter i Rom, Locanda Abbruzzese i Testaccio og Humus Bistrot i Monti-kvarteret. På de to steder har han 14 ansatte, og om corona-krisen siger han:

"Udover at have to spisesteder i Rom er jeg konsulent for to restauranter i Milano. Alt står nu stille, og jeg har mest af alt en følelse af noget uoverskueligt. Ingen ved jo på nuværende tidspunkt, hvor lang tid dette stop kommer til at vare. Det kommer an på den smittekurve, vi alle betragter dag efter dag. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at vi i bedste fald kan begynde at starte ganske langsomt op en gang i begyndelsen af efteråret," siger han.

"Ja, desværre. Det, som jeg er mest bekymret for lige nu, og som også mange andre restauratører er bange for, er, at virussen skal ændre folks sociale adfærd. Det er klart, at folk ikke straks kaster sig ud i restaurantbesøg, når bevægelsesfriheden er blevet genindført. Men den gradvise tilbagevenden til normale forhold, der sagtens vil kunne vare i nogle måneder, kan vise sig også at blive dyr."

"Jo da, vi taler sammen. Men der er ikke så meget at sige. Der er problemer overalt. Vi er alle pressede. Huslejer skal betales. Lønninger skal betales. De fleste af os har nul indtægter. Absolut intet. Det er ganske vist rigtigt, at nu kan en del af huslejen trækkes fra i skat, men det er desværre kun en ringe hjælp. Hovedbudskabet er, at vi ingen indtægter har i de kommende måneder, og det er helt sikkert, at mange steder ikke kommer til at genåbne. Og de restauranter, der genåbner, vil være tvunget til at spare, bl.a. ved at skære ned i medarbejderstaben."

"Det kræver en vis fleksibilitet at kunne gøre det, og indtil videre er det ikke noget, jeg vil give mig i kast med. Tænk blot på, hvis bare halvdelen af Roms ca. 5.000 restauranter begyndte at genopfinde sig selv som takeawaysteder! I forvejen er der en vis konkurrence på det område med Glovo, Just Eat, Deliveroo, og hvad de nu ellers hedder alle sammen. Det er ikke noget nemt marked."

"Lige nu synes jeg, at det er aldeles uoverskueligt. Vi ved intet. Noget siger mig, at vi ikke kommer til at se den gamle verden igen. Og alligevel er der en optimistisk stemme i mig, der siger: ”Vi skal nok komme på benene igen, måske på en ny måde, måske i en ny verden.” Vi skal genfortolke den måde, vi lever på, og måske også den måde, vi spiser på, ud fra et socialt synspunkt."

Det frygtes, at op mod 30 % af alle restauranter og barer i byen aldrig genåbner.

Survival of the fittest

Der findes imidlertid spisesteder, som har vist sig omstillingsdygtige og -parate. Blandt andet grundet deres geografiske beliggenhed og deres evne til at kommunikere via de sociale medier. Et sådant spisested er Marigold i Roms Ostiense-kvarter, der styres af danske Sofie Wochner og italienske Domenico Cortese.

"Den aften, det hele lukkede ned, gik jeg deprimeret i seng. Jeg tænkte: ”Åh nej, hvad sker der nu?” Morgenen efter snakkede vi om situationen og tog så en hurtig beslutning om at kaste os ud i takeaway. Det var eneste mulighed," fortæller Sofie.

Restaurantens personale blev hurtigt ’omskolet’, der blev sendt nyhedsbrev ud til Marigolds mange faste kunder, og på Instagram-profilen, der har mere end 10.000 følgere, blev der også gjort reklame for nyheden. Og efter bare 36 timer var Marigold klar til at tage imod takeaway-ordrer.

"Vores medarbejdere føler et stort ansvar, og de var heldigvis straks med på ideen. Nu har vi arrangeret skiftehold, og fra torsdag middag til søndag middag bringer vi ud. Vi leverer i en radius på omkring 2 km fra restauranten, og vi cykler faktisk ud. Vores arbejdsmarkedskonsulent har sagt ok til projektet, så vi bryder altså ikke de ellers ret skrappe regler i denne periode. Normalt er det jo livsfarligt at cykle i Rom, men i disse dage har vi jo nærmest vejene for os selv," siger Sofie smilende.

Den hurtige – og vellykkede – omstilling har betydet, at Sofie er mindre sortsynet i forhold til mange af hendes restaurantkolleger, også selvom det bestemt ikke er guld og grønne skove, der ryger ind på kontoen i denne periode.

"Gennem vores nyhedsbrev og de sociale medier har vi kunnet kommunikerer med vores netværk af kunder. Og så er vi nok heldige i forhold til de restauranter i Roms centrum, der især lever af turisterne. Vores kunder er typisk veluddannede her fra lokalområdet og udlændinge, der bor i Rom, så vi sidder altså ikke og venter på turisterne som så mange andre. Lige nu ser det faktisk ud til, at vores takeaway vil kunne dække lønomkostninger og husleje. Det betyder med andre ord, at missionen ser ud til at bære frugt," siger Sofie.

Restaurant Marigold (med danske Sofie Wochner) i Ostiense, lidt uden for Roms centrum, har i coronakrisen slået sig op på takeaway og udbringning. Et med italiensk målestok ganske atypisk tiltag.

