Michelinkok laver ny burger sammen med McDonald’s

Jonathan Berntsen, kok og ejer af michelinrestauranten The Samuel, har atter lanceret en ny burger i samarbejde med McDonald’s. Denne gang kredser kokkens seneste kreation om en famøs salat.

Michelinkok laver ny burger sammen med McDonald’s
Offentliggjort

Hvis man i en sulten stund nogensinde har leget med tanken om, hvordan en cæsarsalat som burger ville fungere, har michelinkokken Jonathan Berntsen sat handling bag tankerne.

Det gør han i samarbejde med McDonald’s, hvor hans nye Homestyle Chicken Ceasar-burger er den seneste tilføjelse i rækken af gourmetburgere, som fastfoodkæden har lavet med nogle af landets dygtigste michelin-kokke.

Senest har Jonathan Berntsen stået bag Beef Burgundy-burgeren hos McDonald’s, og selv siger han, at det var vigtigt, at de to burgere rammer noget forskelligt.

”Min nye burger skulle adskille sig fra Beef Burgundy-burgeren. Jeg ville gerne lave en med kylling, som adskilte sig fra den normale kyllinge-patty, som McDonalds normalt benytter sig af. Kyllingen i min Chicken Ceasar er et paneret, udbenet, fransk overlår. Udskæringen gør, at kødstykket bliver meget mere saftigt,” siger Jonathan Berntsen om sin nye burger.

HBJB.jpg
Foto: PR

Udover kylling kommer burgeren til at bestå af elementer fra cæsarsalaten som salat, bacon, italiensk dressing med parmesan, men også Jonathan Berntsens hjemmelavede sorte hvidløgsmayo af fermenterede hvidløg.

”Jeg vil gerne have, at smagene min Chicken Ceasar er genkendelige, men med strejf af noget nyt. Hvidløg i sig selv er enormt kraftigt og stærkt, men hvis man bruger de her sorte fermenterede hvidløg, så får du nogle helt andre nuancer frem.

Du får en sødme og en dybde i dressingen, som, jeg synes, passer rigtig godt med hele burgeren. En cæsarsalat med et twist,” siger Jonathan Berntsen.

Den nye Homestyle Chicken Ceasar kan købes hos alle McDonald’s restauranter fra tirsdag den 5. april.