Opskrift:

Du leder efter en nem og velsmagende forret? Så skal du bare gøre som Osteria 16

Denne opskrift crostini med burrata og karljohansvampe serveres på Osteria 16 og kommer fra den nye kogebog 'Osteria 16 no. 2', der udkommer 4. oktober.

Du leder efter en nem og velsmagende forret? Så skal du bare gøre som Osteria 16
Offentliggjort

Ingredienser

Karljohansvampe

  • 60 g tørrede karljohansvampe
  • 1 lille fintsnittet
  • løg
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • 4 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 20 g smør
  • ¼ dl hvidvin
  • ½ dl hønsebouillon
  • ½ dl vand fra svampene
  • 2 stilke finthakket bredbladet persille
  • Havsalt og friskkværnet peber

Grillede crostini

  • 2 skiver daggammelt brød
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk. god ekstra jomfruolivenolie
  • Saft fra ¼ citron
  • 2 burrata-oste a 150 g
  • Havsalt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. Læg de tørrede karljohansvampe i en skål, og hæld ½ l kogende vand over. Lad det trække i 30 minutter.
  2. Grill brødet til crostinierne på en meget varm grillpande. Skær det i passende stykker, og gnid hvert stykke med hvidløg.
  3. Læg brødet i en skål, og hæld ekstra jomfruolivenolie, citronsaft og et nip havsalt over. Vend det hele lidt sammen, så det fordeler sig på brødstykkerne.
  4. Når svampene er udblødt, hældes vandet fra (gem det), og svampene hakkes groft.
  5. Sautér løg og hvidløg i ekstra jomfruolivenolie og smør i en lille kasserolle, uden at det tager farve. Tilsæt de hakkede svampe, hvidvin, hønsebouillon og vandet fra svampene, og lad det simre i 3-5 minutter. Smag til med havsalt og friskkværnet peber, og tilsæt persille.
  6. Tænd ovnen på 190 grader. Læg de grillede crostinier på en rist, og bag dem i 3-5 minutter, til de er let sprøde.
  7. Placér crostinierne på et fad, læg ½ burrata på hver crostini, og krydr med havsalt og friskkværnet peber. Læg en stor skefuld karljohansvampe ovenpå.