Ny grøn festival vil give klimabevægelsen et skub: ”Hvis folk ikke kan genkende sig selv i en bevægelse, er det svært at få dem med”

Hvorfor har I skabt Bio-Bio Festival?

”Vi vil ikke være en klimafestival, som oplyser om, hvor grelt det står til med vores jord. Vi vil hellere være konstruktive og fremadskuende i håb om, at inspirere andre. Vores ambition er ikke at blive kæmpestore, men at skabe nogle virkelig stærke oplevelser for folk.

Dokumentarfilm er det bærende på festivalen i år, og hver aften laver vi en stor open air-filmvisning, som vi bruger til at åbne op for forskellige emner, der giver folk en ny forståelse af situationen. Jeg tror på, at det kunstneriske rum og film kan være en direkte vej til menneskers fantasi og forestillingsevne – kvaliteter som vi har brug for i den grønne omstilling. Det vil vi gerne hjælpe på vej ved at skabe tværfaglige oplevelser drevet af æstetik, humor, alvor og sanselighed.

Vi vil bl.a. fokusere på de madsystembrydere, der prøver at gøre tingene anderledes. Det er de folk, som kæmper derude og gør tingene anderledes. Vi bruger dem som inspirationskilde for at få folk til at tænke mere over, hvad vi egentlig vil med vores jord, og hvad vi som forbrugere egentlig vil have.”

Hvem er madsystembryderne?

”Det er bl.a. Andelsgaarde og Farendløse Mosteri. Hele vores madsystem har fungeret under nogle bestemte rammer i mange år, og nu er der mange, som går imod det med alt det, det kræver. De ved godt, at de dårligt nok kan lave en løn, men de gør det alligevel, fordi de vil dyrke jorden på en anden måde og lave en anden form for landbrug. De går imod strømmen for en mere bæredygtig vej.”

Et af jeres temaer i løbet af festivalen er diversitet i klimabevægelsen. Hvorfor har I valgt at tage det emne op?

”Det er en meget tydelig ensretning i, hvilke mennesker der er aktive i den her klimabevægelse. Der er meget få minoritetsetniske danskere repræsenteret, og derfor har vi rakt ud til Mino Danmark for at spørge, om de havde lyst til at være med og prøve at tage samtalen op.

Problemet er, at hvis folk ikke kan genkende sig selv i en bevægelse, er det svært at få dem med. Og vi skal have alle med. Og det lykkes aldrig, hvis vi ikke ser på diversiteten og får den dialog i gang.”

Hvilke dokumentarfilm kan du anbefale, man skal se?

”Jeg synes jo selvfølgelig, at alle film er gode. Men hvis man fx er interesseret i fødevareområdet, kan man på mandag se filmen ’Fra det vilde hav’, som vises i forbindelse med en talk om tang, hvor vi også skal tale om, hvad havet kan gøre for os, og hvad vi kan gøre for havet.

Er man mere interesseret i svampe, skal man se filmen ’Fantastic Fungi’. Det er en visuelt stærk oplevelse, og den giver et indblik i det netværk, der findes under jorden. Jeg tror, vi i fremtiden kommer til at spise mange flere svampe og bruge dem på helt andre måder. Vi skal forstå, hvordan de skal bruges, for at vi kan være med til at regenerere den jord, som vi har fået ødelagt.

Og så er der ’Honeyland’, som er en favorit uden lige. Det er en smuk fortælling om, hvordan man kan leve i ét med naturen. Men også en fortælling om, at gode intentioner er svære, hvis man ikke har brød på bordet. Netop den forståelse bliver nødt til at være del af vore planer og forestillinger om en grøn omstilling.

Til slut vil jeg nævne ’Rejsen til Utopia’, som vi viser i aften, og som virkelig er en film, der kan mærkes i maven. Den handler om en familie, som river alt op for at flytte ind i Permatopia (bofællesskab tæt på Karise, red.) med det formål at være bedre mennesker. De vil prøve at leve bæredygtigt og være en del af et fællesskab, som er selvforsynende på alle måder – både med energi, fødevarer osv. Det er en lang og hård proces, som i filmen bliver skildret næsten tragikomisk. Men det som familien gør, er beundringsværdigt. De handler og arbejder for at gentænke den måde, vi lever på og inspirerer andre akkurat som de madsystembrydere, der besøger aftenens panel i forbindelse med filmen.”