Københavns første café var samlingspunkt for 70’ernes kulturelite. Nu åbner den igen

I PALÆGADE, et stenkast fra Kongens Nytorv i det indre København, kæmper en hær af håndværkere mod tiden for at blive klar til åbningen af Sommersko 2.0.

De vælter ind og ud mellem hinanden i noget, der minder om en menneskelig myretue, der er støv overalt på de skakternede gulve, og uanset hvilken vej man vender, kan man se sig selv i et af de utallige spejle, der hænger på væggene.

I den mere formelle del af etablissementet sidder Nils Petter Bro. Lokalet er prydet med zebrastribede sofaer og har en dunkel belysning. Til forskel fra entre-lokalet, der skal fungere som come-and-go-as-you-like-café, er det her, du på det nye Sommersko vil kunne booke et bord til spisning.

Nils Petter Bro er et navn, der runger velkendt på den moderne, københavnske restaurantscene. Siden årtusindeskiftet har han været involveret i et hav af restaurantprojekter i hovedstaden.

Mest kendt er han for sin tid som medejer af Madklubben-koncernen, som op gennem 00'erne og 10'erne var med til at gøre det at gå ud og spise til noget, man også gjorde i hverdagen.

Efter i mange år at have været partner i koncepter som Bistro Royal, Food Club, Frankies og en lang række andre Madklubben-franchises valgte han i 2020 at sælge sin andel i foretagendet.

”Da jeg blev købt ud af Madklubben, troede jeg faktisk aldrig, jeg skulle have noget at gøre med restaurationsbranchen igen,” fortæller han.

Salget indbragte ham et anseeligt millionbeløb og en masse tid, som han siden har forvaltet ved at handle med en af sine helt store passioner: veteranbiler.

Men nu lader det til, at fortiden har indhentet ham. For du kan ikke sige Sommersko uden også at sige familien Bro.

I JUNI 1976 ÅBNEDE brødrene Søren og Jørgen Bro, Nils Petters far og onkel, sammen med kunstneren Kenn André Stilling Café Sommersko, den første rigtige café i Nordeuropa.

København var dengang domineret af brune bodegaer og nogle få mindre restauranter, men de tre ville lave et sted, hvor kreative kunstnertyper kunne møde hinanden og hænge ud dagen lang.

Inspirationen fandt de i Paris, hvor fænomenet allerede var udbredt. Før da var der ingen, der vidste, hvad en cappuccino var, men så introducerede Café Sommersko Danmarks første espressomaskine.

Stedet blev nærmest fra første fløjt en bragende succes og var i mange år samlingspunkt for filmfolk, reklamekanoner, digtere og alt derimellem. Og ovenpå caféen, ja, der boede familien Bro.

”Der var nogle riste rundt omkring barerne, som folk altid tabte alt muligt ned i, og hver lørdag og søndag, når der havde været fest, fik min fætter og jeg lov til at gå rundt i den beskidte café og samle tabte mønter op. Jeg havde aldrig madpakke med i skole, for vi tog altid bare direkte ind til byen klokken 14 og fik croque monsieur og spillede på flippermaskiner. Så kunne de andre børn spise deres sure leverpostejmadder. Jeg har altid været meget stolt af det, de gjorde, og har nok ubevidst altid prøvet at leve lidt op til det,” siger Nils Petter Bro.

I 1988 DØDE Nils Petters far, og efter familien i nogle år havde drevet stedet videre, valgte de at sælge til restauratøren bag Sovino-gruppen, Torben Olsen, der med nogenlunde succes kørte skuden op gennem 90’erne.

Siden har flere forskellige ejere forsøgt at leve op til fordums storhed, men i 2017 drejede man endegyldigt nøglen om og lukkede de legendariske lokaler. I dag er de renoveret til ukendelighed og huser et par knapt så ophidsende modebutikker.

”De sidste 15 år har Torben Olsen og jeg talt om, at vi ville genskabe Sommersko en dag, men det har aldrig været konkret, det var mere tænkt som et hyggeligt pensionsprojekt,” siger Nils Petter og retter sig op, som for at signalere, at nu går det løs.

”Men for lidt over to år siden begyndte tanken om et nyt Sommersko for alvor at rumstere hos mig. En dag skulle jeg spise middag med nogle venner ovre på Esmée, og så sad Torben pludselig lige foran mig, da jeg trådte ind ad døren. Tiøren faldt, og den var ikke så meget længere.”

”Processen i forbindelse med udvikling af menuen har været rigtig lang og er en blanding af Thomas Rode og Andreas Baghs hjerner, blandet med vores egen filosofi om, at det skal være grønt, let forståeligt og delevenligt. Vi tapper selvfølgelig ind i det franske køkken, men vi berører også det nordafrikanske og det italienske. Vi kalder det selv for rivierakøkkenet.

Vi vidste godt, at hvis vi skulle lave Sommersko igen, så kunne vi ikke bare bygge en fransk bistro-menu med chevre chaud og tatar, for det er der simpelthen så mange andre, der er pissehamrende dygtige til, og vores egen koncern har i forvejen fire-fem steder, der gør netop det. Derfor har vi valgt at have fokus på det grønne.

Vi prøver så vidt muligt at arbejde med lokale producenter, men er det bedre at køre nogle tomater op fra Italien, hvis de er så lækre, at det betyder, at folk bestiller dem i stedet for en ret med kød? Det er sådan nogle ting, vi også lige skal finde ud af og justere lidt på undervejs.”

”Jeg er restauratør og vært. Jeg er uafhængig af vagtplaner og kan være her, når der er brug for det. Jeg hilser, forklarer, fortæller og udvikler. Og man kan jo nok også godt sige, at jeg er ånden og fortællingen.”

”Der er larm, der kører nyheder på tv'et, du smækker din laptop op på bordet og nyder stemningen. Der skal være liv hele tiden. Skal man i byen en fredag aften, kan man mødes her, få noget at drikke, tage et andet sted hen, spise og komme tilbage bagefter. Det bliver forhåbentlig også sådan et sted, hvor aftener kan udvikle sig til noget, man ikke havde regnet med.

Vi har en printer i baren, så folk kan holde forretningsmøder, og du kan lægge et par nøgler til din kammerat i baren. Vi er åbne for det hele og sætter ikke begrænsninger op for nogen. Rigtig mange steder i den her by bliver der sagt nej, og det vil vi gerne undgå her.”

”Det undgår vi ved, at jeg bestemmer. Jeg synes selv, jeg har en god fornemmelse for, hvad der er opstillet, og hvad der ikke er. Det handler om at være uhøjtidelige hele vejen ned gennem organisationen og nogle gange lade tingene være præget lidt af tilfældigheder.”

”Jeg er jo ikke dum, så det er selvfølgelig en forretning. Jeg er her for at drive forretning og for at tjene penge. Det er også derfor, stedet er så stort. Jeg er vant til at drive store steder, og vi har afvist mange lokalemuligheder, der havde 60-70 pladser, det er ikke min ambition. Der er meget ideologi forbundet med det, men jeg gør det også, fordi jeg tror på, det kan blive en rigtig god forretning.”

”Det siger jeg ja til nu, men prøv at spørge mig igen om to år. Så er svaret måske et andet.”

Det nye Café Sommersko åbner onsdag den 2. oktober, og du kan se mere lige her.