I skyggen af Parken ligger BK Skjolds klublokaler. Bygget ind i betontribunen, der ligger op ad de blå løbebaner på Østerbro Stadion. Udefra ligner det ikke meget andet et det klassiske klublokale med gråt-i-gråt beton, græs der kommer op mellem de grove fliser, nogle omklædningsrum og et billardbord i baglokalet. Men når man nærmer sig glasdøren, er det ikke duften af jordslået klubhus, der møder en. Det er duften af friskbagt bagværk.
Erik Galst åbnede Galst Bageri inde i BK Skjolds lokaler på Østerbro i sommeren 2020. Her sælger han surdejsbrød og kager til dem, der er så heldige at kende til hans lille hemmelige mesterstykke. For det er ikke et sted, man bare lige kommer forbi tilfældigt. Erik Galst er egentlig uddannet revisor, men efter en 32 år lang karriere besluttede han at lade bagehobbyen tage over på fuld tid.
Langsomt begyndte surdejsbrødet at snige sig ind i klubkøkkenet. I begyndelsen fyldte Erik Galst hver tirsdag en spraglet metalreol i klubbens fællesrum ved siden af køleskabet med Apollinaris på dåse med hjemmebagt surdejsbrød, og det gik kort sagt som – ja, varmt brød.
Annonse
Hen over foråret og sommeren i år begyndte brødsalget at tage fart, og det udviklede sig til at blive en reel bagerforretning for Erik. Coronapandemien havde sat en stopper for fællesspisningerne, men satte fut under surdejsbageriet. Han bager nu i omegnen af 70-80 brød om dagen, holder surdejskurser, og melder som regel udsolgt på brødhylderne, når han lukker kl 18.
“Jeg ælter det hele i hånden. Jeg har faktisk en røremaskine, men jeg har ikke fået den sat til endnu,” siger Erik Galst. Han er lidt af en enmandshær i det lille bageri, der tæller to aktive stenovne og en enkelt, der endnu ikke er blevet installeret.
“Drømmen er at få en lille bagerbutik,” siger Erik Galst, idet dagens første kunde kommer ind i klubhuset. Erik og kunden står og nørder hydration af surdejsbrød, imens han fylder bagerposerne med BK Skjold printet på siden. Kunden spørger, om han må vise Erik et billede af et surdejsprojekt, han selv har kørende derhjemme. 38 timers fermentering, 70 procent vandindhold, ’ung’ surdej. Der snakkes i bagerkoder. Den ene kunde afløser den anden. “Jeg er blevet helt afhængig af brødet her,” siger damen og signalerer til Erik, at hun skal have to af brødene, der går under navnet ’Eddies Loaf’.
Vi får en runde kardemommesnurrer og nogle surdejsboller med og spekulerer på, om vi skal holde hemmeligheden om Københavns nyeste surdejstempel for os selv.
Men Galst Bageri har fortjent at blive en del af bagerhypen.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