Krisepakker i Italien

I denne periode er læsningen af de italienske avisers økonomiske tillæg en sand gyser. Chokket over de mange Covid-19-ofre vil ganske givet snart blive afløst af et økonomisk chok, der vil ramme overalt.

Når coronastormen engang har lagt sig, vil man risikere at se en restaurationsbranche, hvor kun de stærkeste har kunnet holde sig på benene.

"De beregninger, der hidtil har været foretaget, og som har taget udgangspunkt i en lukning, der ville vare til den 3. april, viser, at restaurationsbranchen, dvs. alle former for spisesteder, cafeer og barer – ville miste indtægter på op til 10 mia. euro. Men jo længere tid nedlukningen kommer til at vare, desto højere vil det tal blive," siger Emmanuele Massagli, der er formand for Adapt, et center for internationale studier vedr. italienske arbejdsmarkedsforhold.

"Regeringens krisedekret, der har fået navnet Cura Italia (Helbred Italien), har indtil videre afsat omkring 25 mia. euro. Af disse er 10 mia. euro afsat til at støtte forskellige områder af erhvervslivet. Det er dog muligt, at denne støtte vil blive forøget, hvis krisen trækker ud. I dekretet forsøger man naturligvis at tilgodese de sektorer, der bliver ramt af conorakrisen. Det vil sige stort set alle. Italiens turistsektor er blandt de to-tre vigtigste indtægtskilder, vi har, og det, vi ser lige nu, er en sand katastrofe. Det er klart, at også de mange spisesteder vil blive tilgodeset, på en eller anden måde. Lige nu ved vi, at virksomhederne får mulighed for at betale skyldig skat senere, og at de

naturligvis vil kunne få en eller anden form for konkret økonomisk støtte. Men lige nu er det vanskeligt at sige konkret, hvor mange midler der vil tilflyde restaurationsbranchen."

"Nedlukningen betyder, at de omkring 700.000 ansatte på Italiens restauranter lige nu er sat på total standby. Det dekret, som regeringen har lanceret, tilgodeser også de ansatte som for eksempel ikke kan fyres på grund af corona. I hvert fald ikke lige nu. De har nu også en øget mulighed for at opnå

understøttelse i forhold til tidligere."

"Nej, det tror jeg desværre ikke. Det, vi oplever lige nu, er et hårdt slag, for nu at sige det mildt, for mange inden for branchen. Særligt disse typiske små familiedrevne spisesteder, hvor de ofte kun er fire-seks personer. De er sårbare, og vores beregninger peger på, at mellem 20-30 % af den type spisesteder er i fare for at bukke under. Den italienske turistsæson starter jo for alvor efter påske. Det kommer den ikke til i år. Vi har set mange døde på grund af corona, og på samme måde kommer mange virksomheder – inden for turist- og restaurationsbranchen – desværre også til at afgå ved døden."

’Alt bliver godt igen’ – et fromt håb fra byens facader og altaner.

Corona, comfortfood og trøstespisning

Covid-19 har ændret alt. Både det store billede og de små detaljer. Intet er, som det var før. Heller ikke italienernes kostvaner. Fra den ene dag til den anden spiser 60 mio. italienere nu hjemme hver eneste dag – morgen, middag og aften, altså inkl. de 6 mio. som normalt spiste frokost ude hver dag.

I ugen fra den 9. til 15. marts i år – i forhold til den samme uge i 2019 – er pastaforbruget steget med 65 %, forbruget af mel er steget 185 %, tomater på konserves er steget med 82 %. Folk er buret inde i deres hjem, og titusinder springer pludselig ud som bagerjomfruer og kokke. Resultaterne kan man dagligt se på Facebook. Men der er naturligvis mening med galskaben.

"I denne tid er vi alle en del af et kollektivt traume. Det at gå i køkkenet og lave mad er en fortrinlig måde at bekæmpe bekymring og frygt på. Den langsomme og omhyggelige tilberedning af mad, særligt hvis den foregår med alle familiens medlemmer, er en glimrende stressbekæmper," skriver psykologen Riccardo Garofalo i en artikel i dagbladet la Repubblica.

Farerne ligger dog på lur, i form af trøstespisning. Særligt af den type mad, der indeholder meget sukker og mange kulhydrater, og undersøgelser anslår da også, at italienerne i denne karantæneperiode vil tage mellem to og fire kilo på.

"Det er naturligt. Vores frihed er blevet taget fra os, og i denne tid er vi alle mere eller mindre stressede. Mange bruger mad for at dulme nerverne. Den slags konsum kalder vi for comfortfood. Men vi skal huske at holde selvjustits, så det ikke bliver til trøstespisning," siger han.

Det er dog ikke kun mad, der kan bruges til at dulme de hårdtprøvede virusnerver med i denne tid. De nyeste tal fra virksomheden Wine-delivery, der leverer vin direkte til husstanden, viser, at vinlevering ud af huset er steget med i alt 230 %, hvis man sammenligner februar med marts i år, dvs. måneden før coronavirus og måneden efter.

Mens disse linjer skrives, forlyder det, at den italienske karantæne kommer til at vare i hvert fald indtil den 20. april. Herefter vil der gradvist blive slækket på udgangsforbuddet.

Det velkendte hashtag #iorestoacasa – jeg bliver hjemme – er efterhånden blevet afløst af det lige så populære #andràtuttobene – det hele skal nok gå.

Og jo, det hele skal nok gå ... men desværre nok ikke for alle.