Michelin-restauranter på Mallorca
3 Michelin-restauranter på Mallorca, du har råd til
På Mallorca kan du komme på Michelin-restaurant for en meget fair pris – nemlig omkring 1.000 kr. pr. kuvert. Her får du tre bud på restauranter i verdensklasse på den spanske ferieø.
Foto: Marc Fosh Tag til den spanske ferieø Mallorca og spis på Michelin-restaurant.
Es Raco d’es Teix – Idyllisk restaurant i de spanske bjerge
På en bjergside ved Deya-bakken finder du en lille familiejet restaurant med 15 år på bagen, som siden 2001 har haft en Michelin-stjerne. Kokken Josef Sauerschell er tysk og lokalt gift med Leonor, som driver det tjekkede service-team på stedet. Stemningen er autentisk og gastronomien innovativ, dog med respekt for traditionerne.
Sid på terrassen og nyd den overdådige udsigt af bjerge så langt øjet rækker eller tag plads indenfor i restaurantens fine fletstole og lad maden være 100% centrum for oplevelsen. På menuen finder du bl.a. middelhavs-fiskesuppe med urtecroutoner, havbars på vild fennikel og duebryst med grisetæer på sød ærtecreme. Læs mere her.
Find flybilletter til Mallorca her. (sponsoreret)
Restaurant Marc Fosh Palma – Middelhavsmad i urbane omgivelser
På britiske Marc Fosh’s restaurant af samme navn i Palma de Mallorca finder man Middelhavsmad – med den anerkendende Michelin-stjerne. Restauranten er lokaliseret på et stort stilet hotel, og kokkens passion for friske, sæsonprægede og lokale råvarer skinner igennem på menuen. Her finder man bl.a. due og foie gras terrine med trøfler samt rødbede gazpacho med peberrod og pistacie. Urter og medicinal planter er desuden kendetegnende for Marc Fosh’s madlavning. For lige omkring 1.000 kr. får man hele herligheden, og det er inklusiv vinmenu. Reservation nødvendig. Se mere her.
Find billige flybilletter på Rejsepriser.dk (sponsoreret)
BOU restaurant – perle på Østkysten
Tomeu Caldentey var den første kok på Mallorca til at få en Michelin stjerne tilbage i 2004. 14 år senere har BOU Restaurant i Sa Coma på Mallorcas østkyst stadig den prestigefyldte Michelin stjerne. Restauranten har dog et andet navn end oprindeligt.
På BOU får man en mindeværdig gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige. Det hele starter på restaurantens udendørs terrasse, hvor der serveres Cava og snacks bestående af eksempelvis karamelliserede mandler og kokosstænger med grøntsager. Derefter går turen indenfor til køkkenet, hvor man kan sidde rundt omkring komfuret og se kokketeamet trylle på tæt hånd – fx grille jomfruhummere i høje flammer og alkoholdampe. Sidste stop er en traditionel seating i restauranten. Dan dig et indtryk af restaurant Bou her.