Norrlyst-koncernen har siden åbningen af Restaurant Norrlyst i 2019 indtaget den københavnske restaurantscene med manér, og de åbner nu deres sjette restaurant, Gabrielle, i det indre København. Det sker i en fredet bygning på Vestergade 3, hvor der i bedste franske bistro-stil er dækket op med små, runde borde, hvide duge og langstilkede glas. Dejlig dekadent.
Og så alligevel. For Norrlyst-koncernen er kendt for at tilbyde deres gæster gastronomi af høj kvalitet til en overkommelig pris. Dette har blandt andet kastet en Bib-Gourmand af sig til Restaurant Norrlyst – en udmærkelse, Michelin-guiden giver til restauranter med særlig god value for money, og som kun 15 restauranter i Danmark kan bryste sig af.
Samme prisvenlige og kvalitetsbevidste koncept er Gabrielle støbt af. Her koster en tre-retters menu 450 kroner, råvarerne kommer fra anerkendte leverandører såsom Kiselgården, SpisMinGris og Fiskerikajen, og menuen bestemmes i høj grad efter, hvilke råvarer der er i sæson. Så har man hørt det med.
Annonse
Restaurant Gabrielle er den seneste i rækken af franske bistroer med høj gastronomisk kvalitet, som er åbnet i København. Blandt andet har Maison, Grimal og Silberbauers Bistro de senere år begejstret københavnerne, og med Norrlyst koncernens ekspertise i at levere god mad til en god pris i ryggen, kan det sagtens tænkes, at Gabrielle kunne blive et hit blandt de madhungrende og restaurantvante københavnere.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.